Flere lokalbetjente skal øge trygheden

Aftalen, der blandt andet indeholder en forøgelse af politistyrken, så den kommer op på cirka 12.000 personer, blev præsenteret af justitsministeren, Peter Hummelgaard, i Justitsministeriet den fjerde december klokken 13.30.

Aftalen gælder frem til og med år 2030.

”Jeg er glad for, at vi har landet en bred flerårsaftale, der sikrer et milliardløft af politiets og anklagemyndighedens økonomi,” sagde justitsminister Peter Hummelgaard.

"Aftalen betyder flere betjente på gaden og en markant styrkelse af indsatsen mod økonomisk kriminalitet,” fortsatte han.

Flere lokalbetjente

Vi indleder artiklen om den nye aftale med et tilbageblik på den seneste aftale.

2020-aftalens bærende element var nemlig en omfattende nærhedsreform af politiet, der styrkede politiets tilstedeværelse i hele Danmark gennem 20 nye nærpolitienheder, 110 ekstra lokalbetjente og mere frihed til lokale løsninger. Undersøgelser foretaget af BL - Danmarks Boliger viser, at politiets tættere tilknytning til lokalsamfundet har øget trygheden.

Ikke alene fastholdes elementerne i nærhedsreformen fra 2020 i den netop indgåede aftale. Der tilføres midler, så der kan indsættes 12 ekstra lokalbetjente.

Især forhandlerne fra Danmarksdemokraterne har under forhandlingerne insisteret på, at den lokalt forankrede politiindsats ikke bare skal videreføres, men forøges.

”Det var en meget stor prioritet for os, fordi vi har kunnet se, hvor stor en forskel den seneste aftale har gjort i de mest udsatte områder,” siger Danmarksdemokraternes retspolitiske ordfører, Betina Kastberg.

Led i et langt forløb

Ifølge Danmarksdemokraterne er seneste styrkelse af lokalpolitiet en naturlig udvikling i et langt forløb.

”Efter at lokalt politi på det nærmeste blev afskaffet i nullerne, blomstrede især bandekriminaliteten op. Heldigvis indså man fejltagelsen og genetablerede fra cirka 2015 lokale betjente, der skulle relatere sig til lokalområdets borgere, institutioner, foreninger med mere,” siger Danmarksdemokraternes Peter Skaarup, der også er medlem af Folketingets Retsudvalg.

Det erfarne folketingsmedlem har gennem alle årene – også dem i Dansk Folkeparti - arbejdet på, at få politiet tilbage i boligområderne.

”Lige siden har vi heldigvis kunnet bygge på. Det har, hvad BL’s undersøgelser viser, hjulpet. Men udfordringerne med bander og multikriminelle familier, som skaber frygt og utryghed i boligområder, er der fortsat. Grebet om dem skal strammes - ikke løsnes,” fortsætter han.

Flere områder på politiets liste

Af den seneste tryghedsundersøgelse, der løbende udgives af Justitsministeriet – senest den 3. januar, dagen før offentliggørelsen af aftalen – fremgår det, at der er en stigning i antallet af såkaldte SUB-områder på Rigspolitiets liste over disse. Antallet er steget fra 17 områder i 2023 til nu 21. Og der kan der dokumenteres et behov for de 12 ekstra lokalbetjente.

Det skal i sammenhængen nævnes, at den mindre stigning kommer oven på  et længere og større fald i antallet af områder på Rigspolitiets såkaldte SUB-liste. Da den første liste blev offentliggjort i 2013, var der 34 områder på listen.

Økonomisk og digital kriminalitet                                      

Selv om politiets nærhedsindsats øges, er aftalens hovedfokus den accelererende økonomiske digitale kriminalitet. En væsentlig del af den øgede uddannelse af politiet skal rettes mod denne kriminalitetsform. I alt investeres over en milliard kroner i bekæmpelse af økonomisk kriminalitet.

”Det er en kriminalitetsform, der rammer bredt i samfundet. Men især er det dem med færre ressourcer, som  bliver frasvindlet det, de har,” siger retsordfører for SF, Karina Lorenzen Dehnhardt.

”I dag er politiet så overbebyrdet med sager af denne karakter, at ofre, som virkelig har mistet hele deres opsparing, må  tolerere, at politiet må henlægge deres sager. Det er ikke acceptabelt,” fortsætter hun.

Kortere sagsbehandlingstider

Blandt andre af aftalens fokusområder skal det nævnes, at der afsættes 363 millioner kroner i 2026 til en styrkelse af politiets og anklagemyndighedens straffesagsbehandling.

Beløbet vil gradvis stige til 695,6 millioner i 2030. Den øgede bevilling skal blandt andet nedbringe sagsbehandlingstiden fra anmeldelse til dom og afsoning.

”Alt, hvad der kan nedsætte ventetiden fra forbrydelse til dom, vil betyde meget for tilliden til politi og retssystemet – for slet ikke at tale om den generelle tryghed. Ofre for en forbrydelse risikerer i alt for lang tid at bo for tæt på gerningsmandens bopæl,” siger chefjurist hos BL - Danmarks Almene Boliger, Sanne Steen Petersen.