26. FEB. 2021 KL. 12:58
Borgmester: Giv kommunerne større frihed til jordopkøb og boligbyggeri

Foto: Claus Bech
26. FEB. 2021 KL. 12:58
Anlægsloftet begrænser kommunernes mulighed for at føre en fornuftig jordopkøbspolitik og på den måde tage styringen over byudviklingen, mener Køges borgmester.
Køges borgmester Marie Stærke (S) hilser det det nye Indenrigs- og Boligministerium velkomment.
I et debatindlæg bragt på Altinget.dk opfordrer Marie Stærke den nye indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek til at lade jordopkøb og jordforsyning være uden for kommunernes anlægsloft.
Det giver i langt højere grad frihed til at opkøbe jord og dermed bedre mulighed for at styre udviklingen og give os tid til grundigt at tænke over udviklingen i de respektive områder, mener borgmesteren.
Køge-borgmesteren ser gerne, at der gives større frihed til boligudbygning.
”Køge kommunes grundige arbejde med udviklingsplaner for områderne har betydet, at vi er klare i spyttet om forventninger til kvalitet, byrum, fællesområder og for eksempel klimavenlige tiltag, når først vi begynder at tale med potentielle investorer,” skriver borgmesteren.
En langsigtet opkøbspolitik af jord er svær at prioritere, fordi udviklingen, der følger med, for mestendels vil realiseres, efter man selv har forladt byrådet. Derfor bør jordopkøb være uden for kommunernes anlægsloft, påpeger Marie Stærke.
Læs hele debatindlægget på Altinget.dk
Læs senere artikler
Marie Stærke: Send ”ghetto-listen” på pension
Om skribenten

Heidi Andersen er ansat som digital projektleder i BL. Heidi arbejder med at drifte, udvikle og opdatere indhold på BL's hjemmesider.
Seneste Artikel
Renovering af udearealer skal danne nye fællesskaber: ”I dag er vores eneste mødested vaskeriet”Heidi Andersen er ansat som digital projektleder i BL. Heidi arbejder med at drifte, udvikle og opdatere indhold på BL's hjemmesider.
Seneste Artikel
Renovering af udearealer skal danne nye fællesskaber: ”I dag er vores eneste mødested vaskeriet”