Færre bander og multikriminelle familier i udsatte områder

En række medier – her i blandt TV-2, Jyllands-Posten og Berlingske Tidende – har igennem de seneste måneder bragt udsendelser og artikler om multikriminelle familier. Klaner, der i tunge tilfælde med over 1.000 politisager udover politiet, kriminalforsorgen med flere, belaster kommuners økonomi til bristepunktet.

Gennem fælles kriminel slagkraft og negativ social kontrol styrer familiemedlemmer lokalt bander og andre kriminelle miljøer, der hærger byer og navnlig nedkalder dårlige ry over boligområderne, hvor de bor.

Der skal ikke stå tvivl tilbage. For de lokalsamfund, hvor multikriminelle familier har fodfæste, er de en tung belastning. I mange artikler har Fagbladet Boligen gennem flere årtier haft fokus på både bandemiljøer og de multikriminelle familier, der ofte styrer dem.

SUB-listen

Men der er lys i mørket. Der er måske færre bander, og måske er nogle af de multikriminelle familier på vej mod opløsning. I hvert fald indikerer tal fra en undersøgelse A&B Analyse har lavet for BL – Danmarks Almene Boliger, at der er færre problemer med bander og andre kriminelle miljøer i de 17 boligområder, der figurerer på Justitsministeriets seneste liste over boligområder i Danmark, der i særlig grad er udsat for kriminalitet – den såkaldte SUB-liste. Ligesom der tilsyneladende også i de samme områder rekrutteres færre nye kriminelle fra de samme familier.

Færre områder med bander

Lidt over halvdelen af de adspurgte boligorganisationer svarede i december 2024 ja til, at deres listede områder har problemer med bander og andre kriminelle grupperinger. Da BL – Danmarks Almene boliger fik en tilsvarende undersøgelse foretaget i 2017, svarede to tredjedel af boligorganisationerne med områder på Justitsministeriets liste, at de listede områder oplevede problemer med bander og kriminelle grupper. Det er i den sammenhæng også værd at bemærke, at der dengang var flere områder på Justitsministeriets liste.

SUB-områder halveret

Da den første SUB-liste i 2013 blev offentliggjort af Justitsministeriet, var der 34 områder på listen. Der er altså tale om en halvering. Et klart signal om, at det går den rigtige vej. Det skal dog nævnes, at kriterierne, der sætter områderne på listen, er flydende. Områderne udpeges efter såkaldte trusselsvurderinger. Hvad, der ligger til grund for disse, er fortroligt (redaktionen har forespurgt).

Fødekæden udfordret

En forklaring på den positive udvikling i forhold til bandeproblematikken skal måske findes i, at de multikriminelle familier nu med succes er udfordret. Dermed også fødekæder til bander og andre kriminelle grupperinger.

I 2017 svarede halvdelen af boligorganisationerne, at der i de listede boligområder var familier, hvor mere end to personer har tilknytning til de kriminelle grupper og bander. I december 2024 var det under en femtedel.

Undersøgelsen viser også et betydeligt fald i antallet af boligområder, hvor boligorganisationerne oplever, at ældre familiemedlemmer introducerer yngre til bandekriminalitet. I 2017 var det tilfældet i to tredjedele af boligområderne. I 2024 var det kun i en fjerdedel.

Ros til politiet

Den positive udvikling skyldes især, at politiet igen prioriterer et lokalt forankret udgangspunkt.

”I forbindelse med flerårsaftalen for politiet og anklagemyndigheden i 2007 blev det blandt andet vedtaget, at politiet skulle effektiviseres. Mange politikredse blev til 12 geografiske kredse. Dermed forsvandt meget lokalt politi. Det kunne mærkes i de efterfølgende år,” siger chef for afdelingen for samarbejde og udvikling i BL – Danmarks Almene Boliger, Rikke Lønne, der også er formand for by- og boligudvalget under Det Kriminalpræventive Råd.

”Heldigvis er det relationsnære politi tilbage mange af de steder, hvor der virkelig er behov. Det kan mærkes på opklaringsprocenten, forebyggelsesindsatsen og ikke mindst på trygheden,” fortsætter hun.

Undersøgelsen fra A&B giver da også indtryk af et stærkt forbedret forhold til politiet.

Boligorganisationerne bag 16 af de 17 områder bekræfter, at de overordnet synes, politiet gør det, de skal i forhold til at bekæmpe kriminaliteten i området.

Samarbejdets triumf

Vejen til politiets succes er i høj grad hjulpet på vej af mange aktører i et velvilligt lokalmiljø.  

”Der er gennemført mange indsatser og af mange forskellige aktører i både de såkaldte SUB-områder og mange andre almene områder,” siger Rikke Lønne.

