Fra tomme fælleslokaler til nye sundhedshuse: Her er fire bud på fremtidens almene sundhedsarkitektur

Forestil dig et sundhedshus i hjertet af et boligområde med flere hundrede beboere. Huset rummer en praktiserende læge, diabetes-hold, rygestop-kurser og måske et genoptræningscenter til gavn for beboerne og hele lokalsamfundet.

Det er blot et af flere eksempler på, hvordan sundhedsarkitektur og sundhedsindsatser kan indarbejdes i almene boligområder. Eksemplerne er i dag blevet præsenteret i en ny publikation af NORD Architects.  

Et andet konkret eksempel er at integrere sundhed i allerede planlagte renoveringer. Tag for eksempel Varde Kommune. Her er arealet så stort, at Københavns Kommune kan være tre gange i kommunen. Det betyder, at der for en række borgere vil være langt til sundhedsvæsenet, særligt i de små landsbyer.

En oplagt mulighed er derfor at renovere og indrette udvalgte boligafdelinger til at styrke det borgernære sundhedsvæsen. Det kan være med et centralt placeret fælleshus, der både indeholder lokaler til konsultationer med sundhedspersonale, boliger til hele livet, fremskudte indsatser og forskellige former for sociale mødesteder.

”I de fire eksempler viser illustrationerne jo helt konkret, hvordan sundhedstiltag kan tænkes ind i den eksisterende bygningsmasse ved fremtidige renoveringer. Med sådanne renoveringer vil vi kunne styrke den nære sundhed, ved både at skabe faciliteter til flere fremskudte sundhedstilbud, men også skabe boliger og boformer til den kommende generation af ældre, der skal bo længere tid i eget hjem,” lyder det fra Bent Madsen, som er administrerende direktør i BL, i forbindelse med den nye publikation.

Har allerede bygningerne

Der er almene boliger i alle landets kommuner.

Men ingen kommuner er ens, og derfor kan NORDs forslag til forskellige nære sundhedstiltag sættes sammen på forskellige måder, alt efter de lokale forhold og behov i den enkelte kommune.

Fælles for de fire eksempler på sundhedsrenoveringer og nære sundhedsydelser er, at de bygger på potentialer og en infrastruktur med et stærkt civilsamfund, der allerede er etableret i den almene boligsektor.

Grundtanken er, at kommuner og andre samarbejdspartnere med fordel kan udnytte potentialerne i at tænke bolig- og sundhedsområdet tættere sammen lokalt og derigennem også modvirke den store ulighed i sundhed, der er dokumenteret i Danmark.

NORD Architects, som har specialiseret sig i sundhedsbyggeri og renoveringer, tager nemlig afsæt i den eksisterende bygningsmasse.

“I eksemplerne bygger vi til i stedet for at bygge nyt. Vi tager afsæt i konkrete eksempler på, hvad man kan gøre i en bygningsmasse, som i dag enten står tom eller trænger til renovering. Vi ser altså en kæmpe eksisterende bygningsmasse som en ressource og ikke et problem.  Samtidig er det en klimavenlig løsning,” siger Morten Rask Gregersen, der er founding partner i NORD Architects.

Reglerne skal ændres

Skal de fire bud på sundhedsrenoveringer omsættes til virkelighed, kræver det imidlertid en ændring af rammerne for renoveringer af almene boliger, som bliver støttet af Landsbyggefonden. De rammer er politisk bestemt af Folketinget.

Der er gennemgribende renoveringer af almene boliger i alle 98 kommuner. Men som det er i dag, kan fonden ikke bruge midler til sundhedsfremmende initiativer. Derfor vil det være oplagt at tænke boligpolitik og sundhed sammen i en kommende boligpolitisk aftale, lyder det fra Bent Madsen.

”Når vi nu alle kender tallene og ved, at der bliver langt flere ældre og langt flere syge i de kommende år, så er det bare med at komme i gang. Der er behov for en ny boligaftale, der blandt andet kan imødekomme netop det. Alternativt risikerer vi, at vi meget snart står et meget skidt sted med mange ældre, der mangler passende boliger og en stigende ulighed i sundhed," siger Bent Madsen.

