01. DEC. 2020 KL. 14:52

Derfor kom så mange boligområder af "ghetto-listen"

BL Agervang 101018 014

Agervang er ikke længere på Boligministeriets lister over "hårde ghettoer". Foto: Carsten Andersen

Mange steder har få beboere gjort forskellen på, om boligområdet kom af "ghetto-listen".

Det er mange forskellige indsatser, der har bragt 13 områder af den skæbnesvangre ghettoliste, der blev offentliggjort i dag.

I alle boligområder, der i 2019 var opført på regeringens lister, har kommuner og boligsociale helhedsplaner samarbejdet med erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner i fremskudte beskæftigelsesfremmende indsatser.

Derfor opfylder seks af de 13 boligområder, der er undsluppet den nye 'ghetto-liste', ikke længere kriteriet om, at mere end 40 procent af beboerne er uden for arbejdsmarkedet.

Siden 2015 har politiet i mange områder genetableret det relationsnære politi, der lokalt samarbejder med områdets skoler, institutioner, boligorganisationer, foreninger. Og som kender de unge – specielt dem, der måske er i risiko for at træde ved siden af.

Derfor er der fire områder, som ikke længere opfylder kriteriet for, hvor mange med en dom, der må bo i området.

I to områder er der ikke længere 50 procent af beboerne, der har ikke-vestlig baggrund.

Og i tre af områderne, som forlader den såkaldte ”ghetto-liste”, lever man ikke længere op til uddannelseskriteriet. Det er spektakulært. For samtlige 40 områder, der i 2019 var på listerne over "ghettoer", "hårde ghettoer" og udsatte boligområder levede op til kriteriet om, at 60 procent af beboerne kun havde en grunduddannelse. 

20191206 093953 1 1920X1275we

1 / 1Korsløkken i Odense. Foto: Tim Kildeborg Jensen - Ritzau/Scanpix

Korsløkken i kvantespring

Det måske mest afgørende ryk, et boligområde har foretaget, er Korsløkken i Odense.

På listerne fra 2019 levede boligområdet op til kriteriet om, at mange var uden for arbejdsmarkedet og kriteriet om manglende uddannelse.

I dag lever Korsløkken kun op til kriteriet om beboere med ikke-vestlig baggrund. Det betyder, at boligområdet, der var på kanten til at blive en såkaldt hård ghetto i 2021, nu ikke engang er på listen over udsatte boligområder.

Et andet boligområde, der går fra såkaldt ghetto til et område, der nu slet ikke er listet, er Korskærparken i Fredericia. Nu lever området kun op til uddannelseskriteriet. På listen fra 2019 levede området også op til kriterierne om mange uden for arbejdsmarkedet og for mange med ikke-vestlig baggrund.

Fire boligområder på den såkaldte ghettoliste risikerede at blive en hård ghetto, fordi de ved en optræden på listen i år, ville være der for femte år i træk.

Bispeparken i København slap fri, fordi de stemte dørklokker og samlede de nødvendige uddannelsesbeviser blandt beboerne.

Skovgårdsparken i Aarhus slap fri, fordi antallet af kriminelle beboere blev tilstrækkeligt reduceret.

Ni andre områder, der forlader den såkaldte ghettoliste, risikerede at blive en såkaldt hård ghetto i 2021. Nu er der kun Aldersrogade i København, der i 2021 risikerer at blive en såkaldt hård ghetto.

BL Gadehavegaard 101018 024

1 / 4Gadehavegård i Taastrup. Foto: Carsten Andersen

Finlandsparken 008

2 / 4Finlandsparken i Vejle. Foto: Simon Jeppesen

Munkebo 122

3 / 4Munkebo i Kolding. Foto: Simon Jeppesen

BL Agervang 101018 015

4 / 4Agervang i Holbæk. Foto: Carsten Andersen

Minimal margin

To boligområder har dog slet ikke noget at glæde sig over. Det er Solbakken/Rising i Odense og Nørager/Søstjernevej i Sønderborg.

