08. JAN. 2020 KL. 06:17

Ny direktør i Domea.dk

lars_holmbjerg-_foto_v_jacob_ljrring.jpg

Lars Holmbjerg tiltræder som direktør i Domea.dk den 1. februar 2020. Foto: Jacob Ljørring

Lars Holmbjerg er ny direktør i Domea.dk og skal danne direktions-duo med administrerende direktør Thomas Holluf Nielsen. Lars Holmbjerg skal med sin erfaring og faglighed være med til at flytte Domea.dk hen, hvor den almene bygge- og boligadministration bliver mere konkurrencedygtig, til gavn for kunderne.

53-årige Lars Holmbjerg er ny direktør for koncernøkonomi og forretningsudvikling i den almene bygge- og boligadministration Domea.dk. Det betyder samtidig, at Domea.dk igen får en to-mands-direktion, hvor Lars Holmbjerg kommer til at danne makkerskab med administrerende direktør Thomas Holluf Nielsen.

"Jeg glæder mig meget til samarbejdet med Lars og til at få en tæt og stærk sparringspartner i direktionen. Vi komplimenterer hinanden, og Lars er den helt rette profil til jobbet og opgaven, der venter, hvor vi i fællesskab skal drive den omstilling, Domea.dk står over for," siger Thomas Holluf Nielsen.

Han henviser til det totale kundefokus, der er essensen af den fremtidige virksomhedsstrategi, som Domea.dk besluttede i 2019.

"Lars Holmbjergs erfaring med strategiarbejde, forandrings- og udviklingsprojekter, ledelse og kunderelationer vil sammen med hans kommercielle faglighed fra konsulentbranchen være med til at flytte os hen, hvor vi bliver mere konkurrencedygtige, til gavn for kunderne. Vi står over for en stor transformation af virksomheden, hvor vi i endnu højre grad skal skabe værdi for den enkelte kunde med afsæt i netop dén kundes behov, samtidig med at vi ser ind i et marked, hvor kunden stadig vil have fordel af stordrift ved at være en del af et fællesskab. Den transformation bliver Lars en stor og vigtig del af - selvfølgelig i samarbejde med kunderne og vores mange dygtige medarbejdere. Uden dem kom vi ingen vegne," siger Thomas Holluf Nielsen.

Rustet til fremtiden

Lars Holmbjerg kommer senest fra en stilling som COO i Dansk Arkitektur Center (DAC), hvor han gennem 8 år også har været en del af en to-mands-direktion.

"Det stiller helt særlige krav til samarbejdet at være den ene halvdel af en to-mands-direktion. Jeg ser meget frem til samarbejdet med Thomas og er overbevist om, at vi vil supplere hinanden godt, siger Lars Holmbjerg, der får ansvaret for forretningsudvikling og drift, herunder økonomi, programledelse og digital omstilling i Domea.dk."

Lars Holmbjerg mener, at den strategi, der er lagt for det fremtidige Domea.dk, er et stærkt afsæt til at videreudvikle en allerede velfungerende virksomhed.

Domea.dk har forstået at agere professionelt og effektivt i markedet, og den transformation, virksomheden er gået i gang med for at ruste sig endnu bedre til fremtiden og sætte kunden i centrum, glæder jeg mig til at bidrage til i samarbejde med de mange engagerede medarbejdere, siger Lars Holmbjerg, der er stærkt optaget af den forskel, som den almene sektor gør for rigtigt mange mennesker:

"Det sted, vi bor, og det fællesskab, vi har med vores naboer, har en enorm stor betydning for, at vi mennesker har en god og tryg hverdag. Jeg er derfor utroligt stolt over og glad for at blive en del af Domea.dk og den vigtige opgave, det er at understøtte boligorganisationer over hele landet i at tilbyde almene boliger i god kvalitet og til en husleje, der er til at betale."

Om skribenten

Heidi20
Heidi Andersen

Heidi Andersen er ansat som digital projektleder i BL. Heidi arbejder med at drifte, udvikle og opdatere indhold på BL's hjemmesider.

Seneste Artikel

Renovering af udearealer skal danne nye fællesskaber: ”I dag er vores eneste mødested vaskeriet”

Heidi Andersen er ansat som digital projektleder i BL. Heidi arbejder med at drifte, udvikle og opdatere indhold på BL's hjemmesider.

Seneste Artikel

Renovering af udearealer skal danne nye fællesskaber: ”I dag er vores eneste mødested vaskeriet”

Fik du

læst disse?

Oversigt Kbh BL-direktør: Der er brug for tryghed om ejendomsvurderingerne
Notech Ude Ålegræs i vinduerne: Beboere får bæredygtig isolering
Stinewadskaermunch01 Stine bygger bro og får flere udsatte børn og unge ind i foreningslivet
BL 04994 Ny BL-rapport: Flere vil bidrage til fællesskabet, men ved ikke hvordan
DSF9561 Ny hjemløsereform skal afskaffe langvarig hjemløshed
Se alle artikler ( 2879 )

0

Læseliste