Boligsocial dialog bygger bro til entreprenører: Gatha fik job og kolleger

Toilettet er rykket lidt til side i et badeværelse i det almene boligområde AKB Hedemarken i Albertslund. Man kan se faldstammen som et sort hul i gulvet. Gatha Botan gør klar til at sende et kamera ned i hullet for at inspicere faldstammen indefra.

”Det er et skønt arbejde, som jeg er meget glad for. Jeg er glad for at bruge mine hænder, og jeg får meget viden af mine kolleger. Jeg kan ikke sidde foran en skærm. Jeg har krudt i røven og skal være i gang. Det arbejde er det bedste, der kunne ske for mig,” siger Gatha Botan, der er 22 år.

Det er nu over et år siden, Gatha Botan fik job i en virksomhed, der renoverer faldstammer i det almene boligområde AKB Hedemarken i Albertslund. Han bor selv i en almen bolig i Kanalens Kvarter i nærheden, og han er en af de mange beboere, som har fået job på en af flere store renoveringer af almene boliger i Albertslund i disse år. Det ligger der en målrettet indsats bag, fortæller Annemaj Ree Bengtson, boligsocial koordinator i Albertslund Boligsociale Center.

”Vi har fokus på at bygge bro mellem vores boligsociale helhedsplan og den fysiske helhedsplan, allerede før en renovering går i gang. Det er vigtigt at have en god dialog, en nede-på-jorden-snak med både den almene bygherre og entreprenørerne om, hvilke former for beskæftigelse eller uddannelse der er mulighed for,” siger Annemaj Ree Bengtson.

Hun har tidligere arbejdet med at etablere lærepladser på byggerier – blandt andet sygehusbyggerier i Region Hovedstaden.

14 procent lærlinge og mulighed for job

Almene boligorganisationer skal i dag stille krav om, at entreprenører har 14 procent lærlinge på renoverings- og byggesager, der får støtte af Landsbyggefonden.

Lærlingekravet er et godt udgangspunkt for en dialog om flere former for beskæftigelse, forklarer Annemaj Ree Bengtson.

”Den almene bygherre kan jo godt læne sig tilbage og vente på, at entreprenørerne opfylder kravet om 14 procent lærlinge, men det er bedre at hjælpe dem med at opfylde kravet. Når der kommer nogle jobåbninger, så arbejder vi for, at vores beboere får chancen, om det så er en læreplads, et fritidsjob eller et ordinært job,” siger hun.

Måtte opgive drømmen om at blive guldsmed

Den boligsociale kontakt blev også vejen ind for Gatha Botan. Han har færdiggjort HF og grundforløbet på en erhvervsskole, fordi han drømte om at komme i lære som guldsmed.

Gatha Botan sendte 138 ansøgninger om læreplads afsted til guldsmede i hele landet, men uden held. Til sidst opgav han drømmeuddannelsen og arbejdede flere år som sælger. 

”Så stod jeg arbejdsløs i efteråret 2023 og tænkte, hvad skal jeg nu? Jeg kontaktede selv en boligsocial medarbejder, som også var min fodboldtræner som barn, og så varede det ikke ret længe, før jeg kom til jobsamtale,” siger Gatha Botan.

Den boligsociale medarbejder satte ham i kontakt med Henrik Rudbæk Sørensen, der leder et mindre firma, som renoverer rør i AKB Hedemarken. Henrik Rudbæk Sørensen kendte til lærlingekravet.

”Vi vidste, at der var et lærlingekrav, men vi går kun to mand derude, og vi kan ikke tage lærlinge, da der ikke er en uddannelse i det, vi laver. Men vi manglede en ansat, og så kunne vi se en fordel i, at det var en beboer og slog to fluer med et smæk,” siger Henrik Rudbæk Sørensen, afdelingsleder i Easyliner.

Fint med sociale klausuler

Henrik Rudbæk Sørensen vil gerne ansætte beboere igen.

”Jeg synes, det er fint at stille krav om sociale klausuler, fordi det er svært for nogle unge mennesker at komme i betragtning til et arbejde og få erfaring. Ansøgerne til de stillingsannoncer, hvor man skal være 26 år og have ti års erfaring, findes jo ikke i virkeligheden,” siger Henrik Rudbæk Sørensen.

Firmaet har også ansat en skoledreng fra boligområdet i et fritidsjob fire timer om ugen, hvor han gør rent og rydder op.

Håndværksmestre kan have reelle bekymringer

Annemaj Ree Bengtson understreger, at det er vigtigt at sparre med entreprenørerne på mange områder, for eksempel om at tage elever fra andre erhvervsskoler end dem, de plejer at samarbejde med.

”Håndværksfirmaer kan have mange reelle bekymringer, for eksempel om de unge er egnede, eller om der er omklædningsmuligheder i skurbyen til piger. Det – og rigtigt meget andet – snakker vi om. Ofte er tålmodighed og vedholdenhed nødvendig. Nogle gange kræver snakken mange ressourcer, men det er det hele værd,” siger Annemaj Ree Bengtson.