;

Foto: Carsten Andersen

Foto: Carsten Andersen

Sidste beboer er ude – nu begynder nedrivningen i Taastrupgaard

03. maj 2019

Otte blokke med 188 boliger bliver revet ned for at skabe plads til en skole og et børnekulturhus.

 

Alle blokke i det store Taastrupgaard-byggeri står stadig, hvor de har stået siden 1973. Men i otte blokke er der lukket for elektricitet, og om kort tid bliver vand og varme også afbrudt. Om kort tid kommer der plader for alle åbninger i stueplan, så ubudne gæster ikke kan komme ind.

”Sidste beboer flyttede i marts, og nu er vi klar til at begynde nedrivningen,” fortæller kundechef Claus Bjørton fra administrationsselskabet KAB, der administrerer Taastrupgaard.

”Vinduerne og andre bløde bygningsdele bliver genbrugt herhjemme, men betonen bliver formodentlig kørt til Holland,” fortæller Claus Bjørton videre.

”I Holland har man udviklet metoder til at rense byggeaffald for eksempelvis PCB og så genbruge betonen til alle mulige formål. På den måde regner vi med at få omkostningerne ved bortskaffelse af beton nedbragt betragteligt.”

Nedrivningen af de otte blokke med 188 boliger kommer til at løbe op i næsten 100 millioner kroner.

Det er beboerne i Taastrupgaard selv, der har besluttet at rive blokkene ned. Det skete i 2016 i et forsøg på at få Taastrupgaard væk fra
”ghettolisten” ved at nedlægge en femtedel af lejemålene.

Naboskolen Selsmoseskolen var brændt i 2015, og Høje-Taastrup Kommune køber grunden midt i Taastrupgaard, der bliver ledig efter nedrivningen, for at opføre en ny skole med tilhørende institutioner og børnekulturhus.

Samtidig med nedrivningen bliver alle boliger renoveret: der skal laves gulve, renoveres facader og skiftes vinduer, så varmeregningerne kan komme ned – en samlet investering på op imod 900 millioner kroner.

Selve nedrivningen af de otte blokke bliver en stor opgave – men for Claus Bjørton er den måske største opgave overstået: genhusningen af beboerne fra de 188 boliger, der forsvinder. En opgave, der begyndte i 2017:

”Det har indimellem været hjerteskærende. Men der er mange rørende og positive historier i forløbet.
Vi har 70.000 boliger i KAB-fællesskabet, og det har givet beboerne mulighed for at flytte fra Taastrup,” forklarer Claus Bjørton. Halvdelen af beboerne er flyttet til andre boliger i enten selve Taastrupgaard eller andre af Boligselskabet AKB’s afdelinger i Taastrup. 

”Vi har haft svært ved at skaffe store boliger hurtigt nok, mange lever i store familier med mange børn og flere generationer sammen. Så en sidste håndfuld familier er midlertidigt genhuset.”

Efter aftale med kommunen vil Boligselskabet AKB opføre 188 almene boliger i Høje-Taastrup Kommune som erstatning for de nedrevne blokke.

Der er allerede opført 96 rækkehuse i den nye afdeling Egeskovvænge, hvor blandt andre 20 familier fra Taastrupgaard er flyttet ind.

”Så lige nu leder vi efter byggegrunde til 92 nye rækkehuse,” fortæller Claus Bjørton.

Kundechefen i KAB er sikker på, at Taastrupgaard kommer af ghettolisten efter nedrivningen:

” Taastrupgaard har en for udsatte boligområder uhørt høj beskæftigelse på 80 procent, men i lavtlønsjob, så vi kæmper med indkomstkriteriet. Men det skal nok lykkes.”