09. DEC. 2020 KL. 12:56

Mere end 52.000 borgere har talt: Folketinget bør afskaffe 'ghetto-listen'

20201205 185859 L 130Mb Philip Davaliritzau Scanpix

Fakkeloptog foran Christiansborg i protest mod 'ghetto-listen'. Foto: Philip Davali / Ritzau Scanpix

Et borgerforslag om at ophæve loven om nedrivning og salg af almene boliger - og afskaffe de såkaldte ghetto-lister - har nu fået så bred opbakning, at forslaget skal behandles i Folketinget. Ekspert kalder ordningen med borgerforslag for en succes.

Mere end 52.000 borgere har skrevet under på et borgerforslag, der vil afskaffe ghettolisterne og ophæve loven om nedrivning af almene boliger. Dermed skal forslaget nu behandles i Folketinget.

Det er Ibrahim Fadi El-Hassan fra gruppen Almen Modstand, der sammen med ti medstillere fra København, Aarhus, Ishøj og Slagelse, fremsatte forslaget 16. juni.

I løbet af det seneste halve år har forslaget fået støtte fra en bred kreds af organisationer og politikere. Blandt andre har Amnesty International, Mellemfolkeligt Samvirke samt folketingspolitikerne Pernille Skipper og Rosa Lund fra Enhedslisten aktivt bakket op om at skrotte ghettolisterne.

Se borgerforslaget: Ophæv loven om nedrivning og salg af almene boliger og afskaf de såkaldte "ghettolister"

Når et borgerforslag inden 180 dage opnår mindst 50.000 underskrifter fra personer med stemmeret, kan det komme til behandling i Folketinget som et beslutningsforslag. Her får det grundlæggende samme behandling som andre beslutningsforslag. Det vil sige en første behandling, derefter udvalgsarbejde og så en anden behandling, hvor Folketinget skal stemme om eventuelle ændringsforslag.

Gevinst for folkestyret
Demokratiforsker på Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, professor Rune Stubager, mener, at ordningen er en gevinst for folkestyret.

”Borgerforslag er en styrkelse af borgernes indflydelse på demokratiet. Borgerne får sat en dagsorden i Folketinget, og dermed får man også politikernes og mediernes opmærksomhed,” siger han.

Siden ordningen blev lanceret for knap tre år siden, er der kommet mere end 700 borgerforslag. Om alt fra affaldssortering, uddannelsesloft, omskæring, organdonation og ferielov. Mange borgerforslag hører til i den kuriøse ende og lykkes kun med at samle få stemmer.

Om borgerforslag

Ordningen om borgerforslag har fungeret i knap tre år og giver danskerne en mulighed for at sætte sager på den politiske dagsorden i Folketinget. På www.borgerforslag.dk, der er en del af Folketingets hjemmeside, kan alle borgere med stemmeret fremsætte forslag.

Når et borgerforslag har opnået 50.000 støtter inden for fristen på 180 dage, fremsættes det af folketingspolitikere som beslutningsforslag i Folketinget.

Til dato er der fremsat mere end 700 borgerforslag. Af dem har 16 opnået mere end 50.000 støtter og er gået videre til Folketinget. Lige nu behandler Folketinget flere borgerforslag. Blandt andet forslag om skattebetalt tandlæge, forlængelse af nedfrysning af befrugtede og ubefrugtede æg samt indførelse af 18 års mindstealder for omskæring af raske børn.

Fem forslag har medført lovændringer. Blandt andet ret til sorgorlov til forældre, der har mistet et barn under 18 år samt vedtagelse af en klimalov. 

Borgerforslaget fra Almen Modstand har pr. 9. december fået 52.684 støtter. ”Vi foreslår, at Folketinget ophæver Lov 38, vedtaget 22. november 2018, som bruges til at tvinge almene boligforeninger til nedrivninger og salg af almene boliger, samt til privatisering af almen ejendom. Derudover foreslår vi, at de tre lister over hhv. ”udsatte boligområder”, ”ghetto-områder” og ”hårde ghetto-områder” helt afskaffes”, hedder det i forslaget. 

Det seneste borgerforslag, fremsat 4. december, lyder således: ”Menstruationsprodukter uden moms og gratis til studerende”. Det har foreløbigfået 285 støtter.

Et forslag fra oktober om ”Obligatorisk stillingtagen til organdonation fra 18 år” har i skrivende stund fået 656 støtter.  

