Politi lever ikke op til politiforliget

Lokalkendskabet går ned ad bakke og relationsarbejdet halter. Det erkender politikommissær Lars Lypart, Københavns Vestegns Politi.

Også herfra bliver der leveret politibetjente til bevogtningsopgaver i København og til grænsekontrol ved færgen i Rødby, og det kan mærkes i det kriminalpræventive arbejde, selv om politiet understreger, at de prøver at opretholde niveauet for tilstedeværelsen i de udsatte boligområder – for arbejdet er vigtigt, og det kan være dyrt på længere sigt, hvis man ikke fastholder den indsats, der har været igennem de seneste år, og som har medført et drastisk fald i kriminaliteten i disse områder.

Lars Lyparts bekymring for det kriminalpræventive arbejde er velbegrundet, for det er i modstrid med indholdet i politiaftalen fra november måned sidste år, at der bliver taget ressourcer fra det kriminalpræventive arbejde.

I forbindelse med, at aftalen blev indgået, lovede justitsminister Søren Pind, at blandt andet politiets tryghedsskabende indsatser i de særligt udsatte boligområder skulle videreføres. Men det sker ikke, heller ikke selv om politiet har fået tilført 1,9 milliarder kroner over de næste fire år til at styrke politiarbejdet. I en række af de politikredse, der har ansvaret i de særligt udsatte områder, må de tværtimod aflevere politifolk til at løse andre politiopgaver.

Aftalen fremhæver også, at en styrket kriminalpræventiv indsats, konsekvent patruljering, synlig tilstedeværelse, tæt kontakt igennem eksempelvis SSP-arbejdet er en vigtig del af politiarbejdet. Alligevel har Københavns Vestegns Politi stadig kun en enkelt fuldtidsmedarbejder, der beskæftiger sig med præventivt arbejde i Ballerup, Herlev og Gladsaxe kommuner, der rummer både Gadehavegård, Friheden og Høje Gladsaxe.

”Tilstedeværelsen halter, og det har jo nok en konsekvens, som man vil kunne mærke om 5-10 år, fordi vi ikke på samme måde får fat i de unge mennesker,” siger Lars Lypart og tilføjer, at det bekymrer både ham og kollegerne.

”Det vil være et kæmpe-arbejde at vende skuden, hvis det gode samarbejde i boligområderne ikke bliver fastholdt,” understreger han.

De har ikke længere tid til at komme i ungdomsklubberne og daginstitutionerne. Til gengæld giver det god mening at komme til skolernes cyklistprøver.

”Der er mange unge samlet, vi viser, hvem vi er, så det kan også medvirke til at bryde fødekæden til de kriminelle miljøer,” siger han.

Dyr indsats
Politiinspektør Johnny Schou, Fyns Politi, nedprioriterer heller ikke arbejdet i de udsatte boligområder.

”Men i perioder skal vi jo bruge mandskabet på andre opgaver,” siger han og nævner, at det koster dyrt, når en politibetjent skal bruge en uge på grænsebevogtning.

Det koster 57 timer inklusiv transport.

”Vi forholder os realistisk til politikernes krav og løser opgaverne, så godt vi kan,” siger han.

Prioriteringen går som -regel ud over møder med samarbejdspartnerne i Vollsmose, men han lægger ikke skjul på, at han ser frem til, at politiet igen kan køre ”med fuld skrue” i Vollsmose.

Jens Pilholm, direktør i boligforeningen Civica og en del af Vollsmosesekretariatet siger, at han og de øvrige medarbejdere ikke har oplevet en nedprioritering af arbejdet. Først og fremmest glæder han sig over, at nærpolitistationen i Vollsmose stadig eksisterer.

”Men inde i byen synes jeg, det er ganske forfærdeligt, at bandemedlemmer kører rundt i meget store, dyre biler. Der er et eller andet rivende galt, når de viser sig så åbenlyst,” siger han.

Politifolkene udtrykker deres bekymring forsigtigt, når de taler med pressen. I Det Kriminalpræventive Råd siger projektleder Hans Peter de Place Hansen, at han har hørt mange frustrationer fra politifolkenes side.

”Men det er typisk, at politiets historier holdes inden for rækkerne,” siger han.

Ikke det højst prioriterede
Kaj Rasmussen er formand for de 600 medlemmer af Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. I sit område er Motalavej det udsatte boligområde, og han konstaterer, at det ikke er et af de højst prioriterede områder for tiden.

