;

Foto: Arkitema

Foto: Arkitema

En bolig er meget mere end tag over hovedet

06. maj 2019

Fremtidens boliger bliver inspireret af den almene sektor, som sætter naboskab og fælles ­faciliteter højt. Det vurderer en arkitekt fra en førende tegnestue.


De almene boligorganisationer har været på forkant, for de har været gode til at indhente viden og ønsker hos beboerne, når der skal bygges, renoveres eller bygges om.


”Der er en stor videnskapacitet hos beboerne, og inddragelse får dem til at tage ejerskab af deres boligområde,” siger arkitekt Dorthe Keis fra tegnestuen Arkitema, som er blandt de førende i Skandinavien og har tegnet streger til blandt andet et antal almene boligbyggerier.


Hun mener, at mange af de værdier, der findes i de almene boliger, i stigende grad vil blive efterspurgt til privatejede boliger.


”Boligen er den vigtigste sociale konstruktion i vores liv,” siger hun og tilføjer, at boligen er meget mere end tag over hovedet. Det er også naboerne, omgivelserne og alt det, der er omkring boligen.


”Alt det, der gør det muligt for dig at udfolde dig som menneske,” siger hun.


Tegnene på, at privatejede boligbyggerier lader sig inspirere af de almene, er blandt andet, at de efterspørger de værdier om fællesskab, der er her – især at der bliver gjort mere ud af fællesrum og fælles faciliteter, men også, at der bliver lagt vægt på mangfoldighed, så byggerierne mange steder henvender sig til mennesker på tværs af generationerne.


”I det almene byggeri er der en bevidsthed om, at der er et misforhold imellem travlhed og ensomhed. I nogle perioder har man meget travlt med job og børn. Senere kan ensomhed blive et problem, og hvis de to grupper mødes i deres boligbyggeri, er det er fordel for begge parter,” siger hun. Mange yngre familier ønsker sig en lettere hverdag, samtidig med at ældre føler sig ensomme. Den slags gensidighed forventer hun, at der vil komme meget fokus på i fremtiden.


I det hele taget mener hun, at vi er på vej fra et servicesamfund til et mere deltagende samfund, hvor man skaber fællesskaber ved at deles om biler og værktøjskasser – og arrangerer fællesspisninger og nabohjælp. Og det afspejles i boligerne.
 

Mangfoldig og miljøvenlig

I de boliger, der bliver opført til fremtidens borgere, er der – ud over fællesskab – lagt op til, at de skal rumme en større mangfoldighed af familiestrukturer og forandringer i den enkelte families sammensætning.


”Jeg tror meget på fleksibiliteten inden for det samme boligområde, så du, når du bliver skilt, gammel, eller børnene flytter hjemmefra, kan blive i samme område – men bare skifte til en anden størrelse bolig,” siger hun. 


En anden tendens er, at fremtidens boliger både skal være miljøvenlige – både byggeriet og driften.


”Jeg forventer meget mere byggeri af træ, fordi det er miljøvenligt, og træerne fornyr sig selv. Genbrug af gamle bygninger er også miljøvenligt. Man skal overveje det nøje, inden man skrider til at rive gamle bygninger ned,” siger Dorthe Keis. Hun nævner blandt andet renoveringen af Rosenhøj i Aarhus som et godt eksempel på en vellykket renovering, hvor bygningerne er genbrugt – og der samtidig er kommet meget mere variation i bebyggelsen.


Glad for mindre boliger

Selv om hun regner med, at mange mennesker også i fremtiden foretrækker parcelhuset, ser hun en tendens til, at beboere i byerne foretrækker mindre boliger, og hun er begejstret for, at Københavns Kommune i den nye kommuneplan giver mulighed for at skabe flere mindre boliger i fremtiden.


Tendensen til mindre boliger understreges også af, at de yngre generationer er meget bevidste om deres forbrug og ressourcer.


”Der er en ændring i deres værdier i retning af, at deres forbrug ikke er så materielt, men mere går i retning af at lave aktiviteter, og man ser i de store byer, at byen i sig selv er blevet mere attraktiv med blandt andet bynatur, legepladser og andre rekreative områder,” forklarer hun.


Skiftet i værdimønster smitter, så vidt hun kan iagttage, af på nye ejerbebyggelser i forstæderne, der har en urban bystruktur med tæthed, stier og indbyggede muligheder for at komme hinanden ved – men opretholder små forhaver til den enkelte bolig.


Byrumsstrategier

Der er desuden en tendens til at kigge mere helhedsorienteret på byområderne og planlægge, så beboerne får kontakt med hinanden i stedet for kun at fokusere på de enkelte lejligheder og de enkelte funktioner. 


Tidligere blev de enkelte elementer, såsom veje, fritidshjem og butiksområder, planlagt hver for sig.


”Nu laver man samlede byrumsstrategier, arbejder tværfagligt og tænker helhedsorienteret, så de nye boligbyggerier bliver forankret i byen,” siger hun og nævner Nordbro på Nørrebro i København. 


Nordbro kommer til at bestå af studieboliger til 600-700 studerende, og her er der i processen om lokalplan lavet en bystrategisk analyse for at undersøge, hvilken kontekst man bygger i, så der ikke kommer et misforhold imellem de nuværende beboere og de nye. For at sikre sammenhæng med bydelen er den øverste etage i højhuset – 30. etage – lavet til en offentligt tilgængelig udsigtsplatform, så naboerne og andre har en anledning til at komme i det nye højhus.




Fagbladet Boligen nr. 3 - 2019 - 2. sektion