;

Foto: Jørgen Jørgensen. Delehusene giver alternativer til tidens individualistiske boligformer.

Foto: Jørgen Jørgensen. Delehusene giver alternativer til tidens individualistiske boligformer.

Delehusene modtager traditionsrigt diplom

21. feb 2020

Frederiksberg Forenede Boligselskabers nye boligafdeling med VenligBolig Plus boliger, Delehusene, har vundet flere priser. Og nu er der endnu en på vej.

 

Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse har i år besluttet at præmiere Delehusene med foreningens traditionsrige diplom.


Det er Frederiksberg Forenede Boligselskaber, ONV Arkitekter og We Do Democracy, som ved en fejring 18. marts i Bygningskulturens Hus i København vil få overrakt diplomet.

Læs også: Eventyrlige flygtninge og studieboliger hædres som årets byggeri

Delehusene er i alt 41 nye ungdomsboliger, som er skudt op på Roskildevej 54 på Frederiksberg. De 41 ungdomsboliger vil huse 80 flygtninge og studerende og har en lav husleje.


Hver bolig er en delebolig for to studerende eller to flygtninge. Derudover indgår de unge i buddy-grupper, hvor de forpligter sig til et engagement i og med hinanden.


Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse blev stiftet i 1885 af blandt andre brygger og kunstsamler Carl Jacobsen, billedhugger V. Bissen og fabrikant Ludvig Bing. Foreningens formål var og er at arbejde for at bevare og øge Hovedstadens skønhed samt forbedre dens miljø.

Fakta om Delehusene på Frederiksberg

  • Delehusene er fordelt i tre boligklynger.
  • Hver bolig har en størrelse på cirka 33 m2, som er fordelt på to værelser og fælles bad/ køkken.
  • Den månedlige husleje er cirka 2.800 kr. om måneden pr. beboer (inkl. forbrug af vand, varme og el).
  • I stueetagen af hver boligklynge er der et fællesrum med køkken, som giver mulighed for fællesspisning og andre aktiviteter. Beboerne i hver blok vil også få adgang til en fælles tagterrasse.
  • Bygherre: Frederiksberg Forenede Boligselskaber
  • Byggeforretningsfører: KAB Bygherrerådgiver Holteprojekt A/S Totalrådgiver: ONV Arkitekter Idé og koncept: ONV Arkitekter og We Do Democracy Ingeniør: Øllgaard Landskabsarkitekt: VEGA landskab ApS Entreprenør: BM Byggeindustri A/S