;

Foto: Den første såkaldte ghettoliste blev præsenteret i Socialministeriet den 26. oktober 2010. Foto: Jens Nørgaard Larsen / Ritzau Scanpix

Foto: Den første såkaldte ghettoliste blev præsenteret i Socialministeriet den 26. oktober 2010. Foto: Jens Nørgaard Larsen / Ritzau Scanpix

10 år med ghettolisten

26. nov 2019

To gange er kriterierne for den såkaldte ghettoliste blevet strammet. Det er hver gang sket med brede politiske flertal. På søndag offentliggøres listen igen.

 

 

På søndag er det den 1. december. Det er dagen, hvor skiftende regeringer siden 2011, har offentliggjort den såkaldte ghettoliste.

 

Den første "ghettoliste" blev dog ikke offentliggjort den 1. december. Det skete den 26. oktober 2010 i Socialministeriet. Her var konservative socialminister Benedikte Kiær og justitsminister Lars Barfoed samt Venstres beskæftigelsesminister Inger Støjberg, integrationsminister Birthe Rønn Hornbæk og undervisningsminister Tina Nedergaard samlet for at offentliggøre Danmarks første såkaldte Ghettopakke. ”Ghettoen tilbage til samfundet,” hed den.

 

Læs også: Nyt website skal følge forandringerne i landets hårde ghettoer

 

Udspillet fra regeringen indeholdt 32 punkter og lagde op til øgede sociale indsatser, øget renovering, tættere samarbejde mellem politi og aktørerne i boligområderne med mere… Blandt mere var der formuleret tre kriterier, der efter regeringens opfattelse karakteriserer en ghetto:   

 

  • Andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse, overstiger 40 procent i gennemsnit over de seneste fire år.

 

  • Antal dømte for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer pr 10.000 beboere på 18 år og derover er over 270 personer, opgjort som gennemsnit over de seneste fire år.

 

  • Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 procent.

 

Hvis to af parametrene var over grænseværdien, kom et givent område med på den nyudviklede liste.

 

Der var 29 områder på den første såkaldte ghettolisteliste, der levede op til mindst to af de tre kriterier.


Læs også: Risiko for fire nye områder på den hårde ghettoliste i 2020

Omfattende ændring

I 2011 blev den venstre-ledede regering afløst af en socialdemokratisk ledet regering med deltagelse af Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti. Den stod i 2013 bag en omfattende ændring, da den præsenterede to nye kriterier, der kunne bringe boligområder på ”ghettolisten”. Nu var det ikke længere nok at have arbejde eller at være under uddannelse. Nu betød det også noget, hvor meget man tjente, og hvor godt uddannet man var. Postbuddet og kassedamen kunne nu bringe et boligområde på listen. Der var nu fem kriterier. Fremover ville et alment boligområde optræde på ghettolisten, hvis det havde mindst 1.000 indbyggere og faldt ind under tre af de fem kriterier:

 

De to nye kritrier

  • Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grunduddannelse (inkl. uoplyst uddannelse), overstiger 50 procent af samtlige beboere i samme aldersgruppe.
  • Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området eksklusive uddannelsessøgende er mindre end 55 procent af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.

 

Regeringsmagten skiftede i juni 2015. Venstre overtog igen ledelsen af regeringen. Det første år som et parti regering. I 2016 blev Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti indlemmet. I efteråret 2017 meddelte statsminister Lars Løkke Rasmussen, at der var nedsat et tværpolitisk udvalg, der skulle se på de omfattende problemer, der var opstået i ghettoområderne.

 

Faldende kriminalitet

Kriminaliteten i samfundet var generelt på retur – også i de af skiftende regeringer såkaldte ghettoområder. Da listen blev opgjort den 1. december 2017 var der kun to boligområder ud af de 22, der levede op til kriminalitetskriteriet. Da den første såkaldte ghettoliste blev offentliggjort syv år tidligere, levede 25 ud af 29 områder op til kriminalitetskriteriet. Alligevel blev kriminaliteten i det, statsministeren kaldte ghettoområderne, omdrejningspunktet i hans nytårstale den 1. januar 2018.


