Alment boligområde er laboratorium for fremtidens energiløsninger: ”Vi sparer CO2 og kommer beboernes pengepung til gavn”

I kælderen under Hvedemarken 30 i Sønderborg prøver omkring tyve mænd og kvinder at stimle sig sammen foran et lidt støvet fjernvarmeanlæg. Det er nemlig et ret særligt fjernvarmeanlæg, for det bruger en ny teknologi, som bliver kaldt efterkøling.

En teknologi, som er en af grundene til, at der i dag er repræsentanter fra 26 forskellige boligorganisationer, der har taget turen til Sønderborg Andelsboligforenings afdeling 22, og som forhåbentlig kan føre til besparelser i både CO2 og kroner og øre.

Boligområdet i Sønderjylland med 432 lejligheder er nemlig ikke et hvilket som helst boligområde. Nej, det er den danske demo-case i EU-projektet ARV, som skal udbrede innovative energieffektiviseringer i blandt andet boligbranchen.

Projektet, der er styret af Norges tekniske og naturvidenskabelige universitet, giver tilskud fra EU's pengekasse til, at kommuner og boligområder kan eksperimentere og prøve nye, innovative løsninger af.

Og efterkølingsteknologien i kælderen er blot det nyeste skud på stammen i et boligområde, der allerede har solceller på taget og batteripakker i kælderen.

”Sønderborg Kommune har en ambition om at være CO2-neutral i 2029, og det vil vi jo rigtig gerne som almen boligforening støtte op om, på alle de måder vi kan,” fortæller Brian Juhler Larsen, teknisk chef i SALUS Boligadministration, som administrerer Sønderborg Andelsboligforening.

En tilgang, der møder stor anerkendelse hos BL – Danmarks Almene Boliger.

”Der er virkelig meget inspiration at hente i Sønderborg og hos boligorganisationerne i arbejdet med den grønne omstilling og i at finde innovative løsninger til at spare på energien. Vi ved, at effektiviseringspotentialet er kæmpestort på tværs af bygningerne i den almene sektor – og så kan der jo udover klimagevinsterne også være store økonomiske besparelser at hente for beboerne,” siger viceadministrerende direktør i BL – Danmarks Almene Boliger, Solveig Råberg Tingey.

Et alment laboratorium

Ifølge tal fra Energistyrelsen udgør energiforbruget i bygninger næsten 40 procent af Danmarks samlede energiforbrug. Der er altså ingen vej uden om en energieffektivisering, hvis Danmark skal nå sine egne klimamål samt leve op til EU’s energieffektiviserings- og bygningsdirektiver med ambitiøse mål for reduktioner i energiforbruget og CO2-neutrale bygninger i 2050.

Spørger man professor ved DTU Compute og del af ARV-projektet, Henrik Madsen, er der et stort potentiale i at gøre boligernes energiforbrug mere intelligent.

”Hvis man får effektiviseret og skaleret brugen af smarte boliger, kan vi spare utroligt mange penge, og der er faktisk mange lavthængende frugter,” siger Henrik Madsen.

Lavthængende frugter, som de i Sønderborg vil inspirere andre byer til også at begynde at plukke.

Derfor satte kommunen sammen med private aktører i 2007 gang i det ambitiøse offentlige-private partnerskab ProjectZero, som har til formål at gøre byens energisystem CO2-neutralt allerede i 2029.

En almen boligorganisation har mange bygninger og af mange forskellige typer, hvilket gør et alment boligområde til et godt sted at eksperimentere. Derfor er afdeling 22 blevet demoprojekt i EU-projektet ARV.

”Vi har en volumen, der gør, at man kan afprøve nogle flere ting hos os, og man kan gøre det i flere forskellige boligtyper. Det gør det forholdsvis nemt at teste ting hos os og skalere det op, hvis det giver mening,” siger Brian Juhler Larsen.

”Men selvfølgelig skal det også give mening for vores beboere. Vi går ikke ind i et projekt, hvis der ikke kan ligge en besparelse for beboerne på eksempelvis deres varme- eller elregning,” fortsætter han.

Mere effektiv varmeudnyttelse

Tilbage i kælderen viser manden bag efterkølingsteknologien, Danfoss’ Jan Eric Thorsen, deres opfindelse frem for de nysgerrige fremmødte. En opfindelse, som kan reducere vandets returtemperatur, når det løber tilbage til fjernvarmeværket.

”Vi genbruger den høje returtemperatur fra produktionen af brugsvand i varmekredsen og lader den køle, når den løber igennem radiatorerne,” siger Jan Eric Thorsen.

På den måde bliver det vand, der allerede er brugt energi på at varme op, brugt mere effektivt, samtidig med det bliver kølet ned, og returtemperaturen bliver reduceret.

Sådan kan man spare på energien og reducere sin CO2-udledning. Men noget andet er, at det også kan komme de almene beboeres pengepung til gavn.

”Lige nu er der mange boligorganisationer, der ender med at betale et strafgebyr, fordi deres returtemperatur er for høj. Det udfordrer økonomien i afdelingerne, så derfor er det klart en bonus, hvis det, at vi udnytter varmen mere effektivt, også fører til, at boligorganisationerne kan slippe for at betale ekstra,” siger Solveig Råberg Tingey.