Bosætning af flygtninge: Det skal være simpelt uden at virke billigt

Hos Boligselskabet Sct. Jørgen i Viborg er det ikke opgaven at skaffe særlige flygtningeboliger.

”Vi arbejder med at skabe små billige boliger for folk med særlige behov, herunder flygtninge,” fortæller boligselskabets direktør, Hans Erik Lund, om den opgave, de har givet sig i kast med. Blandt folkene med særlige behov er også unge under uddannelse, kontanthjælpsmodtagere og dem, han betegner som ”fem dages-pendlerne”.

Boligselskabet Viborg er klar med tegningerne til almene flexboliger i en størrelse på 40, 55 og 95 kvadratmeter og til en månedlig husleje på henholdsvis 2.500, 3.500 og 6.500 kroner (med vand og uden varme). Boligerne i de to mindste størrelser skal kunne lægges sammen til lejligheder på 95 kvadratmeter. Huslejen vil ligge 10-15 procent under prisen for tilsvarende lejeboliger i Viborg.

Halvdelen af boligerne skal rette sig til flygtninge med opholdstilladelse.

Boligerne skal indgå som naturlige dele af helt almindelige afdelinger. I første omgang arbejdes der på to projekter med i alt 80 boliger, ét i den store afdeling Klostervænget og ét i et kommende nybyggeri midt i Viborg, kaldet Banebyen.

De skal opføres som traditionelt byggeri, men skabt i en simplificeret byggeproces. Det skal med Hans Erik Lunds ord være rationelt byggeri, som ikke virker billigt. Han regner med, at der kan spares 15-20 procent i forhold til traditionelle byggeomkostninger og 5 procent på driften.

Der vil være, hvad han betegner som det nødvendige inventar. For eksempel vil beboerne ikke kunne forvente, at der følger en opvaskemaskine med.

Boligselskabet Sct. Jørgen har ved projekteringen hentet inspiration fra det projekt for fremtidens almene boliger, som kollegerne i AL2bolig gennemfører uden for Aarhus, og til Almenbolig+-konceptet, som KAB har udviklet, og hvor beboerne selv påtager sig en stor del af den daglige drift. 

....................................................................................................................

Slagelse vil sende flygtninge til udsatte områder

Et enigt Integrationsudvalg i Slagelse Kommune har søgt om dispensation til at anvise til kommunens to udsatte boligområder. 

Af Ole Ellekrog | ole@bl.dk

Ifølge Almenboligloven og Integrationsloven må kommuner ikke anvise flygtninge til boliger i områder, der figurerer på regeringens liste over udsatte boligområder. Men i Slagelse Kommune, hvor der findes to sådanne områder, Motalavej i Korsør og Ringparken i Slagelse, ønsker man at modsætte sig den regel. 

I bestræbelserne på at finde flere steder at placere flygtninge sendte kommunens Integrations- og Beskæftigelsesudvalg derfor i slutningen af marts et brev afsted til Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, hvori man bad om dispensation fra reglen.

”Grunden til, at vi sendte forespørgslen, er, at vi gerne vil sikre os et større udvalg af boliger, hvis der pludselig kommer en stor portion flygtninge på en gang. De vil ikke skulle bo der permanent, og i øjeblikket har vi nok boliger uden, så det er blot for at sikre os med både livrem og seler,” siger Helle Jacobsen (V), formand for Integrations- og Beskæftigelsesudvalget i Slagelse Kommune.   

I december 2014 bad Svendborg Kommune på samme vis om lov til at anvise flygtninge til deres udsatte boligområde, Skovparken, men daværende integrationsminister Manu Sareen afviste forespørgslen. Det er dog ikke en skiftende regering, men derimod en forøget kvote af flygtninge, der har fået Slagelse Kommune til at forsøge igen.

”Den kvote af flygtninge, som vi skal finde boliger til, er steget meget, siden Svendborg søgte om dispensation, så det er derfor, vi forsøger igen. Det er en ny situation,” siger Helle Jacobsen.

Hun tør ikke gætte på, om ministeriets svar bliver positivt. Og hvornår man kan forvente svaret, har hun heller ikke et bud på. Da Svendborg Kommune forsøgte for et år siden, svarede ministeriet omkring to måneder senere. 

Boligen nr. 5 - 2016