01. OKT. 2015 KL. 00:00

Indblik: BL og Dansk Byggeri vil bekæmpe social dumping

_dsc0573.jpg

Simon Jeppesen

Interesseorganisationerne har underskrevet en fælles hensigtserklæring, der skal sikre de ansatte på almene byggepladser overenskomstmæssige løn- og arbejdsforhold.

I de seneste år er der set eksempler på byggepladser i Danmark, hvor ansatte ikke har overenskomstmæssige løn og arbejdsforhold.

De almene boligorganisationer nybygger og renoverer hvert år flere tusinde almene boliger. Derfor har interesseorganisationerne for henholdsvis de almene boliger og entreprenørerne – der bygger deres boliger – i fællesskab udarbejdet en hensigtserklæring om at ville bekæmpe social dumping på de almene byggepladser.

”Vi har en fælles interesse i at fremme ordentlige og velfungerende forhold på byggepladserne,” står der blandt andet i erklæringen, der den 12. maj er underskrevet af BL’s administrerende direktør, Bent Madsen, og Lars Storr-Hansen, der er direktør for Dansk Byggeri.

Et statement, der blandt andet motiveres med: ”Mangel på ordnede overenskomstforhold skaber social skævhed og ulige konkurrencevilkår til skade for både medarbejdere og erhvervet.”

Opfordringerne

Parterne er i aftalen blandt andet enige om at opfordre henholdsvis boligorganisationerne og entreprenørerne til at stille krav til løn og ansættelsesvilkår på byggepladsen og så tidligt som muligt i processen at snakke sammen om, hvordan man i samarbejde sikrer, at overenskomsterne overholdes.

På det mere praktiske plan opfordres der til, at entreprenørerne på fælles drifts- og statusmøder altid orienterer bygherre om, hvilke underleverandører der p.t. og fremadrettet befinder sig på byggepladsen. Og at der ved skiltning og lignende på byggepladsen fremgår, hvor ansatte og for den sags skyld beboere kan henvende sig, hvis de har spørgsmål vedrørende forhold på byggepladsen.

Ikke enige om alt

Af hensigtserklæringen imellem BL og Dansk Byggeri fremgår det dog, at det ikke er alt, de to interesseorganisationer er enige om.

”Aftalen er ikke udtryk for, at der er enighed imellem parterne om ethvert initiativ iværksat af parterne,” står der præcist formuleret sidst i aftalen.

Formuleringen dækker specielt over, at Dansk Byggeri ikke vil vedgå, at et medlem i en eventuel arbejdssag kan pålægges kædeansvar for en underleverandørs forhold for sine ansatte.

Om skribenten

Regnar Nielsen BL
Regnar M. Nielsen

Regnar M. Nielsen er journalist og skriver gerne om landets almene boliger med fokus på det boligpolitiske.

Seneste Artikel

3. kreds prioriterer forebyggelsen af tomgang

Regnar M. Nielsen er journalist og skriver gerne om landets almene boliger med fokus på det boligpolitiske.

Seneste Artikel

3. kreds prioriterer forebyggelsen af tomgang

Fik du

læst disse?

Oversigt Kbh BL-direktør: Der er brug for tryghed om ejendomsvurderingerne
Notech Ude Ålegræs i vinduerne: Beboere får bæredygtig isolering
Stinewadskaermunch01 Stine bygger bro og får flere udsatte børn og unge ind i foreningslivet
BL 04994 Ny BL-rapport: Flere vil bidrage til fællesskabet, men ved ikke hvordan
DSF9561 Ny hjemløsereform skal afskaffe langvarig hjemløshed
Se alle artikler ( 2887 )

0

Læseliste