”Det præventive arbejde er rigtig vigtigt, og det har man nok forsømt,” siger han.

Han understreger, at det er vigtigt at forhindre ilden i at opstå, og at det vil være mærkeligt, hvis ikke det giver konsekvenser, at det præventive arbejde bliver nedprioriteret. Politiet er ikke konstant til stede og har ikke mulighed for at opbygge en god relation til de unge i områder, når der skal udlånes folk til andre opgaver.

”Men det er klart, at mange kolleger ikke vil udtale sig om det. De har ikke lyst til at blive ramt af ledelsen,” understreger han og tilføjer, at politiet kun har ressourcer til de mest presserende opgaver og heller ikke kan afsætte de fornødne ressourcer til at efterforske alvorlige sædelighedssager, drab og andre alvorlige sager.

Også i Nordsjællands Politi skruer de op og ned for indsatsen.

”Vi justerer lidt på organisationen,” siger politiinspektør Helge Holbek.

Egedalsvænge i Kokkedal ligger i hans område, og det er et af de områder, hvor antallet af anmeldelser af straffelovsovertrædelser faldt fra 48,8 til 21,6 pr. 1.000 indbyggere. Egedalsvænge er netop et af de områder, hvor politiets indsats og tilstedeværelse hidtil har været markant.

Han understreger, at samarbejdet med kommunen og boligområdets repræsentanter er vigtigt. Når der i perioder er konflikter imellem forskellige grupperinger i området, bliver der sat ekstra politi på, ligesom ”bekymringssamtaler” i forbindelse med rekruttering til rockere og andre bander fortsat bliver prioriteret.

Men i hverdagen er indsatsen mindre, selv om justitsminister Søren Pind ved forligets indgåelse i november lovede:

”Vi får flere betjente til at lave politiarbejde. Det gør vi dels ved at få flere betjente væk fra skrivebordene og ud af ATK-vognene (vogne til automatisk trafikkontrol), dels ved at indrette deres arbejdsdag smartere og udnytte tiden bedre, dels ved at ansatte flere i politiet.”

Ingen af de politikredse, Boligen har talt med, siger, de har fået tilført flere politiressourcer.

Lokalstation giver mening
I tilknytning til Gellerupparken og Toveshøj i Aarhus er den døgnbemandede politistation på Gudrunsvej bevaret, og vicepolitiinspektør Leif Christensen, Østjyllands Politi, siger, at det kriminalpræventive arbejde i de udsatte boligområder fortsat er højt prioriteret.

”Det er noget af det arbejde, der giver rigtig god mening, så vi har ikke skullet bidrage med folk til at løse de andre opgaver,” siger han.

Jazmin Mølgaard Cullen er enig i, at det præventive arbejde er ligeså vigtigt som opklaringsarbejdet. Hun er antropolog, ph.d.-studerende og tidligere analytiker hos politiet.

Hun mener, at politiets ressourcer bliver brugt helt forkert på stærkt bevæbnede betjente på bevogtningsopgaver i København.

”Man kan ikke bevogte sig ud af terrortruslen,” siger hun og mener, det er farligt, hvis politiet nedtoner det kriminalpræventive arbejde.

Det handler både om at finde frem til de voldsparate unge og til at finde frem til dem, der bare følger med og i virkeligheden gerne vil hjælpes i gang med en uddannelse.

”Det er vigtigt, at politiet er på samtalefod med de unge i de udsatte boligområder – uanset om der skal sættes hårdt imod hårdt, eller om de bare skal have en hjælpende hånd,” siger hun.

Jazmin Mølgaard Cullen har stadig et stort netværk i politiet, og hun fortæller, at mange politifolk er bekymrede over, at SSP-samarbejdet og andet præventivt arbejde smuldrer, fordi betjentene i stedet skal bruge tid på bevogtning.

”Mange er meget opgivende. Man parerer bare ordre og stiller ikke spørgsmål, for man oplever, at man alligevel ikke kan gøre noget,” siger hun.

Fokus på individet
Politiet skal have tid til at have fokus på individet.

”For det er individuelle forhold, der afgør, hvem der bliver radikaliseret, og der er tale om problemer, som de sociale myndigheder ikke kan løse alene – uden politiets hjælp,” siger hun og håber, politiarbejdet vil vende tilbage til tiden før angrebet på Krudttønden, så tiden bliver brugt på efterretnings- og analysearbejde, så man ved, hvor man skal sætte ind – i stedet for at bruge ressourcerne på hovedløse bevogtningsopgaver.