Her skal du arbejde i marken for at bo i en almen bolig

Suzanne Darmer har været med siden de første planer om et bæredygtigt, økologisk boligfællesskab i Karise tog form i 2014. I dag er hun formand for fællesskabet og bor sammen med sin mand Safo Eyde og hunden Hugo i en af de 44 almene boliger i Permatopia.

Permatopia, som er et moderne økosamfund, selvforsynende og børnevenligt bolig- og landbrugsfællesskab. Og halvdelen er almene boliger. 

”At bo her er en skabelsesproces,” siger hun, for det kræver både tid og viden at udvikle et fællesskab, hvor over 200 mennesker bor sammen i 90 nybyggede boliger – og har forpligtet sig på fællesskab og samarbejde.

Suzanne Darmer bor i Permatopia med sin mand Safo, som er socialpædagog og Suzanne er psykomotorisk terapeut og skuespiller – og lægger meget tid i fællesskabet.

Mere af den type

De 44 almene boliger administreres af Sydkystens Boligselskab/KAB og byggedirektør Rolf Andersson siger, at KAB er med i Permatopia, fordi man gerne ville være med til at fremme projektet.

”Permatopia en meget radikal og krævende udgave af fællesskab. De forventer meget aktivitet af hinanden og det er måske ikke repeterbart så mange steder,” siger han, men understreger, at han ser det som en af fremtidens mange, nye boligformer, der for eksempel skal modvirke ensomhed, og han forventer, at KAB vil være med i flere af den slags byggerier fremtiden.

KAB er også med i det nye bæredygtige bofællesskab, Urbania, der er ved at blive opført på Nørrebro i København.

Læs mere om almene boliger her

To timers arbejdspligt

Alle voksne har to timers arbejdspligt om ugen, men mange yder meget mere. For de fleste drejer det sig om landbrugsarbejde for de 29 hektar med mark og skov skal dyrkes.

Markarbejdet sker under ledelse af en faglært landmand, men beboerne er med til både at så, luge, høste og passe markerne undervejs. Til gengæld får de adgang til billige, økologiske grøntsager, frugt, æg, nødder o.a.

På et tidspunkt vil også juleanden være hjemmeavlet, for fællesskabet har netop anskaffet en flok ænder. De skal dog primært bekæmpe snegle.

Cirkulært system

Beboerne har også selv ansvar for drift af vindmøllen, pasning af jordvarmeanlægget og høst af pil, der flises og indgår i varmeforsyningen.

Marken med de 16.000 piletræer er et rensningsanlæg, for her ledes alt det grå spildevand ud og bliver renset af pilen. Alle boligerne har separationstoiletter, så afføring og urin bliver ledt i hver sin retning og bliver brugt som kompost og gødning.

”Dette cirkulære system betyder, at vi ikke bare forbruger jordens ressourcer, men fører dem tilbage i kredsløbet,” forklarer Suzanne Darmer.

Loven siger, at de skal være tilknyttet et officielt elværk, så det er de ligesom kommunen henter en begrænset mængde affald.

Glæde i kommunen  

Suzanne Darmer fortæller også, at Permatopia er populær i Faxe Kommunen, der ellers oplever affolkning.

”Selvfølgelig betyder det noget, at der flytter 200 ressourcestærke mennesker ind i en by som Karise. Det forøgede befolkningstallet med over 10 procent, og de cirka 80 børn herfra betød, at der er børn nok til at opretholde både skole og daginstitutioner,” siger hun. 

For hende var det netop drømmen om at leve i et bæredygtigt fællesskab, hvor man genopbygger naturen og lever sundt, der fik hende til at flytte hertil efter 30 år i København.

Ventelister

I Permatopia er der venteliste til alle typer boliger – både til de almene, andels- og ejerboliger, selv om det bæredygtige, økologiske fællesskab ligger i det, der kaldes Udkantsdanmark, hvor skoler er truet af lukning, selv om villaer sjældent koster over en million.

Læs mere om Permatopia