Indblik: Penge til skæve boliger bliver ikke brugt

Der kunne have stået 68 flere skæve boliger rundt om i landet. Pengene var afsat. Men satspuljemidlerne til skæve boliger er ikke blevet brugt. Det viser tal fra Transport-, Bygnings- og Boligministeriet.

Det er kommunerne, der kan søge om tilskud på 400.000 kroner pr. skæv bolig. Men i årerne 2012-15 blev kun 69 procent af satspuljemidlerne uddelt. 27 millioner er ikke blevet brugt efter intentionen.

De penge, der var afsat og ikke er blevet brugt i årerne til og med 2015, er blevet tilbageført til satspuljen, hvor de så fordeles til andre formål.

Børne- og socialminister Mai Mercado (K) forbereder regeringens handlingsplan imod hjemløshed, der bliver fremlagt til efteråret. Hun er utilfreds med, at de penge, politikerne havde afsat, ikke er blevet til skæve boliger.

”Jeg har netop besøgt en række herberger og haft mulighed for at tale med både personale og borgere, der er hjemløse. Noget af det, de efterspørger, er netop muligheden for at få en bolig, der kan rumme dem, og her er de skæve boliger et godt svar. Derfor skal vi selvfølgelig også sikre, at de midler, der er afsat til skæve boliger, rent faktisk bliver brugt," siger Mai Mercado.

Evaluering på vej
Ministeren sagde på et samråd i februar, at hun vil grave ned i, hvorfor puljen ikke er blevet brugt. Det er der sat gang i.

”Der er en evaluering lige på trapperne, som skal bidrage til at sikre, at de tilgængelige tilbud bliver brugt fuldt ud. Derudover vil jeg i forbindelse med den nye handlingsplan for bekæmpelse af hjemløshed tage initia­tiv til, at vi på tværs af social- og boligområdet samarbejder om at udnytte de eksisterende tilbud, der har potentiale til at forebygge hjemløshed,” siger Mai Mercado.

I samme periode, som hjemløsheden er vokset, er byggerierne af skæve boliger til de allermest udsatte hjemløse stilnet af. Af de skæve bolig-projekter, der er gennemført rundt om i landet, er over halvdelen mere end ti år gamle.

Råt misbrugsmiljø
De 27 ubrugte millioner til skæve boliger får hård kritik fra De hjemløses landsorganisation, SAND.

”Det er en katastrofe, at der ikke bliver taget mere hånd om boliger til de hjemløse. Især i hovedstadsområdet, der har halvdelen af landets hjemløse. Der er brug for en bred vifte af tilbud, også skæve boliger,” siger Ask Svejstrup.

SAND mener, at særligt København har behov for de skæve boliger.

”Misbrugsmiljøet er hårdere og mere råt i København, så der er flere i hjemløsegruppen, der har behov for en skæv bolig. Jeg vurderer, at mindst fem procent af de hjemløse er i målgruppen til skæve boliger,” siger han. 

Erfaringen med skæve boliger er, at beboerne bliver boende, til de dør eller bliver så dårlige, at de skal i plejebolig. Derfor er der hele tiden et voksende behov for flere skæve boliger.

Grundpriser giver problemer
Når puljerne til skæve boliger ikke er brugt, mener SAND blandt andet, det er fordi, at få har lyst til at få skæve boliger som naboer. Men frem for alt er grundpriserne i sig selv er en barriere for, at der kan bygges boliger, der er til at betale.

Det er et krav, at skæve boliger skal have en husleje på maksimalt 3.000-3.500 kroner, så de kan betales på en kontanthjælp. Men bebyggelsesprocenten er lav, fordi der skal være luft imellem boligerne. Oveni stiller den ofte hårde brug af boligerne krav til, at de bygges meget robust.

”Jeg ved, at der nogle steder i landet bliver bygget efter en husleje på cirka 5.400 kroner, der passer til førtidspensionister. Men med den måde, beskæftigelseslovgivningen har ændret sig, kan man ikke regne med, at alle i målgruppen for skæve boliger er på førtidspension. Huslejen er nødt til at kunne betales på en kontanthjælp,” siger Ask Svejstrup.