19. NOV. 2015 KL. 00:00

Joes sag satte gang i mediemaskinen

joes-sag.jpg

Laver en beboer grov kriminalitet i boligområdet, kan vedkommende sættes ud. Men har boligorganisationerne ændret praksis? Det under­søger Politiken og BL nu.

En lang række medier satte i første halvdel af november stort fokus på almene boligorganisationers mulighed for at udsætte beboere, der har begået grov kriminalitet i boligområdet. Ligesom fokus også var på politiets mulighed for at orientere boligorganisationer, hvis nogle beboere får dom­me, som kan føre til ­udsættelse.

”Det væsentligste er vel at slå fast, at betingelserne for at opsige eller ophæve et leje­mål ikke er ændret. Men de regler, som trådte i kraft i januar 2014, har gjort processerne i forbindelse med en udsættelsessag mere effektive,”

Birgitte Fæster, chef­jurist i BL – Danmarks Almene Boliger

Mediestormen startede med en helsideartikel i Politiken: ”Joe smides uden varsel ud af sin bolig på grund af 1 år gammel dom”, og den blev ikke alene fulgt op i Politiken med endnu en case, den blev også gjort til genstand for behandling i andre aviser og elektroniske medier, blandt andet DR, TV 2 Lorry og TV 2 News. Ikke alle medier var lige præcise i dækningen, hvilket kunne efterlade et indtryk af, at der var tale om nye og skærpede regler for, hvornår man kan opsige en beboer. Ligesom læsere, lyttere og seere kunne efterlades med det indtryk, at man kan sættes ud af en almen bolig, hvis man har begået en eller anden form for kriminalitet. 

Intet nyt under solen
Birgitte Fæster, som er chef­jurist i BL – Danmarks Almene Boliger, har fulgt mediernes dækning og hæfter sig ved, at der er stor forskel på nøjagtigheden, når det kommer til at beskrive juraen i reglerne for, hvornår man kan sætte en beboer ud:

”Det væsentligste er vel at slå fast, at betingelserne for at opsige eller ophæve et leje­mål ikke er ændret. Men de regler, som trådte i kraft i januar 2014, har gjort processerne i forbindelse med en udsættelsessag mere effektive,” siger hun og slår fast, at kriminalitet i sig selv ikke er grund nok til en opsigelse eller en ophævelse. For at det kan komme på tale, skal den kriminelle handling være rettet imod det boligområde, hvor den pågældende bor, og kriminaliteten skal være af en ­sådan karakter, ”at flytning er påkrævet”.

”Her tænker jeg på situationer, hvor hensynet til fællesskabet betyder, at grove overtrædelser af god skik og orden gør det nødvendigt at opsige eller ophæve et lejemål og udsætte lejeren. Sådan var det før, og sådan er det fortsat, så på den måde er der intet nyt under solen, i forhold til hvad der skal til for at blive sagt op,” siger BL’s chef­jurist, Birgitte Fæster.

Politiken og BL ­undersøger
I kølvandet på den megen medieomtale sendte BL et BL Informerer ud (6115 – Udsættelser og politiarbejde), og BL er i samarbejde med Dagbladet Politiken nu i færd med at undersøge, hvordan reglerne administreres. 

I en rundspørge til landets boligorganisationer vil Politiken og BL finde ud af, hvordan reglerne administreres, hvor stort omfanget af den slags udsættelser er, og om der er sket en stigning i antallet af den slags udsættelser.

Boligen nr. 12 - 2015

Om skribenten

Fik du

læst disse?

Oversigt Kbh BL-direktør: Der er brug for tryghed om ejendomsvurderingerne
Notech Ude Ålegræs i vinduerne: Beboere får bæredygtig isolering
Stinewadskaermunch01 Stine bygger bro og får flere udsatte børn og unge ind i foreningslivet
BL 04994 Ny BL-rapport: Flere vil bidrage til fællesskabet, men ved ikke hvordan
DSF9561 Ny hjemløsereform skal afskaffe langvarig hjemløshed
Se alle artikler ( 2879 )

0

Læseliste