Sundhedssucces i Tingbjerg: Sådan knækkede de sygdomskurven

Flere udenlandske øjne hviler på den københavnske bydel Tingbjerg, der har haft besøg af delegationer fra Vietnam og Canada for blot at nævne et par.

Den britiske sundhedsminister Karin Smyth har sågar været forbi Tingbjerg for at høre om indsatsen med at højne sundheden i det udsatte boligområde. Og det er ikke uden grund.

Siden 2015 har Regions Hovedstadens Steno Diabetes Center Copenhagen samarbejdet med blandt Københavns Kommune, almene boligorganisationer og civilsamfundsorganisationer om at løfte sundheden blandt beboerne i bydelen.
 
Netop det samarbejde ser man nu resultaterne af. Medierne har i flæng berettet om, hvordan det i Tingbjerg er lykkedes at knække diabeteskurven – altså hvor færre beboere i bydelen får konstateret type 2-diabetes sammenlignet med tidligere år. Og det er stik modsat af den landsdækkende tendens, hvor kurven går den anden vej, viser tal fra Steno Diabetes Center Copenhagen.

I den sammenhæng skal det bemærkes, at forekomsten af type 2-diabetes var næsten dobbelt så høj i Tingbjerg sammenlignet med resten af Danmark. Man skal samtidig være varsom med benhårdt at koble den knækkede kurve direkte sammen med indsatsen mod diabetes, da der er sket meget i bydelen siden 2015.

Men de nye tal giver en stærk indikation på, at indsatsen Tingbjerg Changing Diabetes – i samspil med en række indsatser – gør en reel forskel i Tingbjerg, vurderer Paul Bloch, der er seniorforsker og forskningsleder på Steno Diabetes Center Copenhagen.

”Ser man på tallene, viser de tydeligt, at forekomsten af type 2-diabetes er faldet i Tingbjerg. Spørgsmålet er så, hvad det knæk skyldes? Der kan man ikke bare sige – og det gør jeg heller ikke – at det udelukkende skyldes Stenos eller Tingbjerg Changing Diabetes indsats. Men vi kan se på kurven og sige, at der er et rigtig spændende sammenfald mellem vores tilstedeværelse og det knæk, vi ser.”

Almene boligområder har en bred buket af ressourcer

Selvom Paul Bloch glæder sig over de nye tal, er det ikke, hvad der optager ham mest, da Fagbladet Boligen rækker ud til ham. Seniorforskeren er langt mere optaget af at fortælle om indsatserne bag tallene. Her skal man forstå, at Tingbjerg huser omtrent 6000 mennesker, og at bydelen i en årrække har befundet sig på regeringernes lister over ghettoer og omdannelsesområder. Kært barn har mange navne, som det gamle ordsprog lyder.

En rapport fra SDU - udarbejdet i samarbejde med BL - har tidligere dokumenteret, at beboere i almene boliger vurderer deres eget helbred dårligere end resten af befolkningen – og oftere har diabetes eller en lungesygdom. Det var også tilfældet i Tingbjerg. Og de to ting var tungtvejende grunde til, at området i 2015 blev udvalgt til Tingbjerg Changing Diabetes-indsatsen, som Steno Diabetes Center Copenhagen står bag.

”Vi ville gerne arbejde i en bydel, hvor kompleksiteten var langt større, end hvad vi tidligere havde prøvet, og hvor vi arbejdede med, hvad vi kalder en supersetting-tilgang. Det handler om at mobilisere de mange ressourcer, som findes blandt borgere og aktører i de almene boligområder,” uddyber Paul Bloch, der tidligere har forklaret om metoden bag supersetting-tilgangen i Boligen.

Han peger på almene boligområder som en særlig arena med hel buket af ressourcer, der kan aktiveres. For eksempel er det unikt, at boligorganisationerne har så tæt adgang til beboerne i form af boligsociale medarbejdere, sociale viceværter og et tæt samarbejde med den lokale skole.

”Det er blandt andet derfor, at det giver rigtig god mening at sætte ind i den almene boligsektor, når man skal ulighed i sundhed til livs,” siger Paul Bloch, der glæder sig over, at BL og KL er gået sammen i et partnerskab med opbakning fra regeringen til den dagsorden.

Nye indsatser skyder op

De gode resultater i Tingbjerg skyldes vedholdende og målrettet samarbejde på tværs af aktører i bydelen over flere år. En af de ting, Paul Bloch lægger vægt på, er en stigende tryghed i bydelen. Det er en vital del af det at ændre livsstil, at man er tryg og har det godt i sit boligområde.

”Sundhed er forankret i sociale forhold, og sociale forhold spiller en stor rolle for både sygdomsudvikling og forebyggelse,” siger Paul Bloch og henviser til en undersøgelse fra WHO under navnet Closing the Gasp in a Generation, der understøtter netop dette.

