23. JUN. 2021 KL. 10:25

Beboere stoppede pizzeriaers affaldstrick

IMG 1068 Søren Christiansen

Det er smadderirriterende, for det koster vores beboere ekstra penge til renovation," fortæller direktør Søren B. Christiansen. Foto: Boligselskabet Baldersbo

Boligselskabet Baldersbo i Ballerup er trætte af, at parcelhusejere og virksomheder smider affald i deres containere.

 ”Når pizzeriaerne kom og leverede pizzaer til folk her i bebyggelsen, så nappede de også lige deres eget affald med og smed det i vores containere. Det var jo meget smart tænkt af dem,” siger Tanja Andersen med et lille grin.

Hun er formand for den almene boligafdeling Eskebjerggård/Måløvvang, der har 421 boliger i Måløv i Ballerup Kommune. Afdelingsbestyrelsen tog pizzaaffaldet op på et møde, for den syntes ikke, beboerne skulle betale for, at pizzeriaerne slap af med deres affald.

”Vi blev enige om, at vi skulle have en dialog med pizzeriaerne. Vi kunne ikke vide, hvad det var for et pizzeria, for pizzabakkerne er ens, så vi tog fat i de tre pizzeriaer i byen og sagde: Det nytter ikke det der. Hvis I skal af med jeres affald, så må I gøre det nede ved jer selv og få jer nogle containere,” siger hun.

Alle tre pizzeriaer tog godt imod budskabet, og der kom ikke mere affald fra dem. Men der kommer jævnligt andre udefra og smider usorteret affald i containerne til husholdningsaffald, der står på parkeringspladserne.

”Det er et generelt problem i alle vores afdelinger, at folk bruger vores affaldsløsninger, selv om de ikke bor ved os.”

Direktør Søren B. Chrisiansen, Boligselskabet Baldersbo

Læs senere artikler

Alt for dyrt for affald i Halsnæs

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Affaldsgebyrer: To boligorganisationer gik i kamp mod kommunen

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Villaejere og virksomheder læsser affald af i alle afdelinger

Bebyggelsen er en del af Boligselskabet Baldersbo, der har 3.700 lejemål. Direktør Søren B. Christiansen kender udfordringen.

”Det er et generelt problem i alle vores afdelinger, at folk bruger vores affaldsløsninger, selv om de ikke bor ved os,” siger Søren B. Christiansen, direktør, Boligselskabet Baldersbo.

”Det vil sige, at vores renovationsafgifter bliver højere, og vores udgifter til at håndtere affaldet opgjort i medarbejdertid bliver også højere. Det er smadderirriterende for vores lejere, for de er bevidste om, at det kommer til at koste dem ekstra penge” siger han.

Affaldet kommer både fra virksomheder og parcelhusejere. Det er for eksempel haveaffald, papkasser, husholdningsaffald, senge, spiseborde og fladskærme.

 

Usorteret affald koster kassen

Containere til storskrald er et særligt problem. Det er nemlig dyrt, hvis containeren ved en fejl for eksempel indeholder metal, når den ankommer til affaldsselskabet.

”En usorteret container koster over 10.000 kroner i afgift, og det er penge, vi kunne bruge på huslejenedsættelse eller noget andet til vores lejere,” siger Søren B. Christiansen.

Beboerne sorterer ikke altid affaldet korrekt, men direktøren oplever, at det ofte er folk udefra, der smider forkerte ting i containere til storskrald.

”Sådan nogle containere har vi i alle vores afdelinger, der hvert år lige får sådan en ekstraafgift. Det arbejder vi jo intenst for at få nedbragt bedst muligt, men indimellem så smutter det,” siger Søren B. Christiansen.

Spørger om folk bor her

Tanja Andersen har opfordret beboerne til at henvende sig til folk, der kommer kørende ind i bebyggelsen for at læsse affald af.

”Jeg har lagt op til, at man lige pænt spørger, om det er en nytilflytter. Hvis det viser sig, at det er en udefra, så må man godt sige, at det faktisk ikke er offentlige containere. Så længe man bibeholder en pæn tone, må man godt fortælle, at det er forkert det, de gør,” siger Tanja Andersen.

 

Om skribenten

Fik du

læst disse?

Oversigt Kbh BL-direktør: Der er brug for tryghed om ejendomsvurderingerne
Notech Ude Ålegræs i vinduerne: Beboere får bæredygtig isolering
Stinewadskaermunch01 Stine bygger bro og får flere udsatte børn og unge ind i foreningslivet
BL 04994 Ny BL-rapport: Flere vil bidrage til fællesskabet, men ved ikke hvordan
DSF9561 Ny hjemløsereform skal afskaffe langvarig hjemløshed
Se alle artikler ( 2923 )

0

Læseliste