Rundspørge: Borgmestre lukker ikke hullet efter Landsbyggefonden

En række borgmestre må nu stå og se til fra sidelinjen, mens Landsbyggefondens bidrag til boligsociale indsatser i deres kommuner skrumper eller forsvinder helt. Derfor har Fagbladet Boligen spurgt 9 borgmestre, om de vil skrue op for støtten og lukke hullet? Det har de ikke planer om. Flere af dem vil øge støtten, men ikke til det nuværende niveau. Som Pernille Beckmann, venstre-borgmester i Greve Kommune, siger: 

”Det har vi ikke politisk taget stilling til, men ud fra en meget hårdt prioriteret kommuneøkonomi, så ser det rigtigt svært ud,” siger Pernille Beckmann.

I Greve kommune står den boligsociale indsats til at få væsentligt mindre i støtte fra Landsbyggefonden efter september 2021. Et par måneder før rammer beskæringer også i Nivå og Kokkedal i Fredensborg Kommune. Her planlægger den socialdemokratiske borgmester Thomas Lykke Pedersen heller ikke at skrue op for støtten.

”Nej. Vi fastholder vores nuværende støtte uændret,” skriver Thomas Lykke Pedersen til Fagbladet Boligen.

Folketinget besluttede nedskæringer i 2018

Landsbyggefondens støtte svinder ind, fordi et flertal i Folketinget i 2018 vedtog at beskære fondens bidrag til boligsociale indsatser – også kaldt helhedsplaner – med cirka 100 millioner kroner om året. Det er en del af lovpakken mod parallelsamfund.

I Vejleåparken i Ishøj står støtten til mere end halvering efter oktober 2021.  Her regner den socialdemokratiske borgmester Ole Bjørstorp heller ikke med at øge bidraget, så den boligsociale indsats kan fortsætte på det nuværende niveau.

”Nej, ikke helt. Det har jeg svært ved at forestille mig. Jeg vil gerne se tallene, før jeg kan udtale mig præcist, men vi kan også lave det på et lidt mindre niveau,” siger Ole Bjørstorp.

Artiklen fortsætter under citatet. 

Gladsaxe mister al støtte

I Gladsaxe Kommune mister boligområdet Høje Gladsaxe al støtten fra Landsbyggefonden fra årsskiftet. Indtil da har den boligsociale helhedsplan haft et årligt budget på 4,3 millioner kroner, hvoraf Landsbyggefonden betalte 2,9 millioner kroner, kommunen 850.000 kroner, og boligorganisationerne knap 0,5 millioner, ifølge den socialdemokratiske borgmester Trine Græse.

Nu vil kommunen øge sin støtte til 1,5 millioner kroner årligt på betingelse af, at boligorganisationerne også bidrager med et beløb.

”Dermed kan vi forvente, at vi fremover kun har halvt så mange penge til boligsocial indsats de kommende år, selvom behovet er det samme. Så det kan selvfølgelig ikke undgå at få betydning for indsatsen de kommende år,” skriver socialdemokraten Trine Græse i sit svar. 

Kan ende på ghettolisten

Den boligsociale indsats i Høje Gladsaxe har til formål at øge trygheden, bryde negativ social arv og virke kriminalpræventivt. Høje Gladsaxe står ligesom områder i Greve og Fredensborg på politiets liste over Særligt Udsatte Boligområder, der er mest belastede af kriminalitet og utryghedsskabende adfærd, ifølge Politiets Tryghedsundersøgelse fra 2020.

”Og hvis ikke vi har mulighed for at fortsætte den boligsociale indsats på samme høje niveau, som i dag, så er der en alvorlig risiko for, at Høje Gladsaxe kan havne på ghettolisten,” vurderer Trine Græse.

Lindrer smerten i Albertslund

Landsbyggefonden har stadig cirka 140 millioner kroner hvert år til boligsociale indsatser, men de går i første omgang til udsatte boligområder eller ghettoer på Transport- og Boligministeriets årlige lister. Her står de berørte boligområder ikke.

I Albertslund Kommune mister den boligsociale indsats størstedelen af støtten fra årsskiftet. Byrådet har derfor afsat 600.000 kroner ekstra til indsatsen under forudsætning af, at boligorganisationerne sætter et tilsvarende beløb af.

”Ja, vi tager penge op af kommunekassen for at lindre smerten i forhold til det, der sker. Reelt, så går vi fra at have 8 årsværk samlet til at have 2 årsværk (red. der støttes af Landsbyggefonden), så det er jo virkelig voldsomt,” siger den socialdemokratiske borgmester i Albertslund Kommune, Steen Christiansen.

