07. OKT. 2020 KL. 15:35

Nu bygger boligforening landets første private andelsboliger

PAB Andelsboliger Spadestik 2 (1)

Borgmester i Odsherred, Thomas Adelskov, og boligminister Kaare Dybvad Bek (S) var med til at tage det første spadestik til et nyt PAB-projekt i Odsherred. Her skal PAB opføre både almene boliger og private andelsboliger. Foto: PAB

Mandag var boligminister Kaare Dybvad Bek og borgmester i Odsherred, Thomas Adelskov, med til at tage det første spadestik til 24 private andelsboliger i Odsherred. Et spadestik, som baner vejen for en ny boligform inden for den almene boligsektor.

Der bliver i disse år tænkt nye og innovative boligløsninger i de almene boligselskaber. Det sker i jagten på at opføre blandede byggerier, som skal skabe bedre sammenhængskraft i lokalområderne.

For den almene boligorganisation PAB opstod ideen om private andelsboliger for tre år siden. Nu er ideen omsat til virkelighed. Den 5. oktober tog de det første spadestik til projektet i Vig i Odsherred. Det skal bestå af 27 almene lejeboliger og 24 private andelsboliger.

Byggerierne kommer til at ligne hinanden og ligge side om side. Forskellen er, at det ene byggeri bliver opført som almene boliger under boligorganisationen PAB. Det andet byggeri bliver opført som private andelsboliger af PAB’s Udviklingsselskab.

Vi er gode til at bygge, drifte og administrere boliger. Så hvorfor ikke gribe muligheden for at bygge selv i stedet for at overlade opførelsen til private aktører.

Kasper Nørballe, adm. direktør i FA09

Vi vil være et alternativ til private investorer

PAB’s pilotprojekt i Odsherred viser, hvordan den almene sektor kan bevæge sig ind på nye områder og bidrage til større diversitet i boligmassen.

Noget, som Boligforeningen AAB også har overvejet. De vil gerne kunne tilbyde et boligalternativ til familier med mellemindkomster, som ønsker at bo i hovedstadsområdet – men ikke jagter en økonomisk gevinst.

For tre år siden gik PAB og FA09 i tænkeboks. De ville finde en model, som gjorde dem attraktive for kommunerne at tænke ind i deres byudviklingsprojekter. Og ikke bare med byggeri af almene boliger.

”Vi ønskede at være et alternativ til private investorer, når der skulle bygges andelsboliger. Vi er gode til at bygge, drifte og administrere boliger. Så hvorfor ikke gribe muligheden for at bygge selv i stedet for at overlade opførelsen til private aktører,” fortæller Kasper Nørballe, adm. direktør i FA09, der administrerer PAB.

PAB benyttede muligheden for at oprette et udviklingsselskab som sideaktivitet. Ifølge Kasper Nørballe giver det rigtig god mening, at boligselskaberne kan opføre andelsboliger og almene boliger side om side, baseret på samme økonomi og kvalitet som de almene lejeboliger.  

”Og modsat private investorer, skal vi som almen administrator ikke tjene på boligerne,” siger direktøren og fortsætter: ”Derfor kan vi opføre andelsboligerne med en fornuftig økonomi og holde indskuddet og boligydelsen på et rimeligt leje.”

Artiklen fortsætter under billedet. 

Skjoldvig og Lerholm

Den nye andelsboligforening Skjoldvig holdt stiftende generalforsamling d. 24. juni 2020. Ved byggestart er alle andelsboligerne solgt.

  • Skjoldvig (andel, 88 kvm): husleje pr. md. ekskl. forbrug: 5.290. Indskud: 472.112.
  • Lerholm (almen, 65 kvm): husleje pr. md. ekskl. forbrug: 4.943. Indskud: 28.600.

Fælles grundejerforening for alle boliger på Vig Bakke.

PAB Andelsboliger Spadestik 2 (2)

1 / 1Samarbejdsparterne i boligprojektet på Vig Bakke glæder sig over at være i gang. Fra venstre Lars Petersson, adm. direktør i Sparekassen Sjælland-Fyn, boligminister Kaare Dybvad Bek (S), næstformand i PAB, Kai Dinesen og borgmester Thomas Adelskov. Foto: PAB

Læs senere artikler

AAB vil opføre private andelsboliger til sine medlemmer

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Boligminister bakker op om projektet

Boligminister Kaare Dybvad Bek er begejstret for PAB’s byggeprojekt og tilhænger af at skabe sammenhængende boligområder med varierede boligtilbud.

”Når man laver blandede byggerier som det, der nu er undervejs i Vig, er man samtidig med til at skabe grundlaget for en mere blandet befolkningssammensætning, og det mener jeg har en stor fremtid for sig. Ikke bare i Vig, men også andre dele af landet vil man kunne drage stor nytte af denne måde at tænke nybyggeri på,” fortæller boligministeren i en pressemeddelelse fra PAB. 

PAB forventer, at de nye andelsboligejere kan flytte ind i vinteren 2021/22. Og håber, at andre kommuner bliver inspireret af det nye andelsboligkoncept, som gør det muligt for almene boligselskaber at opføre almene boliger og andelsboliger side om side.

Udviklingsselskab

PAB’s Udviklingsselskab blev oprettet i marts 2019.

For at en almen boligorganisation kan oprette et sideaktivitetsselskab, er det en forudsætning, at det nye projekt er foreneligt med Sideaktivitetsbekendtgørelsen, § 11. Det indebærer blandt andet, at kommunen skal godkende den nye boligmodel.  

Om skribenten

Anja Andersen BL
Anja Robstrup Andersen

Anja Andersen er journalist og skriver om drift, byggeri, renoveringer, personportrætter og livet i landets almene boligafdelinger.

Seneste Artikel

Boligdirektør: ”Jeg har det lidt svært med rigide systemer”

Anja Andersen er journalist og skriver om drift, byggeri, renoveringer, personportrætter og livet i landets almene boligafdelinger.

Seneste Artikel

Boligdirektør: ”Jeg har det lidt svært med rigide systemer”

Fik du

læst disse?

Oversigt Kbh BL-direktør: Der er brug for tryghed om ejendomsvurderingerne
Notech Ude Ålegræs i vinduerne: Beboere får bæredygtig isolering
Stinewadskaermunch01 Stine bygger bro og får flere udsatte børn og unge ind i foreningslivet
BL 04994 Ny BL-rapport: Flere vil bidrage til fællesskabet, men ved ikke hvordan
DSF9561 Ny hjemløsereform skal afskaffe langvarig hjemløshed
Se alle artikler ( 2923 )

0

Læseliste