Han slår samtidig fast, at det ikke vil være beboerne, der skal betale for flere fremskudte sundhedstilbud i almene bygninger og områder. For nok kan det blive Landsbyggefonden, der finansierer renoveringer til flere lokale sundhedsfaciliteter … 

”… men det vil være lejerne af nye sundhedsfaciliteter for eksempel regioner, kommuner og praktiserende læger, der skal betale udgiften via deres leje af lokalerne. Det er helt naturligt, da det sådanne nye faciliteter også er til glæde for borgere som udenfor de almene boligområder. Det er samme model, som også er i sundhedshuset i Aalborg. Der er altså ikke tale om, at vi som almen sektor skal betale for at redde det danske sundhedssystem, men vi kan blive en del af løsningen og hjælpe en stor del af vores beboere, som i dag ikke har tilstrækkelig god adgang til de sundhedsydelser, de har krav på,” uddyber BL-direktøren.

Ældresagen: Stort potentiale i samarbejde

I flere kommuner er der allerede sundhedstiltag på tegnebrættet. Og BL har – sammen med KL – netop lanceret partnerskabet Fælles om Lokal Sundhed, hvor medlemmer kan dele viden og erfaringer og sætte konkrete initiativer i gang, der styrker den borgernære sundhed.

Det er muligt for kommuner, boligorganisationer og civilsamfundsaktører at blive en del af det nye partnerskab, som løber over en treårig periode.

I Ældre Sagen ser administrerende direktør Bjarne Hastrup ligeledes mange perspektiver i, at sundhedsrenoveringer og flere fremskudte tilbud kan styrke fremtidens ældre. 

”Det gælder både i forhold til, hvordan vi kan forebygge, genoptræne, behandle og rehabilitere ældre. For mange beboere vil det være en stor fordel at kunne blive behandlet i trygge rammer i eget hjem. I den almene boligsektor er der samtidig bedre plads til, at flere beboere kan deles om fælles faciliteter, både til sundhedspersonale, genoptræning og ensomhedsbehandling,” siger Bjarne Hastrup.

Derudover er det vigtigt, at den nære sundhed tænkes ind i fremtidens boliger. 

”Jeg tror, at langt størstedelen af fremtidens hospitalsbehandling kommer til at ske i hjemmet. Så vi skal i gang med at tilpasse vores boliger, så de kan indgå i samspillet med det nære sundhedsvæsen,” tilføjer Bjarne Hastrup.

Flere samarbejder allerede

Man skal ikke lede længe efter kommuner, hvor et fælles sundhedsarbejde allerede tager form. I Fredericia Kommune arbejdes der blandt andet på, at de to boligselskabers varmemestre kommer til at løse nogle af de opgaver, der ikke nødvendigvis kræver en sundhedsfaglig baggrund. En stor hjælp i en kommune, der ser ind i personalemangel.

Fagbladet Boligen har også før beskrevet Aalborg-modellen, som har høstet ros af sundhedsminister Sophie Løhde, fordi den taler direkte ind i nærhed i sundhed med et centralt sundhedshus i boligområdet – men som bruges af borgere i hele kommunen.

Et tredje eksempel er Asagården i Holstebro, hvor de står overfor en renovering til godt 100 millioner kroner. I den ombæring vil kommune og boligorganisation gerne tænke sundhedstilbud ind i boligområdet – for eksempel med lægehus, genoptræning og en hjernecafé.

”Vi vil rigtig gerne bygge videre på de erfaringer fra for eksempel sundhedshuset i Aalborg og gøre det samme i eksempelvis Asagården og andre steder. Og den nye publikation illustrerer de helt konkrete måder, som det kan gøres på. Men det kræver, at vi får rammerne til at realisere det,” slutter Bent Madsen.

Det er muligt at se hele dagens Morgenudsigt om sundhedsarkitektur ved at følge linket her.