Beboere kan spare stort på at eje kabler til tv og internet

200 – 300 kroner om måneden eller cirka 2.000-4.000 kroner om året. Det kan beboere typisk spare på tv-pakker og internet, hvis deres boligafdeling køber og ejer sine egne anlæg til tv og bredbånd i modsætning til at lade private virksomheder eje anlæggene. Det siger Thomas Brandt-Knudsen, der rådgiver BL på tv- og bredbåndsområdet.

”Vi kan dokumentere, at hvis et boligselskab anlægger sit eget net og går ud og handler direkte hos leverandørerne af tv-pakker og internet, så kan beboerne få det samme tv og internet for cirka halv pris samtidig med, at man betaler anlægget af det nye net,” siger Thomas Brandt-Knudsen, Karobella Rådgivning.

De sidste 3 år har han været i kontakt med omkring 30 almene boligselskaber eller boligafdelinger omkring udfordringer med tv- og bredbånd. Derfor har han samlet 10 råd til at bygge sine egne anlæg til bredbånd og tv.

Rådgiver Thomas Brandt-Knudsen, privat foto.

Et anlægsarbejde som mange andre

Han understreger, at der ikke er en bestemt løsning, der er ideel for alle boligafdelinger. Forskellige typer bebyggelse, boligtæthed og landsdel spiller en stor rolle. Det gør beboernes behov og de nuværende ejerforhold til kabelanlæg også. Derfor er det en god ide at søge uvildig teknisk rådgivning, hvis en boligafdeling vil bygge sit eget kabelnet, mener Thomas Brandt-Knudsen, men de 10 råd kan være en start til at komme i gang med overvejelserne.

"Selve anlægsarbejdet minder om de fleste andre anlægsarbejder, men det er kombinationen af teknologi og de kontraktlige og kommercielle forhold, der gør det vanskeligt at gennemskue,” siger han.

”Der er også en fremtidssikring i det. Det er vigtigt at investere i god teknologi. Mange boligorganisationer og afdelingsbestyrelser synes måske, det virker uoverskueligt, men når man først får kigget på mulighederne, så vil det give rigtig god mening for de fleste at lægge deres egne net,” siger han.

Find alternativer til ”gratis” fibernet fra de store selskaber

Det helt overordnede råd er at tjekke flere muligheder for at få et nyt kabelanlæg. En række selskaber tilbyder at lægge ”gratis” fibernet i boligafdelinger mod at få ejerskab til det nye net. Bagefter opkræver selskaberne leje af de firmaer, der leverer tv-pakker og internet til beboerne på det nye net, og den ekstra omkostning ender hos beboerne.

”Det virker som en nem løsning at få lagt ”gratis” fibernet ind, men det ender ofte med at fordoble prisen på internet og tv for beboerne,” siger Thomas Brandt-Knudsen.

Det svarer til, at man bygger et højhus og får trappen gratis af et andet firma, som så opkræver leje af dem, der går på trappen.

”Det vigtige er at eje sit eget kabelnet. Det er guldet. Så kan man altid skifte leverandørerne af tv-pakkerne og internettet ud med et par års mellemrum, men når kablerne først ligger i bebyggelsen og ejes af andre, så er afdelingens muligheder for at få gode priser på internet og tv meget små,” siger han.

Når boligafdelingen har sit eget anlæg, kan den forhandle gode storkundepriser hjem til alle beboere på tv-pakker og internet. Den mulighed ryger, hvis andre ejer kablerne.

10 råd: Sådan bygger I jeres egne netværk til tv og internet

1. Få overblik over nuværende anlæg og aftaler

Skab overblik over jeres tekniske anlæg – og tjek om ejerforhold begrænser, hvem der kan levere tv og internet på jeres anlæg.

Næsten alle boligafdelinger har et fællesantenneanlæg til kabel-tv med coax-kabler. De fleste ejer det selv, men det kan også være ejet af fx YouSee eller en antenneforening. Afdelingen kan også have et bredbåndsnet af fiber eller PDS-kabler til internet.