”I de boligsociale helhedsplaner har vi igennem mange år udviklet kriminalitetsforebyggende aktiviteter i samarbejde med kommuner, foreningsliv, politi, erhvervsliv med flere. Den gode udvikling skal i høj grad tilskrives samarbejdsviljen mellem aktørerne,” forsætter hun.

Ifølge A&B-undersøgelsen er det da også et solidt flertal af boligorganisationerne, som mener, at kommunale medarbejdere, politi og andre myndigheder formår at forhindre, at unge følger ældre familiemedlemmers kriminelle løbebane. Ligesom der er overvældende tilslutning til, at SSP-samarbejdet i boligområdet virker.

Boligorganisationer bliver hørt

I 14 af de 17 boligområder er enten boligorganisation, afdeling eller boligsocial helhedsplan ifølge undersøgelsen inddraget i et samarbejde med politiet i forhold til at bekæmpe utryghed. Et stort flertal svarer bekræftende på, at kommunale institutioner og politiet har gang i forebyggende initiativer.

Tre boligorganisationer svarer i undersøgelsen ja til, at de har henvendt sig til myndighederne om unge, der er på vej af et galt spor. Alle tre svarer bekræftende på, at der blev reageret på henvendelsen.

”Det er en udvikling, som kun kan fremkalde smil,” siger Rikke Lønne.

Stadig et langt og sejt træk

Afdelingschefen advarer dog imod at slække på indsatserne. Udfordringen er stadig stor.

”Over halvdelen af områderne kæmper ifølge undersøgelsen stadig med bandekriminalitet og andre kriminelle grupperinger,” siger Rikke Lønne.

Har bander og multikriminelle familier først for alvor bidt sig fast, er de svære at komme af med. Boligorganisationerne bag tre af områderne på Justitsministeriets liste tilkendegiver i undersøgelsen, at deres problemer med bander og andre kriminelle grupperinger har varet i over 20 år. I to boligområder har man kæmpet med det i 10-15 år. 

Dyrt

Og det er i mange sammenhænge kostbart. Der er ifølge politiet i både Odense og Aarhus familier, der har så mange politisager, at det skal tælles i tusinder. Ifølge et notat fra Odense Kommune har otte kriminelle familier fra 2009 til 2024 kostet kommunekassen en kvart milliard kroner. Ifølge kommunen svarer beløbet til, at 3.280 ældre vil kunne få et ekstra ugentligt bad i fem år eller 50 ekstra pædagoger i børnehaverne i 10 år. 163 af millionerne er brugt på anbringelser, opholdssteder og plejefamilier til familiernes fjernede og anbragte børn.

Boligområdets pris

Dertil kommer alle de skader, som er svære at sætte omkostninger på. 

”For boligområdet, som forbindes med kriminelle grupperinger og ikke mindst for beboerne, kan omkostningerne være store og mangeartede. Dels kan det føre til utryghed. Både fordi kriminaliteten kan ramme en selv, og fordi man kan være bekymret for, om ens børn bliver rekrutteret af det kriminelle miljø. Dels kan det have konsekvenser at bo et sted med et dårligt image og høj kriminalitet. Forsikringer kan være dyrere. Der kan blive set ned på en, når man fortæller, hvor man bor. Derfor har man måske ikke lyst til at stå ved sin bopæl i et jobinterview,” siger seniorforsker ved Institut for Byggeri, By og Miljø på Aalborg Universitet, Rikke Skovgaard Nielsen.

”Det kan få mange til at ønske at flytte. Men det er primært de ressourcestærke, der har muligheden for at flytte. Omvendt er det sjældent ressourcestærke, der søger til et område med dårligt ry. Et kriminelt miljø kan være med til at fastholde et boligområde i en nedadgående spiral,” fortsætter hun.

Ikke gjort med udsættelse

Seniorforskeren forstår derfor godt boligorganisationernes ønske om at slippe af med de utryghedsskabende beboere, men understreger, at det sjældent løser problemet. I hvert fald ikke hvis udsættelsen står alene.

”Ofte følger der en hel familie med. Måske er der søskende, som også tvinges til at flytte. Hvor man flytter hen, er der muligvis ikke en boligsocial helhedsplan eller andet, der understøtter familien, hvorfor den kan risikere at blive skubbet endnu længere ud af et dårligt spor. Det kan i nogle tilfælde også medføre, at kriminaliteten flyttes fra et sted til et andet. Så er man egentlig lige vidt,” siger Rikke Skovgaard Nielsen.

”Man skal tænke sig om. Det kan være nødvendigt at opsige lejemål for at skabe tryghed for andre. Men der bør følge en plan med, som omfatter alle husstandens medlemmer, så vi ikke taber en hel familie” siger seniorforskeren.