Kommune vil tættere på almene boligorganisationer for at nedbringe hjemløshed

Det går på mange måder godt i Kalundborg, ikke mindst i kraft af erhvervseventyret Novo Nordisk. Men der er også borgere, der ikke mærker den positive udvikling. De seneste år er antallet af hjemløse i byen steget fra 19 personer i 2017 til 87 personer i 2024. Nu vil Kalundborg Kommune arbejde tættere sammen med almene boligorganisationer for at kunne tilbyde hjemløse en bolig.

”Vi er gået i dialog med vores boligselskaber for at se, om vi i fællesskab kan finde en endnu bedre løsning på, hvordan vi sikrer os, at vi har det nødvendige antal boliger til de borgere, der har et behov,” siger Lars Aarøe Hansen, Voksenspecial- og psykiatrichef i Kalundborg Kommune.

Han håber, at dialogen fører til, at kommune og boligorganisationer sammen laver en god rammeaftale om udlejning af almene boliger.

Ja tak til mere samarbejde

Den almene boligadministrator DAB i Kalundborg vil gerne arbejde tættere sammen med kommunen, fortæller Josefine Humeniuk Esrup, teamchef i DAB.

”Vi har allerede et fint samarbejde i dag og finder ofte løsninger på kommunens behov. Det beror ofte på gode personlige relationer, og vi ser gerne et mere formaliseret samarbejde med kommunen, fordi vi selvfølgelig gerne bidrager ind i en løsning med at bekæmpe hjemløshed i kommunen,” siger Josefine Humeniuk Esrup.

DAB administrerer cirka 1.200 almene boliger for Boligselskabet Munkesøparken og Kalundborg almennyttige Boligselskab i Kalundborg Kommune.

Uddanner flere medarbejdere til at give bostøtte

Lars Aarøe Hansen leder den afdeling i kommunen, der anviser borgere i hjemløshed til almene boliger. Stigningen i antallet af hjemløse hænger blandt andet sammen med, at medarbejderne er blevet bedre til at få øje på dem.

”Men der sker også en stigning, fordi vi mangler små og billige boliger. Unge mennesker og folk på kontanthjælp har ikke ret mange penge at gøre godt med,” siger Lars Aarøe Hansen.

Kommunen vil blandt andet styrke samarbejdet med boligorganisationerne ved at skabe en mere samlet indgang til kommunen, hvor de kan henvende sig, når det drejer sig om boliganvisning, og hvis der er udfordringer med boliganviste beboere. Der står også snart endnu flere færdiguddannede medarbejdere klar til at give hjemløse bostøtte, når de flytter i egen bolig.

Kommunen arbejder ud fra en Housing First-tilgang, hvor hjemløse både tilbydes en bolig og social støtte, der hjælper dem med at få godt styr på livet i egen bolig.

”Boligorganisationerne skal være trygge i, at vi støtter op om dem, hvis der opstår udfordringer med beboere. Jeg tror, at noget af det, der kan bremse samarbejdet, er, hvis boligorganisationerne tænker: 'Hvad nu, hvis vi får en beboer ind, der kan være ødelæggende for alle de andre.' Og det er der jo ingen, der kan være interesserede i. Det handler om at skabe de rigtige match fra starten,” siger Lars Aarøe Hansen.

”Vi håber, at vi kan lave en aftale, hvor der er plads til flere målgrupper end hjemløse, for eksempel unge, der er i familier med problemer, og mangler et sted at bo,” siger han.

Kalundborg Kommune samarbejder med Social- og Boligstyrelsen om at implementere Housing First endnu bedre end i dag. Den systematiske tilgang til samarbejdet med boligorganisationer er en del af udviklingen af indsatsen.

Kommune får bedre blik for lokale udfordringer

Den systematiske tilgang er vigtig for boligorganisationerne, mener Josefine Humeniuk Esrup i DAB.

”Vi ønsker en tæt dialog og gensidig forståelse af, at et alment boligområde skal have en sund beboersammensætning. Derfor er det vigtigt at have hånd i hanke med, hvor man placerer beboere med sociale udfordringer, fordi vi også har et ansvar overfor de beboere, der allerede bor hos os,” siger Josefine Humeniuk Esrup.

Hun mener, at et tættere samarbejde kan give kommunen mere fokus på udfordringer i boligområderne.

”Det kunne for eksempel være fint, hvis kommunen tænker et beskæftigelsesfokus ind i boligområder, hvor mange beboere står udenfor arbejdsmarkedet, så de almene boligorganisationer bliver en indgang til at højne beskæftigelsen,” siger hun og ser frem til at fortsætte dialogen med kommunen.

Hun understreger, at det er den enkelte boligorganisation, der skal godkende en rammeaftale med kommunen.