13. JAN. 2021 KL. 09:00

Boligdirektør: Vi skal gribe chancer og turde fejle

3

Foto: FA09

Kasper Nørballe er adm. direktør i FA09. Han er med egne ord opflasket i sektoren. Startede som ejendomsfunktionær og sidder i dag i direktørstolen. Det giver ham en autenticitet og troværdighed, at han har haft de fleste kasketter på undervejs i sin karriere.

Hvordan kom du ind i den almene boligsektor? 

”Mit arbejdsliv startede simpelt hen i det almene. Og jeg har været i branchen lige siden. Jeg blev udlært håndværker i Socialt Bolig Byggeris Ungdomsklubber. Og bagefter ansat som ejendomsfunktionær i 1994. Det førte mig siden til forskellige stillinger i fsb og KAB, før jeg kom til FA09 i 2011.

Så jeg har i dag en stor del almen viden og erfaring med mig – og en hel del efteruddannelse. Både indenfor bygherrerådgivning og ledelse.

Min første tid i FA09 var som teknisk chef. I 2012 fik jeg tilbudt en direktør-stilling. Og i april 2019 blev jeg udnævnt til administrerende direktør.”

Hvordan ser du, at den almene boligsektor har udviklet sig?

”Jeg har jo i min færd op igennem det almene system set det hele fra næsten alle vinkler. I dag har branchen fået en meget mere moderne tilgang. Vi ved, at vi skal være agile og kunne træffe hurtige beslutninger for ikke at miste vores værdi.

I FA09 er vi meget bevidste om hele tiden at udvikle os. For at kunne det, skal vi gribe chancerne og turde fejle. Det er alle i organisationen bevidste om, og derfor er vi gode til at få testet mange ting af.” 

DIREKTØR-STAFETTEN

Direktør: Kasper Nørballe

Boligadministration: FA09

Antal boliger: 11.500 boliger

Ansatte: 159 ansatte i FA09 og boligorganisationerne.

Netværk:

  • Boligdirektørforeningen
  • Almennets bestyrelse
  • BL’s bestyrelse
  • Næstformand i BL’s 2. kreds.

FA09 er en fælles administrationsorganisation for 9 boligorganisationer, en række kontraktkunder, herunder kommunale almene ældre- og plejeboliger samt selvejende kollegier. Boligerne ligger primært i hovedstadsområdet.

Gårdrum Og Terrasse

1 / 2Øresundskollegiet baner vejen for nye fællesskaber for socialt udsatte unge i det ambitiøse projekt ”Grobund for nye fællesskaber”. Kollegiets kæmpe tagterrasse skal omdannes til et grønt og socialt inkluderende fællesareal. Foto: FA09

Tagterrasse I Dag 2

2 / 2Sådan ser Øresundskollegiets kæmpe tagterrasse ud i dag. Det bliver snart lavet om til grønne fællesområder. Foto: FA09

Vi skal være skarpe på, om vi reelt skaber mere værdi for beboerne, hvis vi skærer i de menneskelige ressourcer.

Læs senere artikler

Danmarks største kollegie vil bane vejen for fællesskaber for socialt udsatte unge

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Nu bygger boligforening landets første private andelsboliger

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Hvad er omdrejningspunktet i FA09?

”Det er, at vi skal rumme og værne om vores medlemsorganisationers forskelligheder. Vores opgave er at understøtte deres selvstændighed og rådgive dem, så de på hver deres måde skaber de bedste hjem for beboerne. Det er meget væsentligt for vores medlemmer, at de ikke bliver en strømlinet masse. Der er ikke noget, der hedder one-size-fits-all. Og det gør vi meget ud af at imødekomme.

Derudover fylder bæredygtig udvikling rigtig meget. Og vi arbejder henimod, at bæredygtighed skal spille en rolle i stort set alt, hvad vi foretager os. Det er faktisk omdrejningspunktet i vores nye strategi, som vi er i gang med at søsætte nu.”

Hvad motiverer dig som direktør i dag?

”Hvor klichéagtigt det end lyder, så er det fantastisk at have muligheden for at gøre en positiv forskel for beboerne i den almene sektor. Og at være med til at påvirke den boligpolitiske dagsorden.

Vi skubber på, hvor vi ser et potentiale. Her i huset holder vi hinanden til ilden, både internt i organisationen og i samarbejdet med vores medlemmer. Det gør det rigtig sjovt at gå på arbejde.

Jeg bliver også enormt inspireret af alle ildsjælene i vores branche. Beboerdemokratiet er en unik drivkraft, som jeg virkelig værdsætter. Her er det mit ansvar at gribe deres bolde og sørge for, at vi leverer hurtigt og effektivt.”

