Danmark mener: Postbude og bryggeriarbejdere bør ikke tælle i "ghetto-regnskabet"

Det var et bredt flertal af politikerne i Folketinget, som tilbage i 2018 vedtog de fire såkaldte ghetto-kriterier, der handler om beboernes uddannelse, indtægt, kriminelle aktivitetsniveau og i hvilket omfang, de er i job.

Kriterierne er afgør, hvilke boligområder, der kommer på den årlige "ghetto-liste".

Men politikerne var dog ikke i overensstemmelse med deres vælgere, da de vedtog kriterierne.

Det fremgår af en opinionsundersøgelse A&B Analyse har lavet for Fagbladet Boligen. 1008 personer deltog i undersøgelsen.

Uddannelse bør ikke spille ind

73 procent af Danmarks befolkning mener ikke, det er rimeligt, at traditionelle specialarbejdere, der holder samfundet oppe som buschauffører, bryggeriarbejdere og postbude, kan bringe et boligområde på den såkaldte ”Ghettoliste”.

Og det gør de, hvis de kun har en grunduddannelse.

Kun lidt over 15 procent af befolkningen er enige i, at det at være ufaglært er et rimeligt kriterie i forhold til at bringe et boligområde på ghettolisten.

Og forargelsen over, at folk i arbejde kan trække et boligområde på ”ghettolisten” deles af vælgerne bag samtlige partier.

Der er ikke et parti, hvor flertallet af vælgerne erklærer sig enige i, at det er rimeligt, at bryggeriarbejderen, postbuddet eller buschaufføren er med til at bringe deres boligområde på ghettolisten.

Løn er ikke afgørende

Det afgørende for befolkningen er, at man er i arbejde.

Det fremgår også af, at over 55 procent er uenige eller delvis uenige i, at det er rimeligt, at personer med fast arbejde kan trække et boligområde på ghettolisten, fordi deres indkomst er 55 procent lavere end bruttoindkomsten i den region, hvor de bor.

Igen er der blandt alle partiers vælgergrupper enighed om, at det skal tælle mere, at man har et arbejde, end hvad man tjener.