Ny finanslov skal dæmpe presset på både private og almene byggerier

Der er fart på dansk økonomi, og det går særligt stærkt i bygge- og anlægsbranchen.

Finansministeriet er bekymret for, at der skal ske en overophedning af byggeriet, og det kan ses i den finanslovsaftale for 2022, der faldt på plads mandag 6. december.

Socialdemokratiet, SF, Radikale, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne blev enige om at afskaffe boligjobordningen, der giver fradrag til private byggearbejde og at udskyde en del af næste års ramme for almene renoveringer.

Udskydelsen rammer ikke de mange igangværende renoveringer, der blev sat i gang med den grønne boligaftale i 2020.

Det er vigtigt ifølge Solveig Råberg Tingey, viceadministrerende direktør i BL -Danmarks Almene Boliger.

”Vi har forståelse for, at der er behov for tiltag indenfor både det private og almene, der kan lempe presset i byggeriet. Det er godt, der ikke sker et brat stop af de allerede igangværende renoveringer, da det ville pålægge de almene bygherrer og almene beboere store udgifter,” siger viceadministrerende direktør Solveig Råberg Tingey.

Artiklen fortsætter under citatet og boksen. 

Undgår at skuffe beboere

Af den årlige renoveringsramme i Landsbyggefonden i 2022 udskydes projekter for 2 mia. kr.

”Det er kommende projekter, som udskydes – på en måde så den enkelte boligorganisation fortsat kan gå i gang med planlægningen.” siger Solveig Råberg Tingey.

Akutte sager vedrørende for eksempel skimmelsvamp kan kommunalbestyrelsen og Landsbyggefonden godkende efter de allerede gældende regler, og renoveringsprojekter i udsatte boligområder er ikke omfattet af udskydelsen.

Bo-Vest er en af de store almene bygherrer. Her er adm. direktør Ulrik Brock Hoffmeyer glad for, at rygterne om et brat stop for renoveringer endte med en blød landing.

”Det er meget positivt, at de igangværende renoverings-projekter ikke blev ramt. Det ville have kostet dyrt, fordi vi allerede har investeret i dem,” siger han. Han peger også på, at et omfattende stop ville have betydet, de skulle skuffe mange beboere.

”Der ville sidde beboere med bristede forventninger om renoveringer, de allerede havde ventet længe på,” siger Ulrik Brock Hoffmeyer.

Nybyggeri kan udskydes – men fortsat problemer

En anden følge af corona-krisen nemlig de skyhøje priser på byggematerialer er også en del af finanslovsaftalen. De udgør et stort problem i forhold til nybygger. For når nybyggeri sendes i udbud i øjeblikket, kan det volde store problemer at gennemføre det indenfor maksimumbeløbet.

Men finansloven giver nu mulighed for at udskyde udbudsrunderne. Det har hidtil været sådan, at de almene bygherrer havde 15 måneder til at sende projekterne i udbud. Den frist bliver nu forlænget til 36 måneder.

”Det giver en mulighed for at afvente og se, om materialepriserne lægger sig lidt igen,” siger Solveig Råberg Tingey.

Men hun understreger samtidig, at der fortsat er et alvorligt problem for de byggerier, der er i udbud, og hvor priserne overstiger maksimumbeløbet. Risikoen er, at nybyggeri af mange allerede planlagte boliger ikke bliver til noget, og at gode byggegrunde må slippes. Her skal findes en løsning.

”De høje priser står i vejen for, at vi kan komme i gang med at bygge den blandede by. I forbindelse med finansloven foreslog vi, at der kom en midlertidig forhøjelse af maksimumbeløbet på 20 pct. med mulighed for, at Landsbyggefonden kompenseret huslejestigningen. Det er desværre ikke med i aftalen, men vi kæmper stadig for en løsning,” siger Solveig Råberg Tingey.