Tjek indholdsaftaler: Boligafdelinger har typisk en foreningsaftale med tv-udbyderne YouSee eller Stofa om tv-pakker til beboerne på coax-anlægget. Ofte leverer de også internet til beboerne over coax-anlægget, hvis afdelingen kun har et netværk.

Tjek udgifter: Hvilke udgifter har beboerne typisk selv til tv og internet – og hvilke udgifter har afdelingen til administration af tv-pakker, der betales over huslejen.

2. Overvej beboernes behov

Mange er glade for tv-pakker, men andre vil også gerne streame tv over en bredbåndsforbindelse. Hvor høj skal hastigheden være på bredbåndsforbindelsen? Forbrugerrådet Tænk skriver, at streaming kræver en god og hurtig internet-forbindelse, men ikke lynhurtigt fibernet. Fx er 100 Mbit/s fuldt ud tilstrækkeligt til en husstand med flere familiemedlemmer, som ofte er på nettet samtidig og downloader samt streamer store mængder data.

3. Undersøg alle løsninger på jeres behov

Mange boligafdelinger klarer sig fint med et fællesantenneanlæg med coax-kabler, hvor beboerne både får tv-pakker og internet. Men der er kun to store leverandører af både tv og internet på coax-kabler – YouSee og Stofa – og derfor få valgmuligheder på pris og indhold. Priserne betyder, at det ofte kan svare sig at lave investeringer i en anden type bredbåndsanlæg (fx PDS eller fiber), fordi beboerne dermed får adgang til en række andre tv- og internetudbydere.

• Et coax-anlæg giver adgang til: 2 landsdækkende kommercielle tv-og internetudbydere + enkelte non-profit tv- og internetudbydere.
• En kombination af både coax-anlæg og PDS/fiberanlæg giver adgang til: cirka 30 internetudbydere hvoraf 5-7 udbydere også kan levere tv-pakker på coax-anlæg.
  
  

Man kan få både tv og internet gennem et fiberkabel, men med den nuværende teknologi kræver det en ekstra boks i hjemmet, der omformer fibersignalet til et coax-signal, og det er endnu en boks, der kræver strøm og kan gå i stykker.

Overvej også at opgradere eksisterende anlæg eller købe de anlæg i boligforeningen, der ejes af andre. 

I enkelte tilfælde, hvor afdelinger har få boliger, er der fornuftig økonomi i at lade et fibernet-selskab eje nettet, hvis kontrakten sikrer rimelige vilkår fx omkring tilbagekøbsret og prisstigninger.

BL anbefaler, at boligafdelinger selv ejer et coax-anlæg til tv og et PDS/fiber-anlæg til bredbånd. Den kombination er stærk til tv-pakker (flow-tv) og internet (fx streaming-tv).

4. Få uvildig, professionel rådgivning til teknik og kontrakter

Den uvildige rådgiver hjælper jer med at finde den bedste løsning, forhandle aftaler og tjekke kontrakter. Rådgiver opstiller priseksempler på både anlæg, tv-pakker og internet.

Rådgiver kan også udarbejde gode beslutningsgrundlag for organisationsbestyrelse og afdelingsbestyrelse.

Leverandører af fibernet, internet og tv-pakker er ikke uvildige rådgivere.

5. Fysiske forhold vigtige for pris og kabelvalg

Den største udgift ved etableringen af det nye bredbåndsnet er grave- og kabelarbejde. Det er dyrere at forbinde rækkehuse end etageboliger, fordi der skal graves længere. Prisen afhænger også af, om der skal graves under græs eller fliser og fx bores med specialbor i etagebyggeri.

Det koster omkring 4-5.000 kroner per bolig at lægge net ind i etagebyggeri, mens rækkehuse generelt er dyrere og svinger fra cirka 8-12.000 kroner per husstand.

