Foto: Spejdernes årlige generalforsamling, Korpsrådsmødet, er både anderledes, fordi den i mange år er afholdt på Hotel Legoland, og fordi der er frit valg imellem klassiske plenumdebatter og helt nye måder at debattere og idéudvikle. Foto: Christopher Hesselberg / Det Danske Spejderkorps

Foto: Spejdernes årlige generalforsamling, Korpsrådsmødet, er både anderledes, fordi den i mange år er afholdt på Hotel Legoland, og fordi der er frit valg imellem klassiske plenumdebatter og helt nye måder at debattere og idéudvikle. Foto: Christopher Hesselberg / Det Danske Spejderkorps

Tænk nyt og tiltræk flere unge til bestyrelsen

20. aug 2019

Spejderne har unge i nærmest alle bestyrelser. Kvoter, nye måder at holde møder og opmærksomhed på at spotte nye talenter er en del af forklaringen.


Er I flest gråhårede i jeres bestyrelse? Så er I ikke alene.

Kun seks procent af unge imellem 16 og 29 år er frivillige inden for bolig- og lokalsamfundsområdet. Det viste rapporten Tal om frivillighed fra Center for Frivilligt Socialt Arbejde sidste år.  

Men også i mange andre dele af forenings-Danmark kæmper man for at tiltrække de unge og yngre til bestyrelserne.  

Men sådan er det ikke hos Spejderne. Her har 40 år med ungdomskvoter og nye måder at tænke bestyrelsesarbejde betydet, at der er unge i alle bestyrelser og op mod 1.000 på venteliste til at komme med til generalforsamling.  

Det kan mærkes på de beslutninger, der bliver taget.

”De unge kommer med nogle perspektiver, der ellers ikke var kommet ind. De har ofte skæve ideer, der koblet med de ældres større erfaring bliver til nye, gode projekter. De unge i bestyrelserne betyder også, at hele målgruppen er repræsenteret i bestyrelsesarbejdet, og det er en stor styrke,” siger David Hansen, formand for Spejderne.  


Kvoter har virket

Spejderne er en paraplyorganisation, der repræsenterer de fem danske spejderkorps. Der er over 70.000 medlemmer, og der er aktiviteter for børn, unge og voksne.

David Hansen mener, at Spejderne har en fordel, fordi foreningens formål er udvikling af børn og unge, så det har været naturligt at tale om, hvordan endnu flere kan engageres i de formelle organer.  

”Men vi har også, både i vores medlemsmagasiner og på generalforsamlinger lokalt og nationalt, arbejdet med at fortælle de gode historier,” siger han.  

De seneste 40 år har spejderbevægelsen haft en kvoteordning, der sikrede unge tre pladser i alle bestyrelser. Ordningen er netop blevet afskaffet på grund af ændrede tilskudsregler fra DUF, Dansk Ungdoms Fællesråd.

Det ærgrer David Hansen, der giver ungdomskvoterne en del af æren for, at der er så stor bevidsthed om at rekruttere nye unge hele tiden.

”De reserverede pladser til unge betyder, at alle i god tid inden generalforsamlingen er opmærksomme på at spotte nye unge bestyrelsesmedlemmer,” siger han.  

De unge medlemmer holder ikke så mange år som de ældre. De falder ofte fra, når de bliver unge voksne og får nye interesser for uddannelse eller familie. Men de er gode til selv at anbefale yngre medlemmer til posten, inden de stopper.  

David Hansen anbefaler ungdomskvoter.

”Kvoter kan kickstarte en forandring og skabe stærk opmærksomhed. Vores mange års erfaringer med kvoter er, at man så gør sig ekstra umage med at finde unge og at talentudvikle til fremtiden. Nu har vi fået en kultur, hvor det er naturligt, og vi har så ophævet kvoterne, men beholdt princippet om unge i alle bestyrelser,” siger han.


Kø til generalforsamlingen

Spejderne kan som noget helt specielt mønstre lange ventelister på omkring 1.000 tilmeldte på at få lov til at komme med på den årlige generalforsamling, korpsrådsmødet.

En generalforsamling, der både er anderledes, fordi den afholdes på Hotel Legoland, og fordi formen er helt anderledes.  

”Generalforsamlingernes popularitet er selvforstærkende. For mange unge vil gerne med, fordi de der kan være sammen med deres venner,” siger David Hansen.

De seneste år har deltagerne selv kunnet vælge, om de vil deltage i klassiske mødeformer som plenumdebatter og diskussioner i salen. Eller om de hellere vil med på løb med poster, hvor man idéudvikler sammen eller arbejder med værdier.  

Mange unge har ikke så meget lyst til den traditionelle slags generalforsamlinger med debatter og konfrontationer. De opfatter den som lidt for negativ.  

”Der er mange, også ældre, der er glade for vores nye engagerende måder at arbejde formelt og uformelt med demokrati. Men vi har også en lille gruppe, der foretrækker plenumdebatter. Vi har de seneste år arbejdet på at tilbyde både de mere engagerende deltagelsesformer og også plenumdebatter for at tilfredsstille alles præferencer,” siger David Hansen.


Fagbladet Boligen nr. 5 - 2019