23. SEP. 2020 KL. 13:33
Voksende politisk interesse for at stille hård ghettoliste på pause
23. SEP. 2020 KL. 13:33
fire boligområder risikerer at komme på den såkaldte ”hårde ghettoliste” den første december.
SF melder sig nu blandt de partier, der tilslutter sig, at den såkaldte hårde ghettoliste skal sættes på pause. Det fremgik onsdag, da Kirsten Normann Andersen (SF) meddelte, at det hældede den vej. Og at partiet i hvert fald som minimum ville opfordre til omfattende dispensationer.
Partiet stemte ellers i efteråret 2018 for den såkaldte ”Ghettopakke”, der er lovhjemlen bag opløsningen af de 15 bydele, som er udnævnt som såkaldte ”hårde ghettoer” og skal afvikle op til 60 procent af områdernes almene familieboliger.
Status
Det Radikale Venstre, Alternativet og Enhedslisten stemte tilbage tilbage i 2018 imod den såkaldte ghettopakke. Og Dansk Folkepartis retspolitiske ordfører, Peter Skarrup har tidligere overfor Fagbladet Boligen og nu i dag over for DR erklæret, at partiet gerne vil have listen på pause.
Venstres boligpolitiske ordfører, Heidi Bank, meddelte i samme radioavis, at partiet fortsat bakker op om den såkaldte ”hårde ghettoliste”. Men også her er der sprækker. I slutningen af august medelte partiets retspolitiske ordfører, Preben Bang Henriksen, at han vil opfordre boligminister Kaare Dybvad til eventuelt at dispensere fra det såkaldte ghettokriterie om antallet af dømte i boligområdet, hvis det viser sig, at en stor andel af de for mange dømte tilhører en og samme familie.
Det er på spil
To nye boligområder risikerer at komme på den såkaldte ”hårde ghettoliste den 1. december i år. Det er Solbakken i Odense og Skovgårdsparken i Aarhus. Begge boligområder vil leve op til kriteriet om dømte med en dømt beboer for meget.
Yderligere 10 boligområder risikerer at blive hårde ghettoer den 1. december 2021.
Artiklen fortsætter under boksen.
Læs senere artikler
Peter Skaarup (DF): Hårde ghettoer på standby
Venstre erklærer krig mod multikriminelle familier
Fakta om ”hårde ghettoer”:
I henhold til almenboligloven beregner og offentliggør boligministeren hvert år den 1. december en liste over ghettoområder.
Ved et ghettoområde forstås et alment boligområde med mindst 1.000 beboere, hvor andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 pct., og hvor mindst to af følgende fire kriterier er opfyldt:
- Andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse, overstiger 40 pct. opgjort som gennemsnittet over de seneste 2 år.
- Andelen af beboere dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer udgør mindst 3 gange landsgennemsnittet opgjort som gennemsnit over de seneste 2 år.
- Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grunduddannelse, overstiger 60 pct. af samtlige beboere i samme aldersgruppe.
- Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64år i området (eksklusive uddannelsessøgende) er mindre end 55 pct. Af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.
Kvalificerer et boligområde sig fem år i træk til at være ghetto, klassificeres det fremadrettet som såkaldt ”hård ghetto” og boligområdet skal opløses.
Om skribenten
Regnar M. Nielsen er journalist og skriver gerne om landets almene boliger med fokus på det boligpolitiske.
Seneste Artikel
Modstand mod parallelsamfundslovgivningRegnar M. Nielsen er journalist og skriver gerne om landets almene boliger med fokus på det boligpolitiske.
Seneste Artikel
Modstand mod parallelsamfundslovgivning