04. JUN. 2025 KL. 09:00

3 ”hurtige” til boligdirektør Anders Vestergaard om 3D-printede boliger

Stock Nyhedsbrev (72)

På sigt kan det blive billigere at printe et hus, vurderer boligdirektør Anders Vestergaard. Foto: Anders Trærup

Her fortæller NordVestBO-direktøren om at være bygherre på en ny studieby, der er Europas største 3D-printede byggeprojekt. Boligerne forventes at være klar til indflytning om et års tid.

En studieby med 3D-printede boliger er på vej i Holstebro, som vi i dag beskriver i Fagbladet Boligen.

Faktisk er det et af Europas største. Her sætter NordVestBO-direktør Anders Vestergaard ord på, hvordan han oplever byggeriet. 

Hvad ser du som det vigtigste perspektiv i 3D-printede boliger?


”Det kan være økonomisk vanskeligt at få almene byggeprojekter til at hænge sammen, specielt i de store byer, da det er svært at få rammebeløbet til at slå til. På sigt kan 3D-print vise sig at være en mere effektiv og billigere byggemetode, end dem vi hidtil har benyttet os af. Byggemetoden er fortsat under udvikling, og vores aktuelle 3D-printede byggeri er ikke billigere end et tilsvarende murstensbyggeri, men holder sig dog inden for rammebeløbet.”

”Efterhånden som teknologien udvikler sig, og man opnår flere godkendelser i forhold til bæreevne og en række andre forhold, der udfordrer i forhold til bygningsreglement med videre, så vil det alt andet lige blive billigere at 3D-printe. Specielt hvis det også bliver muligt at printe tagkonstruktionen.”

Nævn nogle af benspændene i udviklingsprojektet?

”Som almen boligorganisation skal vores byggetekniske løsninger naturligvis være gennemprøvede, og det har været en udfordring, at denne teknologi er en nyskabelse.”

”Undervejs er de byggetekniske løsninger blevet justeret, og vi har også sænket ambitionerne en anelse. I den endelige version af boligerne er det for eksempel blot ydermur, der er printet, mens fundament og taget bygges på klassisk vis.”

Vil du kalde 3D-print for en revolution i byggebranchen?

”Man skal passe på med at påstå, at man er på vej til at revolutionere byggebranchen, og der kan jo altid komme en helt ny teknologi ind fra højre, der viser sig at være endnu mere epokegørende. Men alt andet lige ser vi positive takter.”

”På sigt kan det blive billigere at printe et hus, materialerne kan doseres præcist, og robotten bliver betjent af blot to mennesker. Den bliver aldrig træt, så alt andet lige stiger effektiviteten.”

”Rent arkitektonisk er der også nogle spændende takter. Det koster for eksempel det samme for en 3D-printer at lave en lige væg, som det gør at lave en rundvæg, så vi kan skabe nogle anderledes former og geometrier, uden det koster mere. Prisen for at bygge højere er også markant lavere, end hvis du skal bygge en murstenskonstruktion.”

Studieby In The Making

1 / 1En studieby med 3D-printede boliger er på vej i Holstebro. Byen består af 12 etværelses studieboliger på 39 kvm. plus hems, 12 toværelses studieboliger på 49,3 kvm. og 12 toværelses studieboliger på 49,7 kvm. Hver bolig får eget køkken og badeværelse.

Læs senere artikler

Forsker: Træ i byggeriet er en gevinst - hvis det udnyttes korrekt

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Om skribenten

Fik du

læst disse?

Oversigt Kbh BL-direktør: Der er brug for tryghed om ejendomsvurderingerne
Notech Ude Ålegræs i vinduerne: Beboere får bæredygtig isolering
Stinewadskaermunch01 Stine bygger bro og får flere udsatte børn og unge ind i foreningslivet
BL 04994 Ny BL-rapport: Flere vil bidrage til fællesskabet, men ved ikke hvordan
DSF9561 Ny hjemløsereform skal afskaffe langvarig hjemløshed
Se alle artikler ( 3084 )