Ophævelser centralt værktøj i forvandlingen af Ladegårdsparken

Han gemte sig formentlig bag hækken… Bandidos-rockeren der i april 2019 på kort afstand skød 18-årige Zobair Saidi. Et skud i hovedet. Fulgt op med tre skud i kroppen.

Drabet skete, da det unge offer først på aftenen trådte ud ad hoveddøren til opgangen i Ladegårdsparken i Holbæk, hvor han boede.

Det bestialske mord var kulminationen på en eskalerende voldskonflikt mellem en lokal bande med tilknytning til Ladegårdsparken, rockergruppen Bandidos og andre kriminelle grupperinger.

Som rigtig mange andre steder handlede striden om retten til salg af hash og andre ulovlige stoffer.

”Ladegårdsparken blev oplevet som et utrygt sted at gå rundt om aftenen. Det var klart opholdssted for en større kriminel gruppering med medlemmer bosat i Ladegårdsparken. Men også en del, der kom udefra. På skiftende lokaliteter var området blevet en handelsstation for forskellige narkotiske stoffer,” fortæller den administrerende direktør for Holbæk Boligselskab, Anne-Grethe Slagelse.

”Både vi, kommune og ikke mindst politi var klar over, at vi måtte gøre mere – meget mere, hvis vi skulle fjerne de kriminelles påvirkning på Ladegårdsparken,” fortsætter hun.

En ulige kamp

Dominansen bundede i høj grad i angst og negativ social kontrol.

”Både vi – altså politiet, de boligsociale medarbejdere, andre medarbejdere hos boligorganisationen og andre, der gerne ville fortælle beboere, unge og andre, som enten var underlagt angst, dårlig indflydelse eller begge dele fyldte for lidt. Os møder man sporadisk. Bandemedlemmerne var der hele tiden. Så er det svært at overbevise beboerne om, at man trygt kan betro sig til os, når de oplever kriminelle handlinger eller for den sags skyld andre utryghedsskabende aktiviteter," fortæller Politiassistent Jonas Toft Nilsson, der de seneste tre og et halvt år har været nærbetjent i Ladegårdsparken.

Artiklen fortsætter under billedet

Nultolerance

En kraftig ubalance, der måtte ændres.

”De kriminelle måtte væk – helt væk. Deres negative indflydelse måtte elimineres. Når de begik noget kriminelt, skulle de i fængsel. Og når de kom ud af fængslet, skulle de ikke tilbage til Ladegårdsparken. Derfor har vi et tæt samarbejde med boligorganisationen i forhold til at bidrage med oplysninger, når beboere har udøvet kriminalitet, der ifølge lovgivningen kan medføre opsigelse,” siger Jonas Toft Olsson.

Af hensyn til regler om GDPR, tavshedspligt med mere er politiet mange steder meget tilbageholdende med at give relevante oplysninger til boligorganisationerne.

”Når politiet kun kommer med antydninger til boligorganisationerne, om at der er sket noget et sted, som de kan søge aktindsigt i, bliver søgningen - om jeg så må sige - spredt skydning, som medfører en masse unødvendigt bureaukrati for både politi og boligorganisation. Vi nævner hverken navne, adresser eller andre personfølsomme oplysninger. Vi afleverer sagens journalnummer til boligorganisationen. Så kan alle komme videre,” fortsætter han.

Det virker

Det er en praksis, der har gjort en forskel.

”Vi har ophævet lejemål for cirka 10 husstande i hele Holbæk Boligselskab, hvoraf de fem har været i Ladegårdsparken, fordi der har været begået forbrydelser, som ifølge almenboliglovens paragraf 90 stk. 1 nr. 10 berettiger det,” siger Anne Grethe Slagelse.

”De fleste flytter selv, når de kan se, at der ikke er nogen vej udenom. Men i et tilfælde har vi været nødt til at gennemføre en reel udsættelsessag med hjælp fra fogedretten,” fortsætter hun.

Whistleblower-telefon

Omvendt har boligorganisationen oprettet en whistleblower-telefon, hvor beboerne anonymt kan henvende sig med alt muligt, som de finder utryghedsskabende.

”Vi har via whistleblower-telefonen fået henvendelser om alt muligt fra hunde, der blev misrøgtet til observationer af narkosalg på nye positioner. Oplysninger, vi selvfølgelig hver gang enten selv har taget os af eller – hvis det drejer sig om noget muligt kriminelt – har videregivet til politiet,” fortsætter hun.

For at skabe den nødvendige tillid, der kan generere henvendelserne fra beboerne, står boligorganisationen bag forskellige arrangementer, som giver politiet mulighed for at møde beboerne i øjenhøjde.

”Eksempelvis inviterer vi cirka hver tredje måned alle beboerne i hele Holbæk Boligselskab til fælles morgenmad, hvor vores to nærbetjente også kommer, hilser på og hygger med beboerne. I det hele taget stiller politiet gerne op til forskellige arrangementer og er synlige i området,” fortsætter hun.

Anholdelser og våben

Den stigende mængde information, som tilgår politiet, har da også været med til at øge opklaringsprocenten. Derfor sidder rigtig mange af de mest kriminelle nu i fængsel. I forbindelse med et større fund af skydevåben under nogen loftsplader i Ladegårdsparken, lykkedes det eksempelvis politiet at få dømt syv kriminelle for delagtighed i det skjulte våbenarsenal. Til sammen blev de idømt 37 års fængsel.

”De boede ikke alle sammen hos os. Men de var alle med til at skabe utrygheden i Ladegårdsparken,” siger Anne Grethe Slagelse.

Boligorganisationen og politiet kunne godt ønske sig, at lejerne, der bliver opsagt, flyttede endnu længere væk, end det er tilfældet.

”Vi har en del privat udlejningsbyggeri, ligesom der er nogle dejlige parcelhuskvarterer. Min fornemmelse er, at de fleste af de opsagte flytter i noget lejet privat. Nogle flytter et godt stykke væk. Men der er ikke mange, som forlader kommunen,” siger Anne-Grethe Slagelse.

"Men kombinationen af de mange fængslinger kombineret med ophævelserne af de kriminelles lejemål gør dog, at vi begynder at føle, at vi kommer i bund. Det var en ordentlig tørn. Nu er udfordringen at sikre, der ikke opstår nye problemer,” siger Anne-Grethe Slagelse.

Transformationen

Fordi Ladegårdsparken efterhånden er afkriminalisereret, når det gælder den utryghedsskabende kriminalitet, ændrer området karakter på mange parametre.

”Med den genvundne tryghed når vi ud til flere beboere med støtte via boligsociale aktiviteter. Ligesom vi gennem den fleksible udlejningsaftale, vi har med kommunen, nu kan tiltrække et segment med flere ressourcer,” siger Anne-Grethe Slagelse.

Ladegårdsparken klarer sig derfor også bedre i forhold til de såkaldte parallelsamfundskriterier.

”Vi er kommet af forebyggelseslisten,” siger den administrerende direktør.

”Flere beboere er i uddannelse eller arbejde. De tjener mere. Kun i forhold til et af kriterierne har Ladegårdsparken været i en negativ udvikling. På grund af alles ihærdige indsats i forhold til at bekæmpe kriminaliteten, har vi en betydelig stigning i antallet af dømte,” fortsætter hun.