Sundparken: Grotesk at skulle rive boliger ned her

"Grotesk" er det første ord, direktør Michael Meldgaard bruger ved tanken om, at der skal rives almene boliger ned for at forandre beboersammensætningen i Sundparken i Horsens.

Michael Meldgaard er direktør for Andelsboligforeningen Odinsgaard i Horsens, der på trods af navnet er en almen boligforening, og Horsens eneste boligområde, der er på regeringens ghettoliste. Sundparken er en del af Odinsgaarden. 

Direktøren tillægger slet ikke ghettosnakken nogen stor vægt, når en velfungerende boligafdeling som Sundparken kan være på listen. Der er tale om gode, billige, nyrenoverede boliger, som folk er glade for at bo i.

"Sundparken er vores flotteste afdeling, den har de flotteste boliger i gule mursten, og i 2011 blev en total renovering fuldført. Imellem boligblokkene er der rigelig plads, grønne områder, legepladser og opholdsområder," understreger Michael Meldgaard.

De grønne områder er blevet anlagt med støtte fra Realdania. Området har ingen kriminalitet, og den eneste grund til, at det er på regeringens liste, er, at der er mangel på arbejdspladser, så en del beboere er arbejdsløse, at der bor mange førtidspensionister, og at der bor mange indvandrere.

"Men jeg vil godt understrege, at mange af indvandrerne jo har arbejde. De er de dejligste mennesker," understreger han.

Tåbelige måltal

Han regner ikke med, at regeringens forslag til løsning af problemerne i de udsatte boligområder bliver vedtaget i sin helhed.

"Så jeg venter i hvert fald med at foretage mig noget til efter førstebehandlingen i Folketinget," siger han, og derfor er han ikke gået i gang med at skrive forslag til, hvordan sagen skal klares i Sundparken.

Direktøren kalder regeringens måltal og statistik for tåbelig og så gerne, at politikerne besøgte boligområderne, inden de kalder dem ghettoer.

"Men de vil jo kun ud de steder, hvor de bliver fulgt af landsdækkende tv," siger han.

Horsens Kommune har nedsat en task force bestående af boligforeninger, politi, embedsmænd og politikere, der skal finde løsninger på problemer i Horsens.

"Som sagt er det slet ikke Sundparken, det drejer sig om," understreger han: "Andre boligområder er meget mere plaget af blandt andet kriminalitet."

Han mener, at de problemer, der er i dag, har været der siden 70’erne, og dem burde man have gjort noget ved tidligere. For selvfølgelig, erkender han, er det et problem, at der er mennesker, der isolerer sig i deres lejligheder, mennesker, der har psykiske sygdomme og er ensomme, og beboere, der er anvist af kommunen.

Men den almene sektor er rummelig, og det skal vi være. Den omtalte task force vil især fokusere på beskæftigelsen, for det er rigtigt, at der i Sundparken bor mange, som er udenfor arbejdsmarkedet. Blandt andet mange, der har fået tildelt førtidspension for flere år siden, siger Michael Meldgaard:

"Men det gør ondt på én, når regeringens udspil og den stigmatisering, der ligger i det, får dem til at føle sig som dårligere mennesker, fordi de bor i Sundparken," siger han.

Når afdelingen er fri for kriminalitet, skyldes det, at afdelingens beboere selv har betalt for to fuldtidsmedarbejdere, der skaber aktiviteter for beboerne – især de unge.

"Vi vil hellere bruge to millioner kroner på aktiviteter end på at renovere efter hærværk," understreger han og siger, at han kun har hovedrysten til overs for regeringens tanke om, at der skal rives boliger ned, når de lige er blevet renoveret for 230 millioner kroner, når der er en lang venteliste, og at boligerne kan lejes for en rimelig pris.

En tre-værelses på 85 kvadratmeter kan man få for 5.500 kr. plus forbrug.

Hvad skal der ske?

Direktør Michael Meldgaard undrer sig også over, hvad regeringen mener, der skal ske med beboerne i de ejendomme, der eventuelt skal rives ned.

"Hvis der bliver bygget private boliger, vil de næppe blive prismæssigt tilgængelige for Sundparkens beboere," siger han.

....................................... 

Nye venner i aktivitetshuset

En god lejlighed, et godt område, gode legepladser, gode naboer, tryghed – og ikke mindst aktivitetshuset på den anden side af Hybenvej.

Selv om det er på en tragisk baggrund, at Laila og Hawas Ibrahim og de tre børn Zana på 12, Berga på 10 og Seiya på 5 er blevet beboere i Sundparken i Horsens, er de meget begejstrede for at bo her. De kom til Sundparken for tre år siden som flygtninge fra Qamishli i det nordlige Syrien tæt på grænsen til Irak og Tyrkiet. Laila Ibrahim er lærer, Hawas havde en ledende stilling i den globale virksomhed Nestlé, men på et tidspunkt blev han også aktiv i Røde Kors og hjalp med uddeling af mad og mælk til regimets kritikere. Det fandt myndighederne ud af, familien måtte flygte og kom til Danmark.

Laila har været i praktik på Sankt Ibs Skole i Horsens i 1½ år for at bruge sin læreruddannelse fra Syrien, men er nu ved at afslutte 9. klasse på VUC og planlægger at blive pædagogisk assistent. Det er en hurtig uddannelse, hvor hun også kan bruge sin erfaring fra Syrien. Hawas har netop taget buskørekort, og han regner med at få job som buschauffør, så han kan få en lønindtægt. I øjeblikket er begge forældre på Statens Uddannelsesstøtte.

Da de kom til Sundparken, begyndte de hurtigt at komme i aktivitetshuset, og her har de fået gode venner fra mange forskellige lande i verden.

Heldigvis kommer der også mange danskere, så vi har mulighed for at tale dansk, fortæller Laila Ibrahim. Her mødte de blandt andet Rikke og Peter, der hjalp med at skaffe Laila praktikpladsen på Sct. Ibs Skole, hvor han selv er lærer.

I aktivitetshuset laver man mad sammen og tager på udflugter.

"Vi har blandt andet været på Kvindemuseet i Aarhus og tager somme tider en tur i skoven," fortæller Laila, der også understreger, at danskerne i Horsens tager godt imod flygtninge og er meget hjælpsomme, når der er noget, hun ikke kan finde ud af.

"Og på boligkontoret er de flinke, og de fikser alting for os," nævner hun.

Frugtposer mod madspild

Berga minder sin mor om et andet initiativ i aktivitetshuset, som familien er glad for. Man kan somme tider købe billig frugt og grøntsager, fordi der er organiseret en indsamling fra supermarkederne i nærheden, så når der er varer, de ikke kan nå at sælge, bliver det solgt i aktivitetshuset, hvor man kan købe en stor posefuld for 10 kroner – og bidrage til at undgå madspild.

Familien gør sig ikke så mange tanker om, de skal tilbage til Syrien. De er kurdere og risikerer forfølgelse og repressalier, når krigen er slut.