02. DEC. 2020 KL. 13:59

Danmark mener: Postbude og bryggeriarbejdere bør ikke tælle i "ghetto-regnskabet"

20171018 134137 2 12Mb Henning Bagger Ritzau Scanpix

Med mindre et postbud har anden uddannelse, trækker han ned i det såkaldte ghettoregnskab. Foto: Henning Bagger/Rizau Scanpix

Danmark mener heller ikke, at beboernes løn bør betyde noget i forhold til "ghetto-regnskabet". Det afgørende er, at man har et job.

Det var et bredt flertal af politikerne i Folketinget, som tilbage i 2018 vedtog de fire såkaldte ghetto-kriterier, der handler om beboernes uddannelse, indtægt, kriminelle aktivitetsniveau og i hvilket omfang, de er i job.

Kriterierne er afgør, hvilke boligområder, der kommer på den årlige "ghetto-liste".

Men politikerne var dog ikke i overensstemmelse med deres vælgere, da de vedtog kriterierne.

Det fremgår af en opinionsundersøgelse A&B Analyse har lavet for Fagbladet Boligen. 1008 personer deltog i undersøgelsen.

Uddannelse bør ikke spille ind

73 procent af Danmarks befolkning mener ikke, det er rimeligt, at traditionelle specialarbejdere, der holder samfundet oppe som buschauffører, bryggeriarbejdere og postbude, kan bringe et boligområde på den såkaldte ”Ghettoliste”.

Og det gør de, hvis de kun har en grunduddannelse.

Om "ghetto-listen"

Tirsdag den 1. december offentliggjorde regeringen sine lister over udsatte boligområder og såkaldte ghettoer.

Dermed fik mange tusinde beboere klarhed over hvem, der ryger på den såkaldte ”ghettoliste” eller måske endda på den såkaldte ”hårde ghettoliste”.

Det sidste medfører, at beboerne risikerer at måtte flytte.

Afgørende for, om man ryger på en af boligministeriets lister, er, om beboerne lever op til de kriterier, der kvalificerer boligområdet til at blive optaget.

73 procent af Danmarks befolkning mener ikke, det er rimeligt, at traditionelle specialarbejdere, der holder samfundet oppe som buschauffører, bryggeriarbejdere og postbude, kan bringe et boligområde på den såkaldte ”ghetto-liste”.

Kun lidt over 15 procent af befolkningen er enige i, at det at være ufaglært er et rimeligt kriterie i forhold til at bringe et boligområde på ghettolisten.

Og forargelsen over, at folk i arbejde kan trække et boligområde på ”ghettolisten” deles af vælgerne bag samtlige partier.

Der er ikke et parti, hvor flertallet af vælgerne erklærer sig enige i, at det er rimeligt, at bryggeriarbejderen, postbuddet eller buschaufføren er med til at bringe deres boligområde på ghettolisten.

Løn er ikke afgørende

Det afgørende for befolkningen er, at man er i arbejde.

Det fremgår også af, at over 55 procent er uenige eller delvis uenige i, at det er rimeligt, at personer med fast arbejde kan trække et boligområde på ghettolisten, fordi deres indkomst er 55 procent lavere end bruttoindkomsten i den region, hvor de bor.

Igen er der blandt alle partiers vælgergrupper enighed om, at det skal tælle mere, at man har et arbejde, end hvad man tjener.

Om undersøgelsen

Undersøgelsen er foretaget i et såkaldt Danmarkspanel. Panelet består af mere end 50.000 tilfældigt udvalgte danskere. Indsamling er foretaget via internettet som selvudfyldt spørgeskema.

 

Univers & stikprøve

Alle danskere 18 år og opefter. 1008 personer deltog i undersøgelsen.

 

Tidsperiode

Dataindsamling er foretaget fra d. 12.11 – 16.11 2020.

 

Vægtning

Data er vægtet på køn, alder og geografi, således at stikprøvens sammensætning matematisk matcher den fordeling man finder i hele den danske befolkning.

Læs senere artikler

BL: Meget glædeligt, at listen er halveret - men kriterierne trænger til at blive justeret image

BL: Meget glædeligt, at listen er halveret - men kriterierne trænger til at blive justeret

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen
'Ghetto-listen' krymper fra 28 til 15 boligområder image

'Ghetto-listen' krymper fra 28 til 15 boligområder

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen
Derfor kom så mange boligområder af "ghetto-listen" image

Derfor kom så mange boligområder af "ghetto-listen"

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Om skribenten

regnar_m_nielsen.jpg
Regnar M. Nielsen

Regnar M. Nielsen er journalist og skriver gerne om landets almene boliger med fokus på det boligpolitiske.

Seneste Artikel

Ny aftale skal øge trygheden i Brøndby Strand

Regnar M. Nielsen er journalist og skriver gerne om landets almene boliger med fokus på det boligpolitiske.

Seneste Artikel

Ny aftale skal øge trygheden i Brøndby Strand

Artikler

vi anbefaler

Kirsten Friis Hansen 200121 001 Her er 10 gode råd til hjemmekontoret fra kollegaerne i DAB
COLOURBOX23145527 Det er billigere og grønnere at renovere end at bygge nyt
Palle Adamsen 2019 02 08 Nr005 Undersøgelse: Sådan er landets almene boliger repræsenteret i samfundet
Foto Holger Anderson Rikke Lønne 23 BL: ”Almene boliger er med til at mindske social ulighed”
CHO 2019 Stor Imponerende indsats af Landsbyggefonden
Lisbjerg Bakke Al2bolig Endelig Træbygninger er mere klimavenlige og kan give et behageligt boligmiljø
Mariestaerke I Karlemoseparken Borgmester: Blandede byer er stærke byer
Se alle artikler ( 1899 )

0

Læseliste