Selvom begge boligområder har været i en utrolig god udvikling med øget beskæftigelse og færre kriminelle, er de for femte år i træk på den såkaldte ghettoliste. Derfor kan de nu se frem til prædikatet ”hård ghetto” og skal lave udviklingsplaner, der blandt andet omfatter, at op mod 60 procent af boligafdelingernes familieboliger nedlægges.

Det er med mindst mulige margin, at Solbakken/Rising fortsætter på listen. Afdelingen har en beboer for meget med en dom, der ligger indenfor rammen af ghettokriteriet om dømte. Og tilsvarende fem beboere for lidt med en uddannelse, som ligger ud over grundskolen, der kan godkendes.

For Nørager/Søstjernevejs vedkommende er det især det høje antal af førtidspensionister (200), der har afgjort, at boligområdet nu er en såkaldt hård ghetto. Selvom denne gruppe af beboere har myndighedernes accept af, at de ikke er arbejdsdygtige, trækker de i det såkaldte ”ghettoregnskab” ned i forhold til flere kriterier.

Udviklingsplaner fortsætter

Også blandt de tidligere 15 såkaldt hårde ghettoer er fire røget af listen. Det drejer sig om Gadehavegård i Taastrup, Agervang i Holbæk, Finlandsparken i Vejle og Munkebo i Kolding.

Ligesom de øvrige 11 områder, der tilbage i 2018 fik prædikatet ”hård ghetto”, har de fire områder udarbejdet udviklingsplaner, der i de kommende år skal begrænse afdelingernes familieboliger med op til 60 procent.

Ifølge loven skal udmøntningen af udviklingsplanerne fortsætte, selvom afdelingerne ikke længere bærer prædikatet ”hård ghetto”.

SOLBAKKEN DSC 6320

1 / 1Solbakken i Odense. Foto: Martin Schubert

Lige som Solbakken/Rising og Nørager/Søstjernevej er de fire områder afhængige af en lovændring, før der kan dispenseres fra reglerne om, at udviklingsplanerne skal gennemføres.

Alle lister minimeret

I alt er der nu 25 områder på ministeriets tre lister over såkaldte hårde ghettoer, ghettoer og udsatte boligområder. På listen i 2019 var der 40 områder. 16 områder har forladt listerne helt. Et enkelt nyt navn er kommet til. Det er Stærevej-kvarteret i København, som nu er på listen over udsatte boligområder.

Læs senere artikler

BL: Meget glædeligt, at listen er halveret - men kriterierne trænger til at blive justeret

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

En fjerdedel dømt for bagateller

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Boligdirektør: ”Vores indsatser virker. Vi er ikke længere en ghetto”

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Om skribenten

regnar_m_nielsen.jpg
Regnar M. Nielsen

Regnar M. Nielsen er journalist og skriver gerne om landets almene boliger med fokus på det boligpolitiske.

Seneste Artikel

Boganmeldelse: Klassekampen er genetableret

Regnar M. Nielsen er journalist og skriver gerne om landets almene boliger med fokus på det boligpolitiske.

Seneste Artikel

Boganmeldelse: Klassekampen er genetableret

Artikler

vi anbefaler

Moede Online Nu kan I endelig rykke afdelingsmødet online
Foto Holger Anderson Bent Madsen 03287 (1) Leder: Regeringens Forebyggelsespakke – boliger og symboler
Vær Med Logo Oragnge Se, hvilke boligorganisationer der blev udvalgt i ny pulje mod ensomhed
Kirsten Friis Hansen 200121 001 Her er 10 gode råd til hjemmekontoret fra kollegaerne i DAB
Alles Lægehus11 Slipper for bus til lægen – kæmpe sejr for beboere
Perbachlauritsenbb101457f (2) Boligafdelinger tripper for at få bankospil i gang
Maria Torré Borch, Afdelingsformand Og Rasmus Tønning, Beboerkoordinator, AAB Maria fik bandekriminaliteten væk fra kældrene
Lars Weis Foto Peter Hove Olesen Ritzau Scanpix Overborgmester: Boligorganisationer har taget kæmpe ansvar for at stoppe smitten
Se alle artikler ( 1996 )

0

Læseliste