21. SEP. 2020 KL. 10:34
Tre teams prækvalificeret til at byde på Civicas strategiske byggepartnerskab
21. SEP. 2020 KL. 10:34
Civica etablerer et strategisk byggepartnerskab for at håndtere de kommende års omfattende bygge- og renoveringsopgaver.
I starten af august annoncerede Civica et udbud i forhold til prækvalificering af teams, som er egnede til at indgå i Civicas kommende strategiske byggepartnerskab.
Erfaringer viser, at strategiske partnerskaber er relevante i de tilfælde, hvor bygherren står over for flere større projekter, som det gør sig gældende for Civica i de kommende år. Civica står frem mod 2030 med ansvar for en omfattende del af udviklingsplanen ”Fremtidens Vollsmose” samtidig med en række store boligrenoveringer – de såkaldte helhedsplaner – i andre boligafdelinger samt nybyggerier, og det satte gang i Civicas arbejde med strategiske byggepartnerskab.
Tre teams er nu prækvalificeret
Civica har udbudt en samlet pulje af byggeopgaver til teams, der består af entreprenører, arkitekter og ingeniører. Opgaverne skal løses over en årrække, og Civica deltager i partnerskabet i rollen som bygherre.
Otte teams har budt ind i prækvalifikationsrunden, som netop er afsluttet. Tre teams er nu prækvalificeret til at byde ind på byggepartnerskabet.
Artiklen fortsætter under citatet og boksen.
FAKTA
Civica står samlet over for modernisering af 100.000 kvm, investeringer for 1,25 milliarder kr. i Vollsmoses forvandling, nyopførelse af 775 boliger og salg af byggeretter til 891 private boliger.
Læs senere artikler
Civica vil samle et stærkt partnerskab til milliardudbud
Boligdirektør: "Vi har et ansvar for at udvikle os"
”Civica vil danne og understøtte et strategisk partnerskab for at opnå de fordele, der kommer, når der bliver fokus på at opbygge et tillidsfuldt samarbejde og optimere byggeriet sammen over en længere periode”, fortæller Jens Pilholm.
Krav til ansøgerne
Der er i udbuddet til prækvalificering stillet krav til ansøgernes økonomiske og finansielle formåen, men også til andre forhold.
Civicas bygge- og udviklingschef Britt Kielstrup Hansen fortæller:
”Teamet skal have erfaring med almene boligrenoveringer og helhedsplaner støttet af Landsbyggefonden. Desuden skal teamet have erfaring med nedrivning og miljøsansering samt med udførelse af bæredygtigt byggeri. Og endeligt skal teamet have erfaring med at indgå i strategiske og længerevarende samarbejder. Vi ser frem til at modtage tilbud fra de tre stærke teams, der nu er prækvalificerede.”
Følgende tre teams er prækvalificerede til at byde ind på Civicas kommende strategiske byggepartnerskab:
CASA Entreprise A/S
- Viggo Madsen A/S
- Rubow Arkitekter A/S
- Ekolab
Enemærke & Petersen A/S
- Erik Arkitekter A/S
- KANT/Part of SWECO
- Oluf Jørgensen A/S
- SWECO
- BYMUNCH
MT Højgaard A/S
- Arkitema
- Cowi
Om skribenten
Heidi Andersen er ansat som digital projektleder i BL. Heidi arbejder med at drifte, udvikle og opdatere indhold på BL's hjemmesider.
Seneste Artikel
Renovering af udearealer skal danne nye fællesskaber: ”I dag er vores eneste mødested vaskeriet”Heidi Andersen er ansat som digital projektleder i BL. Heidi arbejder med at drifte, udvikle og opdatere indhold på BL's hjemmesider.
Seneste Artikel
Renovering af udearealer skal danne nye fællesskaber: ”I dag er vores eneste mødested vaskeriet”