De fysiske forhold er også vigtige for valget af bredbåndskabler. Der er to fremherskende kabeltyper til at fremføre data: PDS og fiber.

• PDS er stabilt, nemt at servicere, forholdsvis billigt og mange leverandører har udstyr til det. Men kan højst trækkes cirka 100 meter fra det centrale udstyr i bygningen til beboerens stue, før det begynder at miste signal. Godt til etagebyggeri.
  
  
• Fiber (lyslederkabel) er stabilt, sværere at servicere, dyrere, men til gengæld kan det trækkes flere hundrede meter fra det centrale udstyr til beboerens stue. Godt til rækkehuse og til at forbinde afdelinger.
  
  

6. Forbind flest mulige boliger for bedst mulige priser og især internet

Jo flere husstande I kan forbinde, jo bedre muligheder har I for at forhandle gode priser på foreningsaftaler om tv-pakker og internet for alle beboere i afdelingen.

Forbind gerne flere afdelinger i samme netværk. Boligorganisationer skal bruge det, at de er store til at sætte rammen og lave fordelagtige aftaler for beboerne.

7. Få mindst 2 tilbud på intallationen af anlægget

Når I har valgt den bedste tekniske løsning for afdelingen, så indhent mindst 2 tilbud på entreprisen hos kompetente elinstallationsvirksomheder, måske en I allerede samarbejder med.

Husk at sådan en entreprise er omfattet af udbudsreglerne og skal i EU-udbud, hvis den gældende tærskelværdi overstiges, aktuelt omkring 40 millioner kroner. Hvis tærskelværdien ikke overstiges, anbefales det alligevel at konkurrenceudsætte entreprisen.

8. Få mindst 2 tilbud fra indholdsudbydere

Næste skridt er at indhente mindst 2 tilbud på indhold, alt efter om det nye net skal bruges til tv, internet eller begge dele. Tilbuddene skal ske på baggrund af de tekniske forhold i det nye net. Hvis det er fiber, skal I sikre, at indholdsudbyderen kan levere til det fiberanlæg, der installeres. Fiber-teknologi er ikke fuldt standardiseret.

Særligt ved fiberanlæg er det en god idé at koordinere fiberanlæggets specifikationer med den relevante indholdsudbyder.

Der findes mange forskellige udbydere af tv- og internet, både kommercielle og non-profit-udbydere. Overvej at få tilbud fra mindst en non-profit-udbyder.

Det anbefales, at indholdsudbyderen varetager alle opgaver relateret til driften – herunder kundeservice, fakturering, drift, service på anlæg mm.

9. Afdelingsmødet tager beslutningen

Når afdelingsbestyrelsen har et godt beslutningsgrundlag for et nyt netværk, så skal afdelingsmødet træffe beslutningen. Afdelingsbestyrelsen kan ikke beslutte eller godkende det alene.

Organisationsbestyrelsen skal sikre, at der træffes rimelige og hensigtsmæssige aftaler – også i forhold til tv- og bredbånd. BL tilbyder rådgivning i forhold til beboerdemokratiske afstemninger.

10. Finansiering

Etablering af et nyt anlæg er en forbedring – og den kan finansieres på flere måder:

• Ved at optage lån
• Med tilskud fra boligorganisationen
• Med tilskud fra ”egen trækningsret”
• Med henlæggelser til antenneanlæg, der fuldt ud erstattes eller fornys
  
  

Eksempel: Køge Boligselskab lægger eget fibernet i sine 1.700 boliger, der består af cirka lige mange rækkehuse og etageboliger. Det koster 13.3 millioner kroner i alt. Boligselskabet har pengene i dispositionsfonden og skal ikke låne. Bredbånd bliver er del af huslejen, og beboerne betaler 59 kroner om måneden for 500/500 Mbps.

Kilde: Thomas Brandt-Knudsen, Karobella Rådgivning.