”Jeg synes, det er rigtigt, rigtigt uheldigt, at Landsbyggefonden og Folketinget nedprioriterer den boligsociale indsats så kraftigt,” siger han.

Det handler om, hvilken ramme staten stiller til rådighed for Landsbyggefonden, uddyber han.

”Vi er nogle kommuner som historisk betinget har rigtigt, rigtigt mange almene boliger, hvor vi jo som kommune løser en række boligsociale udfordringer på vegne af samtlige kommuner i Danmark, og derfor er det kun ret og rimeligt, at staten har et stort økonomisk engagement i det boligsociale arbejde.,” siger Steen Christiansen.

Betænkelig ved at miste ressourcer

Boligsociale helhedsplaner varer i reglen 4 år, og i Nyborg udløber den nuværende i marts 2022. Det er for tidligt at sige, om de to boligområder, den dækker, fremover får støtte.

”Jeg har generelt en forståelse for, at man skal sætte ind der, hvor der er størst behov. Dog er jeg meget betænkelig ved, at man risikerer at miste ressourcer til de gode indsatser, vi eksempelvis har i Nyborg gennem de boligsociale indsatser,” skriver borgmester Kenneth Muhs, Venstre.

Kommunen er der jo stadigvæk

Også i Aarhus udløber de første af byens nuværende 7 helhedsplaner i 2022. To af dem er i såkaldt hårde ghettoer og vil stå forrest i køen til støtte. Vil Aarhus Kommune skrue op for støtten for at fortsætte den boligsociale indsats på nuværende niveau?

 ”Det er for tidligt at sige endnu. Vi har et utrolig godt samarbejde mellem kommune og boligforeninger i Aarhus, så der er god basis for at fortsætte samarbejdet også selvom finansieringen fra Landsbyggefonden bliver mindre,” skriver den socialdemokratiske borgmester Jacob Bundsgaard, der også er formand for Kommunernes Landsforening.

Han er fortrøstningsfuld.

”Man skal måske også lige huske proportionerne: Der forsvinder nogle penge fra Landsbyggefonden, men kommunen er der jo stadigvæk, og i de her år ser vi generelt en styrkelse af indsatserne i de udsatte boligområder også fra kommunal side,” skriver han.

Effekten af indsatserne viser sig

To overvejelser går igen i borgmestrenes begrundelser for ikke at øge støtten til de boligsociale helhedsplaner. Den ene handler om penge. Den anden går på, at indsatserne har virket.

Aabenraas borgmester Thomas Andresen, Venstre, mener, at renoveringer og boligsociale indsatser har haft effekt i boligområdet Høje Kolstrup, hvor den boligsociale helhedsplan ser ud til at ophøre ved udgangen af 2021.

”Der er jo blevet lavet meget store investeringer i Høje Kolstrup. Så jeg synes, vi begynder at kunne se effekten, men helt færdige bliver vi jo ikke, for der er en tendens til en vis koncentration af borgere, som har nogle udfordringer, herunder, at de ikke har et job. Så vi kigger meget på det, men det er mere med jobcenterøjne,” siger Thomas Andresen (V).

Samme overvejelser spiller ind i Fredensborg, hvor borgmester Thomas Lykke Pedersen beklager beskæringerne.

”Det er jeg ærgerlig over, for det har resulteret i en god og stærk indsats, som blandt andet har bragt kriminaliteten i Nivå og Kokkedal under gennemsnittet i Nordsjælland,” skriver han.

Regningen ender måske hos beboerne

Pernille Beckmann fra Greve Kommune mener, at det er et fælles ansvar i hele Danmark at løfte opgaverne i boligområderne. Der er brug for økonomisk hjælp til de særlige udfordringer.

”Jeg synes, man beskærer støtten, inden man rent faktisk har noget at stille i stedet, fordi de her udfordringer, der er i vores boligselskaber, de forsvinder jo ikke. Det er jo indirekte en måde at smide omkostningerne over på kommunerne og så også i flere tilfælde over på boligselskaberne,” siger hun.

Den problematik har hendes borgmesterkollega fra Gladsaxe også øje for.

”Når pengene ikke længere kommer fra Landsbyggefonden, så kan det betyde, at boligorganisationerne skal finde flere penge i egne lommer. Det kan i værste fald gå ud over huslejen, og det var netop det, som regeringen ville undgå,” påpeger Trine Græse.