Hvidovrebo Afd5 1010869

1 / 3Boligorganisationen HvidovreBo og FA09 har haft stor succes med at indføre effektiv samdrift for hele 9 boligafdelinger. Det har været med til at sikre en høj faglig kvalitet, billigere drift, bedre beboerservice og ikke mindst større trivsel og arbejdsglæde hos ejendomsfunktionærerne. Her ses Hvidovrebos afd. 5. Foto: FA09

Hvidovrebo Afd9

2 / 3Hvideovrebo, afd. 9. Foto: FA09

hvidovrebo_jan_20_1967.jpg

3 / 3Afd. Svendebjergvej. Foto: FA09

Vil du kalde dig selv en moderne leder?

”Min dør står i hvert fald åben, og jeg værdsætter alle nye ideer. Vi er generelt gode til at snakke sammen og byde ind for at finde den bedste fælles løsning.  

Jeg har selv prøvet at stå med, hvad jeg syntes, var verdens fedeste ide – og bare få et nej. Så jeg prøver at gøre mig umage for at lytte. Mange af de bedste idéer spirer jo der, hvor kerneopgaverne bliver løst.  Og derfor gør jeg mit til, at vi bevarer den gode iværksætterånd her i huset.

Under corona-krisen har vi tydeligt mærket den helt særlige fællesskabsånd, vi har i FA09. Alle står sammen og hjælper hinanden – og savner hinanden i denne tid. Det bliver man jo virkelig glad for som leder.”

Giver det nogle fordele, at du har prøvet mange funktioner i din almene karriere?

”Ja. Det er en kæmpe fordel i mit daglige arbejde, at jeg har haft alle kasketter på og kender alle niveauerne i organisationen indefra.

Det, at jeg selv har haft fingrene nede i mulden, giver mig en bedre forståelse. Det gælder både det lokale beboerdemokrati og de forskellige jobfunktioner, vi har i organisationen. Jeg kender mange af de vilkår og udfordringer, som har betydning i hverdagen. Og det sætter jeg stor pris på."

Ladestander I Boligforening 2048X1415

1 / 1Det er ikke så ligetil at opsætte ladestandere til el-biler i alment regi. Boligorganisationen PAB har vist, at det kan lade sig gøre. De har opsat standere i snart 16 boligafdelinger i hovedstadsområdet. Foto: FA09

Hvilke ønsker har du til fremtiden for den almene sektor?

”Hvis vi skal op på den helt store klinge, så handler det om, at den almene sektor i højere grad bliver set som en aktiv og vigtig spiller i velfærdsdebatten. Der ligger stadig et kæmpe potentiale. Vi har rigtig meget viden og en kæmpe kontaktflade til store dele af samfundet.

Og så skal vi i sektoren have endnu større fokus på bæredygtighed, så vi sikrer boligområderne for de fremtidige almene generationer.  Det er ikke kun en fremtidssikring af boligerne, men også af den almene sektor og af velfærdssamfundet. Så i mine øjne sidder vi med et enormt ansvar i vores sektor.

Det er min oplevelse, at især den unge generation, som er på vej ind i beboerdemokratiet nu, virkelig vil det her. Jeg møder dem i kraft af vores mange kollegie- og ungdomsboliger og er imponeret over deres engagement i den bæredygtige udvikling og deres vinkel på, hvad der giver boligområderne værdi.”

Effektivisering har fyldt meget de sidste år – har det taget overhånd?

”Absolut ikke. Men det er vigtigt, at der er en balance. Der må aldrig gå grønthøstermodel i den som i kommunerne, hvor der bliver skåret hårdt og brutalt. Vi har et socialt ansvar overfor vores beboere. Det må vi aldrig gå på kompromis med. For det ville med garanti skabe større sociale problemer.

Med det mener jeg, at en robot kan være en rigtig god løsning for mange, men ikke altid den bedste løsning for alle. Vi skal være skarpe på, om vi reelt skaber mere værdi for beboerne, hvis vi skærer i de menneskelige ressourcer. Det er vigtigt, at der er en balance mellem den økonomiske, sociale og miljømæssige bæredygtighed i boligafdelingerne.”

Om skribenten

Anja Andersen 02823
Anja Robstrup Andersen

Anja Andersen er journalist og skriver om drift, byggeri, renoveringer, personportrætter og livet i landets almene boligafdelinger.

Seneste Artikel

Højhuset, der ikke vil dø: Domea vil redde Amagers ældste højhus

Anja Andersen er journalist og skriver om drift, byggeri, renoveringer, personportrætter og livet i landets almene boligafdelinger.

Seneste Artikel

Højhuset, der ikke vil dø: Domea vil redde Amagers ældste højhus

Fik du

læst disse?

Oversigt Kbh BL-direktør: Der er brug for tryghed om ejendomsvurderingerne
Notech Ude Ålegræs i vinduerne: Beboere får bæredygtig isolering
Stinewadskaermunch01 Stine bygger bro og får flere udsatte børn og unge ind i foreningslivet
BL 04994 Ny BL-rapport: Flere vil bidrage til fællesskabet, men ved ikke hvordan
DSF9561 Ny hjemløsereform skal afskaffe langvarig hjemløshed
Se alle artikler ( 2972 )

0

Læseliste