Flere tomme boliger i Skive: Direktører efterlyser midler til at vende udviklingen

”Vi flytter nok snart,” konstaterer Jørgen Bertelsen, mens han viser rundt i lejligheden, der blev opført i 50’erne. 

En almen bolig på omtrent 90 kvadratmeter, der ligger et stenkast fra gågaden i Skive. 86-årige Jørgen har boet i lejligheden sammen med sin 80-årige hustru Else Bertelsen siden 2012.

Parret flytter ikke, fordi de er utilfredse med at bo i en almen bolig. Men de bor på 2. sal, og der er ingen elevator. Derudover skal de i kælderen for at vaske tøj. De mange trapper har ikke gjort det nemmere med tiden. Og lejligheden, der aldrig er blevet gennemrenoveret, ligger i den dyre ende at varme op, tilføjer Jørgen.

Flere af postkasserne i Jørgen og Elses opgang er uden navn. En tendens, der desværre er stigende, når man kigger på antallet af tomme boliger, Bomiva står med i Skive Kommune. 72 familieboliger står uden lys i vinduerne. Det koster boligorganisationen fem millioner kroner om året i runde tal.

”Det er alvorligt. Det er penge, som vi gerne vil bruge til at udvikle vores afdelinger, så de bliver mere attraktive, men det har vi simpelthen ikke mulighed for, når vi bruger så mange penge på tomme boliger. Man kan godt kalde det en ond spiral,” siger Ulla K. Holm, der siden 2005 har siddet som direktør i Bomiva.

Har allerede revet ned

For at komme foran udviklingen har boligorganisationen nedlagt og solgt omtrent 300 boliger siden 2012 i Skive Kommune. De fleste i oplandet. Tomgangen har imidlertid bredt sig til Skive by, hvor private lejeboliger de seneste år er skudt op, mens det almene nybyggeri er gået i stå. Siden 2009 har boligorganisationerne Bomiva og AAB Skive bygget under 16 nye boliger.

Spørger man Ulla K. Holm, er beskeden klar: Bomivas almene boliger i Skive by skal ikke lide samme skæbne som dem i oplandet. Hun kan ikke holde til at rive flere af boligorganisationens 1800 boliger ned. Nej, de almene boliger i midtbyen skriger efter renovering. Særligt ét ord går igen, når man taler med boligdirektørerne i Skive – og flere steder i landet: Elevatorer. Eller manglen på samme.

Tilgængelighed er efterhånden et afgørende konkurrenceparameter. Netop så beboere som Jørgen og Else kan blive boende længere tid i egen bolig.

”Der er i høj grad brug for at kunne søge midler i Landsbyggefonden til at renovere de bygninger, som vi mener, trænger til et løft. Og det løft er typisk en elevator. Tomgangen påvirker i sidste ende vores mulighed for at spille ind i den lokale byplanlægning,” understreger Ulla K. Holm.

Udover tomme familieboliger står også flere ældreboliger tomme på tværs af alle boligorganisationerne i Kommunen. Det kostede kommunekassen otte millioner kroner i 2023, som Boligen før har beskrevet.

Artiklen fortsætter under boksen

Færre unge i fremtiden

Dykker man ned i befolkningsudviklingen i Skive, er der en klar tendens.

Helt overordnet set forlader flere borgere kommunen, end der kommer til. Over de seneste ti år er indbyggertallet i kommunen faldet med næsten fem procent. Graver man lidt dybere ned i udviklingen, kan man se, at der særligt har været en nedgang af unge og borgere i den arbejdsdygtige alder.

Særligt småbyerne affolkes, mens Skive by holder nogenlunde stand. Og når befolkningsgrundlaget i oplandsbyerne smuldrer, følger plejehjem, skoler og infrastruktur samme deroute.

En undersøgelse fra SVMdanmark viste i 2024, at unge i alderen 16 til 19 år i flere danske yderkommuner vil falde drastisk frem mod 2045. Skive Kommune bliver næsthårdest ramt – kommunen står til et fald på 30,1 procent. Det er kun overgået af Fanø Kommune med 33,8 procent.

Læreruddannelsen i Skive var et mulehår fra at blive lukket i 2024, men blev reddet på målstregen. Samme lykkelige slutning overgik ikke grunduddannelsen til mekaniker, der blev flyttet til Holstebro.

Optaget på tværs af ungdomsuddannelserne er ligeledes faldende.

Næstsidste bolig er ikke længere almen

Det tegner et billede af, at kommunen, ligesom andre yderkommuner, vil opleve et stigende antal seniorer som Jørgen og Else. Her er det typiske flyttemønster, at seniorer – når de har solgt huset – flytter i en bolig, der er til at betale og med tilgængelighed. Men den ligning har Bomiva svært ved at blive en del af på nuværende tidspunkt.

”Før i tiden kunne vi se, at vores ældre beboere typisk solgte gården eller huset. Derefter rykkede de ind til os, når de var omkring 60, så boede de i en almen bolig eller en ældrebolig, til de skulle på plejecenter,” siger Ulla K. Holm.

”I dag ser vi, at det er sværere at sælge sit hus i oplandet, så bliver man boende, i stedet for at flytte ind i mindre lejeboliger. På den måde springer de ledet hos os over. Når de så ikke kan passe huset mere, så flytter de på plejecenter. Og hvis der heller ikke er elevator, så flytter de slet ikke ind hos os,” fortsætter hun.

