Nuværende regler sætter stopper for sundhedshus i Horsens

Det almene boligområde Axelborg i Horsens er på mange måder det typiske almene boligområde. Det blev bygget i 1960’erne, og som tiden går, trænger en renovering sig på.

Og netop fordi Axelborg minder om mange andre områder, var området udvalgt som inspirationscase, da Landsbyggefonden i 2022 afholdt sin idékonkurrence: Neighbourhoods for Generations.

Med bidrag fra 28 lande ville Landsbyggefonden finde ud af, hvordan fremtidens boliger kunne indrettes med plads til flere generationer.

Vinderprojektet, Nursing the Care, blev valgt, fordi det havde fokus på, hvordan sundhedsydelser kunne integreres i multigenerationelle bofællesskaber i Axelborg.

”Der bor mange mennesker i den almene sektor, som ikke får den behandling, de har brug for. Det kan jo skyldes, at der kan være langt til lægen og til sygehuset,” fortæller administrerende direktør i Albo, Michael Meldgaard.

Ifølge en undersøgelse, Syddansk Universitet udarbejdede i 2021, er landets almene beboere overrepræsenterede, når det omhandler sygdomme som eksempelvis kol og diabetes.

Netop derfor var et sundhedshus også et centralt element i vinderprojektet. Planen var, at et sundhedshus midt i boligområdet skulle erstatte de slidte erhvervslokaler, som i dag huser eksempelvis en grillbar.

”Vi tænkte, at hvis vi kan få lavet et sundhedshus ude i området, vil det hjælpe rigtig, rigtig mange mennesker, og det vil også gøre det meget nemmere for kommunen at komme i kontakt med og hjælpe de her mennesker korrekt,” siger Michael Meldgaard.

Men nu ser det ud til, at sundhedshuset må lade vente på sig.

Mangler ny boligaftale for at komme videre

At sundhedshuset risikerer ikke at blive en del af renoveringen af Axelborg, skyldes ikke, at det er en dårlig idé.

Faktisk oplever Michael Meldgaard, at tanken om sundhedshuset har bred opbakning fra eksempelvis kommunen.

Problemet kommer, når spørgsmålet om finansiering bliver rejst.

”Som det er i dag, kan Landsbyggefonden ikke finansiere et sundhedshus i forbindelse med renoveringen,” siger Michael Meldgaard og fortsætter:

”Der er akut brug for en ny boligaftale, så Landsbyggefonden får mulighed for at støtte sundhedshuset. Ellers bliver det ikke til noget.” 

Michael Meldgaard understreger, at Landsbyggefondens økonomiske hjælp skal ses som et udlæg, som tilbagebetales af de kommende lejere af klinikkerne - det vil sige læger, kommune og region. 

Boligorganisationen har ikke råd til at lægge ud til sundhedshuset, og kommunen bremses af sit anlægsloft.

Derfor er Landsbyggefondens medvirken og dermed en ny boligaftale så afgørende. 

Øverst på ønskelisten

Spørger man Michael Meldgaard, vil den øgede kontakt, som et sundhedshus vil skabe mellem sundhedsvæsen og beboere, komme mange mennesker til gavn og ikke mindst samfundsøkonomien.

”Første skridt er at få folk ned fra lejlighederne og hen at få noget behandling,” siger han og fortsætter:

”Hvis folk ikke kommer til lægen i tide, fordi det er lidt uoverskueligt, risikerer det at ende med en akut indlæggelse.”

Boligdirektøren tror på, at hvis man kan sætte ind med en tidligere og mere lokal indsats, vil der også være penge for samfundet at spare i færre akutte indlæggelser.

Derfor har Michael Meldgaard også et ønske om, at den nuværende ramme for Landsbyggefonden bliver lavet om, så sundhedshuse i fremtiden kan modtage støtte fra fonden.

”Det ville klart være nemmere, hvis Landsbyggefonden kunne være inde over og hjælpe med finansieringen. Jeg tror også, at det ville give en god fortjeneste, ikke mindst for vores beboere, men også for Landsbyggefonden på længere sigt,” slutter Michael Meldgaard.