Når ejendomsfunktionæren ser mere end skrald: SAB vil spotte social udsathed hos beboere

I Lønstruphuse passer ejendomsfunktionæren Jonas Rasmussen sit arbejde. På mange måder passer han det præcis, som han plejer. Men så alligevel ikke.

Jonas Rasmussen er nemlig ejendomsfunktionær i Samvirkende Boligselskaber (SAB), der tidligere på året lancerede projektet Social Drift.

Et projekt, der går ud på, at driften bliver klædt på til at få øje på social mistrivsel, og hvordan de skal reagere relevant på den observation.

”Egentlig er det noget, som jeg selv og mange ejendomsfunktionærer måske har gjort i forvejen, men nu får vi nogle redskaber til, hvordan vi skal gribe det an,” siger Jonas Rasmussen.

Som mange andre af SAB’s afdelinger er Lønstruphuse et boligområde med små, billige lejligheder. Områder, der grundet den lave husleje, ofte har en overrepræsentation af socialt udsatte beboere.

Derfor får driftspersonale i SAB nu konkret viden om, hvem de skal kontakte og hvordan, når de ser tegn på, at en beboers udvikling er på vej i den forkerte retning.

Gråzonen

Initiativet Social Drift er kulminationen på et større arbejde i SAB. Boligorganisationen har nemlig i længere tid haft fokus på, hvad det vil sige at agere socialt ansvarligt.

”Der kan være situationer, hvor der er lejligheder, som er helt tilgroet, der kontakter vi kommunen allerede i dag. Men der kan jo også være situationer, hvor det er mere en gråzone,” fortæller Stine Nørtoft, der projektleder på Social Drift.

Netop de gråzoner skal Social Drift finde frem til en plan for, hvordan boligorganisationen skal håndtere. For hvornår er det mistrivsel og udsathed, og hvornår er det bare en beboer, som har lidt lavt overskud for tiden?

”Det er jo det gyldne spørgsmål, som vi nok ikke helt kender svaret på endnu, men som vi prøver at finde et svar på,” siger Stine Nørtoft.

For Jonas Rasmussen handler det om at have en pragmatisk tilgang, hvor det handler om, hvorvidt der er tale om et enkelt tilfælde eller ej.

”Hvis jeg kommer op til en beboer, hvor jeg kan se, at her mangler lige at blive gjort rent eller noget i den stil, så ville jeg se, om den beboer har noget, der skal laves, og sige, det kan ikke lige blive i dag, men jeg kan i næste uge,” siger Jonas Rasmussen og tilføjer:

”Hvis der så næste gang ser ud, ligesom da jeg var deroppe første gang, spørger jeg personen, om vi ikke skal se, om der kan komme nogen og hjælpe med at gøre rent? Eller om der er noget andet, du har brug for hjælp til?”

Sig det på en fin måde

De almene boligorganisationer løfter en social opgave. Rundt i hele landet huser de almene boliger mennesker, der er udsatte eller på andre måder lever på samfundets kant.

Det er nobelt og godt, men det betyder også, at driftspersonalet er, sammen med naboerne, nogle af de første til at bemærke, når en beboer mistrives eller har brug for hjælp.

”Hvis en beboer finder ud af, at nogle har underrettet kommunen om dem, kan de jo godt regne ud, at det må være manden på gulvet, der har gjort det. Og der kan de måske godt blive lidt fjendske,” siger Jonas Rasmussen og tilføjer:

”Det er der, Social Drift i høj grad handler om, hvordan man kan italesætte en bekymring eller en problematik på en fin måde. At man er der for at hjælpe og ikke for at sanktionere eller smide nogle ud af deres bolig.”

Og som Stine Nørtoft understreger, handler projektet også om at sikre, at hvis uheldet skulle være ude, og en konflikt opstår, så har boligorganisationen medarbejders ryg og er forberedt på, hvordan de skal håndtere det.

Bygningerne skal også passes på

Man kan måske undre sig over, hvorfor det er almene boligorganisationer og driftspersonalet, der skal agere brobyggere til hjælp for deres beboere. Men der er, ud over de menneskelige bevæggrunde, også en mere lavpraktisk årsag.

Som Jonas Rasmussen siger: ”Vi skal jo passe på bygningerne.”

Og når driften har redskaberne til at spørge ind, selvom det er grænseoverskridende, kan mislighold spottes og udbedres tidligere.

”Hvis du kommer op og ser, at der står skrald i det ene hjørne, som bare står og siver, så kan det blive en stor regning, når personen flytter ud. Hvis det er en socialt udsat eller en førtidspensionist, kan de så betale den regning?” spørger Jonas Rasmussen.