Læs også: Risiko for fire nye områder på den hårde ghettoliste i 2020

Det bør i den forbindelse nævnes, at selvom kriminaliteten generelt faldt, havde der gennem 2017 - med Nørrebro som centralt omdrejningspunkt - været omfattende bandekrig i København. I perioden fra 12. juni til 9. november blev fire dræbt og 20 sårede i skudepisoder.

 

Den 1. marts 2018 mødte ikke mindre end otte ministre op i Mjølnerparken på Nørrebro for at fortælle, hvad der var kommet ud af det tværministerielle udvalgs arbejde.

 

 

Otte ministre var den 1. marts 2018 samlet i Mjølnerparken for at præsentere den ghettopakke. Foto: Stefan Kai Nielsen

 

 

Det var et sjældent stort politiopbud, der passede på de otte ministre, da de den 1. marts 2018 besøgte Mjølnerparken.

 

Ghettokriterierne skulle strammes. Og et fire år langt ophold på listen fik nu den konsekvens, at boligområdet skulle opløses.

 

Stramning med konsekvenser

Efter politiske forhandlinger i foråret indgik regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Socialistisk Folkeparti en ny aftale, der udover en række andre initiativer på området igen ændrede på kriterierne for at udpege såkaldte ghettoområder. Specifikt blev kriterierne om uddannelse og kriminalitet ændret. Nu tæller kun dokumenterede uddannelser, der er taget eller godkendt i Danmark til gengæld ændredes kriterieværdien fra 50 pct. til 60 pct.

 

Kriminalitetsniveauet skulle fremadrettet opgøres relativt i forhold til udviklingen i kriminaliteten på landsplan i stedet for som et absolut antal dømte pr. 1.000 indbyggere som tidligere. 

 

De to nyformulerede kriterier

  • Andelen af beboere dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer udgør mindst 3 gange landsgennemsnittet opgjort som gennemsnit over de seneste 2 år.

 

  • Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grunduddannelse, overstiger 60 pct. af samtlige beboere i samme aldersgruppe.

 

På søndag offentliggør en i forhold til sidste år ny regering endnu en såkaldt ghettoliste. I modsætning til listen, der blev offentliggjort sidste år, vil denne liste ikke bringe nye områder på den såkaldte ”Hårde Ghettoliste”, hvorfor ikke flere end de allerede besluttede 15 områder risikerer opløsning i år. Det skyldes en lempelse Socialdemokratiet og SF fik forhandlet ind i den endelige lov, der blev vedtaget den 22. november 2018.

Læs også: Risiko for fire nye områder på den hårde ghettoliste i 2020

  

Læs mere

Ghettolisten 2018

Lundtoftegade, København

Aldersrogade, København

Mjølnerparken, København

Gadelandet/Husumgård, København

Tingbjerg/Utterslevhuse, København

Bispeparken, København

Hørgården, København

Tåstrupgård, Høje-Taastrup

Charlotteager, Høje-Taastrup

Gadehavegård, Høje-Taastrup

Nøjsomhed/Sydvej, Helsingør

Agervang, Holbæk

Ringparken, Slagelse

Motalavej, Slagelse

Lindholm, Guldborgsund

Solbakken mv. Odense

Korsløkkeparken Øst, Odense

Vollsmose, Odense

Nørager/Søstjernevej m.fl.,Sønderborg

Stengårdsvej, Esbjerg

Sundparken, Horsens

Munkebo, Kolding

Skovvejen/Skovparken, Kolding

Finlandsparken, Vejle

Resedavej/Nørrevang II, Silkeborg

Bispehaven, Aarhus

Skovgårdsparken, Aarhus

Gellerupparken/Toveshøj, Aarhus

Ellekonebakken, Viborg