Den gennemsnitlige liggetid for alle ejerboliger i Skive Kommune er 320 dage. Det placerer dem på en 8.plads over kommuner med den længste liggetid.
 
Boligområde har vendt udvikling

Der er imidlertid lyspunkter, som bevidner, at det er muligt at komme tomgang til livs med de rigtige værktøjer. Det er boligområdet Vestervænget et lysende eksempel på.

Som et symbol på at boligområdet i dag er åbnet op, står en karakteristisk ferrari-rød port. Man kan nærmest sammenligne porten med et enormt vindue, der giver et kig ind i Vestervænget, når man passerer området. Byporten, som det kaldes på egnen.

”Vi havde altså den port, før de fik den i Gellerup” indskyder Ulla K. Holm med et smil i stemmen.

Vestervænget blev gennemrenoveret og stod færdig i 2018. Tidligere havde området et blakket ry, var nedslidt og havde nær 50 procent tomme lejligheder.

I dag er boligområdet forvandlet. Flere af opgangene har fået koblet elevator på. Der er altaner, og det er energirenoveret. Lejlighederne har mulighed for opvaskemaskine og vaskemaskine. Nogle blokke er blevet til rækkehuse, og der er reduceret fra 257 lejligheder til 201 lejligheder. Stort set alle lejligheder er lejet ud, og i 2020 var boligområdet nomineret til Renoverprisen.

Blot 500 meter fra Vestervænget ligger en boligblok, som ikke er blevet renoveret. Den ligner Vestervænget, som det så ud for 10 år siden. Nedslidt. Og mange af boligerne står tomme.

Ifølge Ulla K. Holm er det et klart eksempel på, at boligerne i Skive by godt kan lejes ud, når de lever op til de forventninger, som nutidens lejere har til en bolig. Bomiva er i den forbindelse begyndt at give mulighed for at få vaskemaskine og opvaskemaskine i de boliger, hvor det kan lade sig gøre.

”Kan vi renovere vores boliger i Skives midtby i stil med Vestervænget, er vi heller ikke i tvivl om, at vi kan få lejet de lejligheder ud,” vurderer boligdirektøren.

Kollegie skal fjernes

Gert Holm, forretningsfører hos AAB Skive, deler Ullas betragtninger. Fra 2022 til 2024 har AAB reduceret deres antal af boliger i oplandet med 26 ved enten nedrivning, salg eller sammenlægning.

På nuværende tidspunkt har AAB 10 ungdomsboliger i tomgang. Derudover har de 10 familieboliger i tomgang, hvor 9 af dem er i Skive by og 1 i oplandet.

”Vi kan se, det bliver værre og værre. Sidste år kostede det os omtrent 900.000 kroner i tomgang. Nogle af de drivende faktorer er, at der er blevet bygget en del flere private lejeboliger, og særligt i oplandet ser vi en affolkning.”

Selvom det endnu ikke er alarmerende tal, mærker Gert Holm en stigende tendens. Og han kommer nok ikke udenom at rive boliger ned i fremtiden. Særligt de ældre etagebyggerier uden elevator går en hård fremtid i møde, erkender han.

Derudover står et ældre kollegie for skud. I en analyse fra BL indtager Skive en kedelig førsteplads, når det kommer til en stigning i tomme ungdomsboliger fra 2019-2024. Synderen - Dalgas Kollegiet - har 128 boliger, hvor kun 25 af dem er udlejet. I dag minder kollegiet fra 1972 mere om en spøgelsesby end et sprudlende kollegie, og det er heller ikke kun studerende, der bor der.

Planen er, at det skal fjernes. Det er endnu ikke besluttet, hvad der skal opføres i stedet, men det afventer en fysisk helhedsplan.  

Brug for at tænke nyt

Gert Holm betoner flere gange nødvendigheden af at forny sig. I AAB har de i lang tid tilbudt mulighed for opvaskemaskine og vaskemaskine i boligerne mod en lille huslejestigning.

”Vi tilbyder vaskemaskine, tørretumbler og opvaskemaskine i alle vores boliger. Vi har de første 500 kørende. Det kan vi jo se, at der er i de private lejligheder, så det er et vilkår i dag,” påpeger boligdirektøren.

Gert Holm kommer også ind på de almene boligers store akilleshæl; de manglende elevatorer. 

”Det er simpelthen det helt store problem, hvis vi skal være konkurrencedygtige. Meget af vores bebyggelse er uden elevator. Det mest presserende er uden tvivl, at der mangler tilgængelighed.”

Fra flere af sine medarbejdere i driften hører Gert om ældre beboere, der er ulykkelige over, at de bliver nødt til at flytte fra deres lejlighed på 1. eller 2. sal, fordi de ikke kan komme op ad trapperne.

I slutningen af hvert interview er de to boligdirektører blevet stillet samme spørgsmål: Hvis du skulle give et ønske videre til boligministeren om en ny boligaftale, hvad ville det så være? Og, som læseren nok har luret, slutter vi, hvor vi startede: Den manglende tilgængelighed skal tænkes ind i en boligaftale.

”Der er brug for at etablere flere midler, som vi som boligorganisation kan bruge til tilgængelighedsrenoveringer i Landsbyggefonden. Og der er nødt til at være midler, selvom vi ikke har nogen egenkapital at putte i,” slutter Ulla K. Holm.