09. JUN. 2021 KL. 16:41
Opfordring til Christiansborg: ”Opret tænketank, der sikrer boliger til hele livet for alle”
09. JUN. 2021 KL. 16:41
Bred politisk opbakning til, at der skal sikres tilstrækkeligt med ældre-egnede boliger. Og at der i udbuddet af boliger skal være tilbud, som alle kan betale.
Til glæde ikke kun for de ældre – men for alle – skal vi bygge Italien ind imellem blokkene, parcelhusene og hvad der ellers er af forskellige boligtyper.
Når det handler om at bekæmpe ensomhed, virker Italienske torve og pladser nemlig.
Det var et blandt mange synspunkter, samtlige deltagere i debatten om fremtidens boliger kunne tilslutte sig.
Debatten var en del af mini-konferencen, som BL – Danmarks Almene Boliger afviklede onsdag den 9. juni i anledning af offentliggørelsen af rapporten ”Boliger til hele livet”.
”Nogle gange ligger løsningerne lige for næsen af os. En tre-etagers bolig i provinsen skulle renoveres. Vi lavede det mange arkitekter den gang sikkert skældte ud over: Vi byggede kæmpe altangange. Kønt eller ikke – der gik ikke lang tid, før altangangene var indtaget af borde, stole, blomster og kaffeslabberas,” forklarede direktøren for BL – Danmarks Almene Boliger, Bent Madsen.
”Når beboerne så havde behov for privatliv. Så var der også en altan for dem selv på den anden side af blokken,” fortsatte han.
”Jeg elsker det! Der er løsninger, som er en enkel vej til italienske tilstande,” istemte direktøren for ældresagen, Bjarne Hastrup
Plads til alle
Udover det fordelagtige ved italiensk udekultur, som naturligvis handlede om, at de ældres sociale behov også skal dækkes af de løsninger, som udvikles, var det en debat, præget af stor enighed.
Samtlige paneldeltagere var eksempelvis enige om, at den nok største udfordring er at sikre alle en bolig, som kan betales, og samtidig lever op til de behov, man som ældre får. Både når det gælder fysisk tilgængelighed og social tilfredsstillelse.
”Der tårner sig bogstaveligt nye boliger op i København. De er bare målrettet unge og de ressourcestærke – ikke pensionistpar med beskedne indkomster,” sagde direktøren for Faglige Seniorer, Palle Smed.
”Når man fremskriver pensionsopsparinger med mere bliver det bedre. Men det er ikke sådan, at de ældre om 10 år bliver så meget ved muffen, at de kan betale mellem 12 og 15.000 kroner for en tre- eller fire-værelse lejlighed i Sydhavnen,” fortsatte han.
Og synspunktet om, at de ældre har en presset økonomi blev hurtigt delt af de øvrige paneldeltagere.
”Det her er ikke noget, som først rammer i fremtiden. Vi har mange ældre, der drømmer om at bo i noget andet. Men det er bare ikke muligt, fordi udbuddet ikke er stort nok,” sagde Venstres boligordfører Heidi Bank.
”Man skal huske på alle de udgifter, der følger med at blive ældre, hvis man vil holde sig sund og rask. Udgifterne til tandlægen stiger proportionelt med alderen. Det samme gælder udgifterne til fysioterapeuten. Og med øget fritid skal der også være til en rejse en gang om året,” fortsatte hun.
Tænketank og overblik
”De ældre vil fremadrettet generelt få bedre økonomi. Men man skal være meget forsigtig med at tage udgangspunkt i det generelle. Det lærte vi på den hårde måde i 2015, hvor vi havde en kæmpe slåskamp med den daværende regering, der ville beskære boligydelsen med en halv til en hel milliard. Der var 100.000, der måtte flytte fra blandt andet ældreboliger – ja, selv plejeboliger,” sagde direktøren for Ældre Sagen, Bjarne Hastrup.
”Vi skal have styr på, hvor mange, der har behov for boligydelsen. Der skal være tilbud til alle, der har behov for det,” fortsatte han.
Blandt andet for at undgå dårlige løsninger skabt på baggrund af generaliseringer, havde direktøren for Faglige Seniorer, Palle Smed et forslag allerede tidligt i debatten: Der skal oprettes en tænketank, der kan udrede mange behov og i øvrigt også finde løsninger.
”Vi har brug for et fælles overblik over, hvad der skal bygges og hvorhenne, der skal bygges,” sagde Palle Smed.
”Vi skal ikke begå de fejl, der tidligere er begået, hvor der er bygget ældreboliger, hvor der ikke var brug for ældreboliger. Omvendt er der kommuner, som har eksporteret ældre ud af kommunen, fordi de ikke har bygget nok ældreboliger. Alle kommuner skal pålægges, at lave behovsanalyser og udarbejde planer for, hvordan behovet opfyldes,” fortsatte han.
Hovedkonklusioner fra BL’s rapport ”Boliger til hele livet”
Befolkningen, der er fyldt 65 år, ventes at vokse med 210.000 personer over de næste 10 år. Der er store
geografiske forskelle i udviklingen. Størst er stigningen i provinsbykommunerne, hvor der ventes 55.000
flere i aldersgruppen.
Fremtidens seniorer og ældre vil være
mere ressourcestærke end nutidens. De
har højere beskæftigelse og uddannelse
samt en større formue og indkomst. Flere
trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet
senere i livet.
Befolkningen lever i dag længere end tidligere, og middellevetiden forventes at stige
yderligere i de kommende år. Studier har
vist, at de ekstra leveår overvejende kan
betegnes som gode leveår, men fremtidens
ældre vil fortsat opleve et antal år med helbredsmæssige udfordringer som i dag.
Særligt mænds middellevetid er steget,
og en større andel af seniorer og ældre
bor i dag sammen i par. På trods af denne
udvikling stiger antallet af enlige, og der vil
fortsat være behov for boliger, som passer
til personer, der bor alene.
Med alderen flytter flere i mindre boliger,
og flere vælger at skifte ejerboligen ud
med en lejebolig og parcelhuset med en
etagebolig eller et række-/dobbelthus.
Flytteårsagerne er flere, men skyldes hos
de ældste grupper særligt alderdom, mere
tilgængelighed og mindre vedligeholdelse.
Allerede i 2030 forventes 100.000 flere husstande end i dag og yderligere 80.000 i
2040, og der kan derfor skønnes et boligbehov i samme størrelsesorden. Behovet
kan dog vise sig at være større, hvis der korrigeres for alder og husstandsstørrelse.
Læs hele rapporten på BL's hjemmeside.