14. JAN. 2021 KL. 16:12
13 almene renoveringsprojekter får støtte til grønne renoveringer
14. JAN. 2021 KL. 16:12
Med støtte fra Realdania skal 13 af landets almene boligorganisationer nu undersøge, hvordan deres renoveringsprojekter kan udføres så bæredygtigt som muligt.
Renoverer man klogere og med en større klimamæssig effekt, hvis man genanvender mursten fra én blok i renoveringen af en anden?
Og hvordan kan man sikre en så lille CO2-belastning som muligt, når for eksempel gamle vinduer skal skiftes ud?
De spørgsmål og flere til skal Boligkontoret Danmark, fsb og 11 andre almene boligorganisationer finde svar på i deres kommende renoveringsprojekter. Med støtte fra Realdania.
Det fremgår af en pressemeddelelse fra Realdania.
”Vi giver 13 renoveringsprojekter i den almene boligsektor mulighed for at gå i front og indhente værdifuld viden om alt fra genanvendelse af byggematerialer til bæredygtige ventilationsløsninger,” siger Nina Kovsted Helk, filantropidirektør i Realdania og fortsætter:
Her kan du se, hvem Realdania har udvalgt til at være de 13 almene grønne frontløbere.
Realdanias pulje til klimamæssig bæredygtighed
- Puljen til klimamæssig bæredygtighed i almene boligorganisationers renoveringsprojekter er ét spor i Realdanias indsats ’Sammen om bæredygtigt byggeri’, som blev lanceret i foråret 2020 i forbindelse med COVID-19-krisen.
- I alt 13 renoveringsprojekter i den almene sektor får støtte til at udføre bæredygtighedsanalyser for samlet set 5,5 mio. kr.
- De 13 renoveringsprojekter udgør en samlet anlægssum på 1,8 mia. kr.
- Puljen supplerer Landsbyggefondens arbejde med at fremme grønne renoveringer med afsæt i Boligaftale 2020, som frigav 30 mia. kr. i Landsbyggefonen til at igangsætte renoveringer af almene boliger i perioden 2021-2026.
Læs senere artikler
Træbygninger er mere klimavenlige og kan give et behageligt boligmiljø
Grønne aftryk i hele landet
Formålet med undersøgelserne er at få viden om, hvordan man på sigt skal sætte grønne aftryk i hele landets almene boligsektor.
”Foran os ligger en stor og vigtig opgave i at brede al den nye læring ud til resten af landets almene boligorganisationer og i fællesskab nedbringe udledningen af drivhusgasser,” siger Nina Kovsted Helk.
Boligorganisationerne, der står bag de 13 projekter, skal med støtte fra Realdania udarbejde en bæredygtighedsanalyse. Igennem den skal de blive klogere på, hvordan de klimamæssigt renoverer mere optimalt.
Derudover bliver boligorganisationerne inviteret til at deltage i et fælles kompetenceudviklingsforløb, for at den almene sektor kan lære af hinandens bæredygtige projekter og strategier.
Et forløb, som Realdania faciliterer i samarbejde med AlmenNet.
Læs også: Energiforbedringer på op til 300 mio. med i aftale
COVID-19-hjælpepakke skal øge grønne ambitioner
I foråret 2020 søsatte Realdania en stor COVID-19-hjælpepakke, der blandt andet skal skubbe på en bæredygtig udvikling i byggeriet i kølvandet på corona-krisen.
Med Realdanias hjælpepakke har en lang række kommunale og nu også almene renoveringsprojekter fået ekstra luft i budgettet til at øge de grønne ambitioner.
I første omgang skal de 13 almene boligorganisationer bruge det næste halve år på at indhente målrettet rådgivning, der kan pege på, hvordan det er muligt at gøre de konkrete renoveringsprojekter mere klimamæssigt bæredygtige.
”Til sommer kan vi forhåbentlig kigge ned i 13 grundige analyser fyldt med inspiration og viden om, hvordan de almene boligorganisationer kan renovere klimamæssigt endnu klogere. Nogle løsninger kan igangsættes med det samme. Andre vil kræve ekstra midler at gennemføre,” siger Nina Kovsted Helk.
De projekter, der har ekstra stor eksempelværdi for hele den almene sektor, men er så nytænkende, at det koster ekstra at gennemføre, får til sommer – også inden for rammerne af Realdanias COVID-19-hjælpepakke – mulighed for at søge om støtte til selve realiseringen.
Oversigt over de 13 projekter
AL2bolig, Afdeling Lindeparken og Digtergangen. Aarhus.
Bæredygtig bevaring af kulturarv i etageboliger fra 60erne
Domea, Afdeling Vindinggårdparken-Egely Allé. Vejle.
Genbrug af mursten i facade
Nakskov Almene Boligselskab, Afdeling Rosenparken. Nakskov.
Bæredygtig renovering med genanvendte mursten
Vridsløselille Andelsboligforening, Afdeling Gårdhavehusene. Albertslund.
CO2-venlige nye facadematerialer og genbrug af gamle
Boligforeningen 3B, Afdeling Hedelyngen. Herlev.
Klimaoptimeret fjernvarmesystem
Svendborg Boligselskab af 16. jan. 1945, Afdeling Falkenbjerg og Hyrdebjerg. Svendborg.
Energitiltag og CO2-venlige materialer
BoligKorsør, Afdeling Motalavej og Solbakkevej. Korsør.
Genanvendelse af materialer fra nedrivning
fsb, Afdeling Præstevænget. København.
CO2-venlig vinduesudskiftning
Frederikshavn Boligforening, Afdeling Koktved. Frederikshavn.
Alternative funktioner til genanvendelse af materialer
DAB Frederiksberg, Afdeling Frydenspark. København.
Bæredygtig ventilationsløsning
Lyngby almennyttige Boligselskab, Afdeling Lystoftehuse. Kgs. Lyngby. Genanvendelse af tagsten
Boligselskabet AKB Taastrup, Afdeling Taastrupgaard. Tåstrup. Genanvendelse af beton + integration af aktive energikilder
Sønderborg Andelsboligforening, Afdeling Alsbo. Sønderborg.
Bæredygtighed i traditionelle renoveringssager
Om skribenten
Anja Andersen er journalist og skriver om drift, byggeri, renoveringer, personportrætter og livet i landets almene boligafdelinger.
Seneste Artikel
Nye almene boliger skal fastholde liv på Tunø: Flere på ventelisteAnja Andersen er journalist og skriver om drift, byggeri, renoveringer, personportrætter og livet i landets almene boligafdelinger.
Seneste Artikel
Nye almene boliger skal fastholde liv på Tunø: Flere på ventelisteMest læste
Se alle artikler (2956)0