;

Hvem er beboerne i landets almene boliger 2019?

27. nov 2019

Den gennemsnitlige husstandsstørrelse i den almene boligsektor er på 1,8 personer. Den almene boligsektor er kendetegnet ved en større andel af enlige voksne beboere end resten af befolkningen.


Landsbyggefondens beboerstatistik 2019 er klar og kan nu findes hos Landsbyggefonden. 


Fondens statistik om beboere i den almene boligsektor er baseret på oplysninger fra Danmarks Statistiks Forskerservice og Landsbyggefondens stamdatabase opgjort pr. 1. januar 2019.

Statistikken indeholder oplysninger om husstande i den almene boligsektor, og belyser beboernes sammensætning, arbejdsmarkedstilknytning, uddannelse, indkomstforhold samt til- og fraflytning fra sektoren sammenlignet med landet som helhed. Herudover et særligt tema om befolkningsudviklingen i den almene boligsektor 2011-2019.


Læs også: Nyt website skal følge forandringerne i landets hårde udsatte boligområder

Endelig er der bagerst i statistikken medtaget en række centrale tabeller opgjort på kommuneniveau.


986.657 bor i en almen bolig

Statistikken viser, at 986.657 personer, eller en sjettedel af Danmarks befolkning, bor i den almene boligsektor pr. 1. januar 2019.

Den gennemsnitlige husstandsstørrelse i den almene boligsektor er på 1,8 personer og mindre end i resten af befolkningen. Den almene boligsektor er kendetegnet ved en større andel af enlige voksne beboere end resten af befolkningen. Desuden er uddannelsesniveauet og beskæftigelsen generelt lavere i den almene boligsektor end i resten af befolkningen.


Beboerstatistikken har sammen med fondens øvrige statistikker og analyser bl.a. til hen­sigt at være en hjælp i budgetlægningen, at bidrage til arbejdet med egenkontrol og forvaltningsrevision, herunder sammen­ligning, benchmark og effektivitetsopfølgning samt at bidrage til styringsdialogen mellem boligorganisationer og kommuner. 

Man kan gå på opdagelses i beboerstatistikken anno 2019 her