Til dags dato har 16 forslag opnået mere end 50.000 støtter og dermed sparket døren ind til behandling i Folketinget. Det gælder blandt andet et forslag om at ændre reglerne om indfødsret, så det bliver muligt at opnå statsborgerskab efter 10 års ophold i Danmark. Beslutningsforslaget om automatisk statsborgerskab efter 10 år blev behandlet første gang i november og skal anden behandles 21. december lige inden jul.

Fem gange er det lykkedes for en gruppe borgere, med det såkaldte borgerforslag at ændre på gældende lov. Det gælder blandt andet retten til sorgorlov, når man mister et barn på 0-18 år. Det var et enigt Folketing, der tidligere i år besluttede at give begge forældre ret til sorgorlov i seks måneder efter, at man har mistet et barn uanset årsagen.

Blandet landhandel
Professor Rune Stubager havde troet, at færre borgerforslag ville nå folketingssalen.

”Når man i de første tre år har set i gennemsnit en til to lovændringer om året på baggrund af borgerforslag, må man sige, at ordningen er en succes,” siger han. 

Derudover kalder han det en blandet landhandel af borgerforslag om alt fra forbud mod sprøjtegifte til forbud mod tvungne mundbind og tvangsvaccinationer.

”Antallet af borgerforslag viser, at det er et nemt og billigt værktøj for borgerne. Samtidig er borgerforslagene en mulighed for at ventilere nogle holdninger og afprøve, om der er opbakning til dem,” siger han.

Men underskrifter til et borgerforslag falder ifølge Rune Stubager ikke ned fra himlen. For at komme op over de magiske 50.000 støtter, skal du som borger have nogle organisationer eller kendte ansigter til at bakke op på sociale medier, anfører han. Akkurat som Almen Modstand i slutspurten fik blandt andre Pernille Skipper til at lave et Facebook-opslag og opfordre til at støtte forslaget, så man nåede op over 50.000 støtter inden forældelsesfristen på 180 dage.

Borgerforslag behandlet i Folketinget

Forslag om automatisk statsborgerskab efter 10 år
Under behandling

Forslag om skattebetalt tandlæge
Under behandling

Forslag om forlængelse af nedfrysning af befrugtede og ubefrugtede æg
Under behandling

Forslag om indførelse af 18-årsmindstealder for omskæring af raske børn
Under behandling

Forslag om sorgorlov, når man mister et barn på 0-18 år
Vedtaget

Forslag til om ændring af ferieloven
Forkastet

Forslag om øjeblikkeligt ophør med salg af Roundup og andre bekæmpelsesmidler til privat brug i haver og på offentlige fællesarealer
Forkastet

Forslag om fjernelse af gensidig forsørgerpligt for alle
Forkastet

Forslag om indførelse af 18-årsmindstealder for omskæring af raske børn
Bortfaldet

Forslag om en dansk klimalov nu
Vedtaget

Forslag om, at afviste asylbørn skal tildeles bedre vilkår i hjem- og udrejsecentre og midlertidig opholdstilladelse senest 18 måneder efter endeligt afslag
Forkastet

Forslag om en dansk klimalov nu
Bortfaldet

Forslag om automatisk organdonation, fra man fylder 18 år
Forkastet

Forslag om indførelse af 18-årsmindstealder for omskæring af raske børn
Bortfaldet

Forslag om afskaffelse af ministerpension og pension til ministerbørn
Forkastet

Forslag om at afskaffe uddannelsesloftet
Forkastet

Læs senere artikler

'Ghetto-listen' krymper fra 28 til 15 boligområder

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Boligdirektør: ”Vores indsatser virker. Vi er ikke længere en ghetto”

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Om skribenten

Artikler

vi anbefaler

COLOURBOX23145527 Det er billigere og grønnere at renovere end at bygge nyt
Palle Adamsen 2019 02 08 Nr005 Undersøgelse: Sådan er landets almene boliger repræsenteret i samfundet
Foto Holger Anderson Rikke Lønne 23 BL: ”Almene boliger er med til at mindske social ulighed”
CHO 2019 Stor Imponerende indsats af Landsbyggefonden
Lisbjerg Bakke Al2bolig Endelig Træbygninger er mere klimavenlige og kan give et behageligt boligmiljø
Mariestaerke I Karlemoseparken Borgmester: Blandede byer er stærke byer
Se alle artikler ( 1896 )

0

Læseliste