28. MAR. 2017 KL. 00:00

Boligorganisationer lemper regler for at hjælpe pressede kontanthjælpsmodtagere

colourbox6264008-1.jpg

Colourbox

Samvirkende Boligselskaber, der har boliger i København og Herlev, har vedtaget flere lempelser af reglerne for at hjælpe kontanthjælpsmodtagere, der har brug for at flytte i en billigere bolig.

Samvirkende Boligselskaber (SAB) har ændret på reglerne for at gøre det nemmere for beboere, der er ramt af kontanthjælpsloftet og har brug for at flytte i en billigere lejlighed.

SAB, er en almen boligorganisation med i alt 8.840 boliger i 57 forskellige afdelinger i København og Herlev.

SAB har besluttet at hæve antallet af personer for hvert beboelsesrum fra maksimalt en til to personer, når beboere flytter internt. Det betyder i praksis, at et par eller en enlig med et barn vil kunne flytte i en etværelseslejlighed.

Ændringen sker på baggrund af debatten om kontanthjælpsloftet og risikoen for, at flere bliver sat ud af deres bolig, fordi deres boligstøtte bliver sat markant ned.

”Hvis vi kan hjælpe med at undgå udsættelse, så vil vi meget gerne det, for det har meget store omkostninger både for den enkelte og for de øvrige beboere, der skal dække udgifterne til det,” siger John B. Sørensen, formand for organisationsbestyrelsen for SAB. 

I forvejen har SAB gjort det muligt at bytte bolig internt allerede efter to år i stedet for tre år for at gøre det nemmere for beboere, der er ramt af kontanthjælpsloftet at flytte til en billigere og derfor ofte mindre bolig.

”Alting hjælper i den store pulje,” siger John B. Sørensen.

”Hvis vi kan hjælpe med at undgå udsættelse, så vil vi meget gerne det, for det har meget store omkostninger både for den enkelte og for de øvrige beboere, der skal dække udgifterne til det.”

John B. Sørensen, formand for organisationsbestyrelsen for SAB.

I forvejen har SAB gjort det muligt at bytte bolig internt allerede efter to år i stedet for tre år for at gøre det nemmere for beboere, der er ramt af kontanthjælpsloftet at flytte til en billigere og derfor ofte mindre bolig.

”Alting hjælper i den store pulje,” siger John B. Sørensen.

Om skribenten

Fik du

læst disse?

Oversigt Kbh BL-direktør: Der er brug for tryghed om ejendomsvurderingerne
Notech Ude Ålegræs i vinduerne: Beboere får bæredygtig isolering
Stinewadskaermunch01 Stine bygger bro og får flere udsatte børn og unge ind i foreningslivet
BL 04994 Ny BL-rapport: Flere vil bidrage til fællesskabet, men ved ikke hvordan
DSF9561 Ny hjemløsereform skal afskaffe langvarig hjemløshed
Se alle artikler ( 2887 )

0

Læseliste