Mere end 52.000 borgere har talt: Folketinget bør afskaffe 'ghetto-listen'

Mere end 52.000 borgere har skrevet under på et borgerforslag, der vil afskaffe ghettolisterne og ophæve loven om nedrivning af almene boliger. Dermed skal forslaget nu behandles i Folketinget.

Det er Ibrahim Fadi El-Hassan fra gruppen Almen Modstand, der sammen med ti medstillere fra København, Aarhus, Ishøj og Slagelse, fremsatte forslaget 16. juni.

I løbet af det seneste halve år har forslaget fået støtte fra en bred kreds af organisationer og politikere. Blandt andre har Amnesty International, Mellemfolkeligt Samvirke samt folketingspolitikerne Pernille Skipper og Rosa Lund fra Enhedslisten aktivt bakket op om at skrotte ghettolisterne.

Se borgerforslaget: Ophæv loven om nedrivning og salg af almene boliger og afskaf de såkaldte "ghettolister"

Når et borgerforslag inden 180 dage opnår mindst 50.000 underskrifter fra personer med stemmeret, kan det komme til behandling i Folketinget som et beslutningsforslag. Her får det grundlæggende samme behandling som andre beslutningsforslag. Det vil sige en første behandling, derefter udvalgsarbejde og så en anden behandling, hvor Folketinget skal stemme om eventuelle ændringsforslag.

Gevinst for folkestyret
Demokratiforsker på Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, professor Rune Stubager, mener, at ordningen er en gevinst for folkestyret.

”Borgerforslag er en styrkelse af borgernes indflydelse på demokratiet. Borgerne får sat en dagsorden i Folketinget, og dermed får man også politikernes og mediernes opmærksomhed,” siger han.

Siden ordningen blev lanceret for knap tre år siden, er der kommet mere end 700 borgerforslag. Om alt fra affaldssortering, uddannelsesloft, omskæring, organdonation og ferielov. Mange borgerforslag hører til i den kuriøse ende og lykkes kun med at samle få stemmer.

Det seneste borgerforslag, fremsat 4. december, lyder således: ”Menstruationsprodukter uden moms og gratis til studerende”. Det har foreløbigfået 285 støtter.

Et forslag fra oktober om ”Obligatorisk stillingtagen til organdonation fra 18 år” har i skrivende stund fået 656 støtter.  

Til dags dato har 16 forslag opnået mere end 50.000 støtter og dermed sparket døren ind til behandling i Folketinget. Det gælder blandt andet et forslag om at ændre reglerne om indfødsret, så det bliver muligt at opnå statsborgerskab efter 10 års ophold i Danmark. Beslutningsforslaget om automatisk statsborgerskab efter 10 år blev behandlet første gang i november og skal anden behandles 21. december lige inden jul.

Fem gange er det lykkedes for en gruppe borgere, med det såkaldte borgerforslag at ændre på gældende lov. Det gælder blandt andet retten til sorgorlov, når man mister et barn på 0-18 år. Det var et enigt Folketing, der tidligere i år besluttede at give begge forældre ret til sorgorlov i seks måneder efter, at man har mistet et barn uanset årsagen.

Blandet landhandel
Professor Rune Stubager havde troet, at færre borgerforslag ville nå folketingssalen.

”Når man i de første tre år har set i gennemsnit en til to lovændringer om året på baggrund af borgerforslag, må man sige, at ordningen er en succes,” siger han. 

Derudover kalder han det en blandet landhandel af borgerforslag om alt fra forbud mod sprøjtegifte til forbud mod tvungne mundbind og tvangsvaccinationer.

”Antallet af borgerforslag viser, at det er et nemt og billigt værktøj for borgerne. Samtidig er borgerforslagene en mulighed for at ventilere nogle holdninger og afprøve, om der er opbakning til dem,” siger han.

Men underskrifter til et borgerforslag falder ifølge Rune Stubager ikke ned fra himlen. For at komme op over de magiske 50.000 støtter, skal du som borger have nogle organisationer eller kendte ansigter til at bakke op på sociale medier, anfører han. Akkurat som Almen Modstand i slutspurten fik blandt andre Pernille Skipper til at lave et Facebook-opslag og opfordre til at støtte forslaget, så man nåede op over 50.000 støtter inden forældelsesfristen på 180 dage.