19. FEB. 2020 KL. 16:14

Det siger de andre om Basalboliger

colourbox27790845.jpg

Colourbox

Både Københavns overborgmester og flere repræsentanter for socialt udsatte og hjemløse giver opbakning til forslaget om at bygge 2.000 små boliger med meget lav husleje i de store byer.

Det er muligt at bygge 2.000 såkaldte ’Basalboliger’ med penge fra Nybyggerifonden – og en husleje på 3.500 kroner. Til glæde for de mest økonomisk udsatte i storbyerne. Det forslag kom BL-Danmarks Almene Boliger med i mandags, og det har fået en god modtagelse.

Blandt andet fra Københavns overborgmester, Frank Jensen (S), der bakker op om ideen, som »er helt på linje med vores arbejde for at bevare en hovedstad med plads til alle«.

»Vi har et udtalt behov for at få bygget flere familieboliger med meget lav husleje i København, og vi har længe efterspurgt en model for, hvordan det kan gøres. Netop den type bolig vil være med til at sikre, at socialt udsatte ikke bliver presset ud af byen og for eksempel er nødt til at bosætte sig i andre kommuner«, siger Frank Jensen til Politiken.

Søren Egge Rasmussen, boligordfører for Enhedslisten, giver på Twitter også sin opbakning til Basalboligerne.  

"Enhedslisten støtter at sætte gang i mere billigt nybyggeri støttet af en ”hemmelig” Nybyggerifond med 490 mo. kr. Jeg vil tage den med til forhandlingerne om Landsbyggefonden og vilkårene for de almene boliger." 

Forslaget får også klar opbakning fra Vibe Klarup, der er formand for regeringens Rådet for Socialt Udsatte og CEO Hjem til Alle alliancen. Hun skriver på Twitter:

”Det her @madsenbent og @almeneboliger er det mest effektive forslag til dato! Basalboliger finansieret af Nybyggerifonden kunne blive et markant bidrag til at få billige boliger til borgere m små penge. ”

Seniorforsker med speciale i hjemløse Lars Benjaminsen fra Det Nationale Forsknings-og Analysecenter For Velfærd, Vive mener, at basalboliger i København og andre store byer kan være løftestang for den housing first-strategi, som vinder frem i disse år.

Sådan ser forbundsformanden for de 39.000 socialpædagoger, Benny Andersen, også på det på Twitter: 

”En livlinje til de mange hjemløse. Vi ved at “housing first” virker. Derfor er det her forslag fra de almene boligforeninger værd at følge op på. Tak for det @madsenbent @almeneboliger. Det skal så kombineres med rette faglig støtte.”

Læs også: Forstå forslaget om Basalboliger på 2 minutter

Om skribenten

mette_lauth.jpg
Mette Lauth

Mette Lauth er indholdsredaktør i BL og arbejder med indhold til beboerbladet.dk og fagbladetboligen.dk. Hun interesserer sig for livet i landets almene boliger, lejerforhold og boligpolitik.

Seneste Artikel

Kan du lige forklare, hvad en almen bolig er?

Mette Lauth er indholdsredaktør i BL og arbejder med indhold til beboerbladet.dk og fagbladetboligen.dk. Hun interesserer sig for livet i landets almene boliger, lejerforhold og boligpolitik.

Seneste Artikel

Kan du lige forklare, hvad en almen bolig er?

Artikler

vi anbefaler

Kirsten Friis Hansen 200121 001 Her er 10 gode råd til hjemmekontoret fra kollegaerne i DAB
COLOURBOX23145527 Det er billigere og grønnere at renovere end at bygge nyt
Palle Adamsen 2019 02 08 Nr005 Undersøgelse: Sådan er landets almene boliger repræsenteret i samfundet
Foto Holger Anderson Rikke Lønne 23 BL: ”Almene boliger er med til at mindske social ulighed”
CHO 2019 Stor Imponerende indsats af Landsbyggefonden
Lisbjerg Bakke Al2bolig Endelig Træbygninger er mere klimavenlige og kan give et behageligt boligmiljø
Mariestaerke I Karlemoseparken Borgmester: Blandede byer er stærke byer
Se alle artikler ( 1931 )

0

Læseliste