;

Foto: Fagforeningen af Stationære Skulpturer

Foto: Fagforeningen af Stationære Skulpturer

Skulpturer i sorg over kontanthjælpsloftet

23. jan 2017

Aktionsgruppen Fagforeningen af Stationære Skulpturer pakkede i weekenden over 50 skulpturer ind i sort plast. Aktionen var blandt andet rettet mod kontanthjælpsloftet.

 

 

Op mod 50 skulpturer over hele landet blev natten mellem fredag og lørdag pakket ind i sort plast som en protest mod fattigdom i Danmark.

 

Blandt andet blev det store Gefion-springvand ved Langelinie i København indpakket i sække og presenninger. Men også syv byer i Nordjylland og en række byer ud over hele Sjælland vågnede op til sortklædte skulpturer.

Aktionen var en protest mod kontanthjælpsloftet, og skulpturerne var forsynet med plakater med 'Skulpturer i sorg over fattigdom’ og ’Afskaf kontanthjælpsloftet’.

 

En gruppe, der kalder sig Fagforeningen af Stationære Skulpturer, udsendte lørdag en pressemeddelelse om aktionen og åbnede en Facebookside.

 

Her skriver de, at ”Landets skulpturer vil ikke længere se passivt til, imens reformramte medborgere fattiggøres og udskammes. Derfor har vi iklædt os sort sørgetøj i protest.”

 

Aktionsgruppen siger, den vil sætte fokus på den stigende fattigdom i Danmark, der er en konsekvens af de seneste års reformer på arbejdsmarkedet. Blandt andet kontanthjælpsloftet.

 

Gruppen skriver, at den agter at føre sin protest helt i den politiske magts centrum.

 

Læs mere på gruppens side på Facebook.