Lidt forenklet kan det koges ned til, at det ikke giver mening at se isoleret på sygdom. Hvis du har det svært i livet; for eksempel med sprog, relationer eller økonomi, så nytter det ikke noget, at der kommer nogen og fortæller, hvordan man skal leve sit liv.

”Har man sociale udfordringer, er det enormt svært at opsøge hjælp, også i sundhedsvæsenet – og det kan ikke være rigtigt, at der skal være en social barriere for, om man får brugt sundhedsvæsenet,” mener Paul Bloch.

Derfor har diabetes-indsatsen i Tingbjerg haft fokus på mere, end hvad der kan måles på et apparat. Lige så vigtigt har det været at skabe trygge, beboerdrevne fællesskaber. Et eksempel er et sundhedsnetværk for beboere i området og deres pårørende. Her går beboerne ture sammen, spiser sammen og taler om udfordringer i hverdagen.

Derudover huser området et aktivt borgerpanel. Der er anlagt en fælleshave, zumba-træning for kvinder og en perlerække af andre indsatser.

Efter beboernes ønske er der lavet en workshopdrevet restaurant – Virketrang – hvor undervisere fra Hotel- og Restaurantskolen underviser beboere i området i madkundskab. Samtidig er der en aktiv opsporing af personer med type 2-diabetes, en fremskudt kommunal diabetessygeplejerske i boligområdet og støtte til aftaler i sundhedsvæsenet.

Kærligheden til Tingbjerg er kæmpestor

Det er netop i det brede samarbejde og partnerskaber, succesen skal findes, lyder der istemmende fra Gert Korvig, der i 2024 stoppede som leder af den boligsociale helhedsplan i Tingbjerg. Han har været en del af områdets udvikling, siden han blev ansat i 2018.  

Tingbjerg er blevet løftet som helhed, og i 2022 rev Tingbjerg sig løs af regeringens liste over omdannelsesområder. Det vidner om en bydel i udvikling, hvor der samtidig har været en fortætning af Tingbjerg med flere ejerboliger og fleksibel udlejning.

”Tingbjerg Skole har samtidig været en motor i den forandring, bydelen har været igennem,” starter Gert Korvig.

I samarbejde med skolen har de boligsociale indsatser som lommepengejobs og familiekurser sat gang i den positive spiral, som Tingbjerg er i. Gert Korvig betegner de gode resultater som et stort velsmurt tandhjul, hvor det boligsociale arbejde er med til at få tandhjulene til at køre – og vedligeholde dem.

”Jeg tror rigtig meget på, at vi i den boligsociale helhedsplan fik etableret nogle rigtig gode samarbejder, og vi bidrog med hver vores styrker i det samarbejde, når det kommer til at udvikle Tingbjerg. Det blev tydeligt for mig, hvad det boligsociale arbejde kan bidrage med i en forandringsproces,” lyder det fra Gert Korvig, som i dag er ansat som boligsocial konsulent i KAB.

”Det blev netop en platform for det lokale samarbejde. Vi i det boligsociale blev en lim og brobygger mellem flere af partnerne, fordi vi kender bydelen så godt. Derudover var beboerne med inde i maskinrummet, og det, tror jeg, har været med til at drive den positive udvikling. Kærligheden til Tingbjerg er kæmpestor derude. Det skal man ikke underkende.”

Spiller ind i en boligsocial force

Gert Korvig har kun roser tilovers for Tingbjerg Changing Diabetes, der – med udgangspunkt i sociale determinanter for sundhed – spiller direkte ind i det boligsociale arbejde. Uden at negligere de tidligere sundhedsindsatser i Tingbjerg var det en force, at de arbejdede med et socialt udgangspunkt, der handlede lige så meget om fællesskab og tryghed, som det handlede om sundhed.

”På den måde var der en boligsocial force i, at vi kendte beboerne og kunne hjælpe med rekrutterings-delen, så Steno ikke skulle starte helt fra nul. Modsat kom de med en række gode indsatser, der i starten kredsede om madkundskab og siden blev udvidet,” uddyber Gert Korvig.

”Da Steno kom ind, blev det også interessant for andre partnere. Lige pludselig var Fødevarebanken også til stede i Tingbjerg og Røde Kors Hovedstaden. Når først der er nogle ressourcer i boligområdet, er det muligt at trække flere til.”

Indsatsen i Tingbjerg har høstet en del hæder. I 2023 modtog projektet Diabetesforeningens Handlepris 2023. Og i flere omgange, senest i 2024, har Tingbjerg Changing Diabetes været nomineret til Den Gyldne Tråd, der uddeles af mediet Kommunal Sundhed. I begge nomineringer er der lagt vægt på, at der i området er skabt en sammenhængskraft i opsporing og behandling af udsatte borgere, der lever med type 2-diabetes.

Erfaringerne fra Tingbjerg skal nu bredes ud til andre almene boligområder i Hillerød, Høje Gladsaxe og Amager under navnet IDAB - Intervention i Almene Boligområder. Det gælder både sociale, sundhedsfremmende og diabetesrettede indsatser for voksne.