21. NOV. 2024 KL. 12:19

Regeringen vil ikke forpligte politi til at informere om kriminelle

Peter Hummelgaard

Medlemmerne fra både Folketingets Boligudvalg og Retsudvalg var inviteret til at deltage i samråd om at ophæve lejere som følge af alvorlig kriminalitet. Foto: Folketinget/samråd

Justitsminister, Peter Hummelgaard og Social- og boligminister, Sophie Hæstorp Andersen afviser, at politiet skal forpligtes til automatisk at informere boligorganisationer om sigtelser og domme for kriminalitet, der kan føre til ophævelser af lejemål.

For at sikre trygheden i landets almene boligafdelinger har det gennem flere år været et ønske fra boligorganisationerne, at man gerne vil have automatisk besked fra politiet, hvis beboere kan dømmes for kriminalitet, der falder inden for almenlejelovens § 90 stk. 1 nr. 10.

Det er en paragraf, der muliggør ophævelse af lejemål, hvis beboere udøver bestemte former for kriminalitet inden for en kilometers afstand fra hjemmet. En praksis politiet i nogle politikredse udøver, men ikke i andre.

Den 19. november havde Folketingets Boligudvalg på begæring fra Danmarksdemokraternes Peter Skaarup, Kristian Bøgsted og Betina Kastbjerg indkaldt Social- og boligminister, Sophie Hæstorp Andersen og Justitsminister, Peter Hummelgaard i et åbent samråd. Ministrene skulle redegøre for, hvorvidt de mener, boligorganisationerne i dag har de nødvendige værktøjer til at ophæve lejemål som følge af alvorlig kriminalitet.

Ikke den rigtige vej at gå

Danmarksdemokraternes Peter Skaarup motiverede indledningsvist indkaldelsen med, at de ville have ministrene til at svare på, om de vil arbejde for, at politiet skal have pligt til automatisk at orientere boligorganisationerne, hvis en af lejerne får dom for en forbrydelse, der ligger inden for den type forbrydelser, der er oplistet almenboliglovens § 90 stk. 1 nr. 10.

”Jeg forstår til fulde almene boligorganisationer, som ikke ønsker at have utryghedsskabende kriminelle som lejere. Derfor forstår jeg også godt ønsket om, at de automatisk skal have besked, når en af deres beboere dømt for kriminalitet,” indledte justitsminister Peter Hummelgaard.

”Men jeg mener ikke, at en model, hvor politiet ved egen drift skal advisere en boligorganisation, når dens beboere er dømt for kriminalitet, er den rigtige vej at gå,” fortsatte han.

Boligorganisationens opgave

Han henviste i den sammenhæng til, at politiet hvert år behandler mange tusinde sager om kriminalitet. Skulle politiet give de almene boligforeninger besked, hver gang beboer begår kriminalitet, ville det ifølge Justitsministeren forudsætte, at politiet skulle gennemgå alle sager manuelt for at undersøge, om den sigtede bor i en almen bolig.

”Det er ikke oplysninger, politiet er i besiddelse af. Derfor vil det kræve, at politiet må indhente oplysninger fra andre kilder om det. Politiet vil i tillæg hertil skulle undersøge, om alle andre betingelser for en eventuel ophævelse af lejemålet er opfyldt. En sådan ordning vil derfor være en meget ressourcetung opgave for politiet,” forklarede Peter Hummelgaard.

”I min optik vil det ikke være en fornuftig måde at bruge politiets ressourcer på. Initiativet til at rejse sager bør derimod ligge hos boligorganisationerne, der har kendskab til de problematiske familier, der bor i boligorganisationen,” fortsatte han. Det er sådan lovgivningen er i dag.

Behøver ikke at være politiet

Fra flere sider blandt udvalgsmedlemmerne blev der spurgt til, om oplysningerne om sigtelser eventuelt kunne indsamles til boligorganisationerne et andet sted i processen før domfældelse.

”Hvis det er så stor en ekstra opgave for politiet, kan man så ikke forestille sig, at man i forbindelse med det forberedende arbejde ved domstolene også tager stilling til, om dommen eventuelt kan bære en senere ophævelse af lejemålet. I bekræftende fald kunne man så her undersøge, hvor pågældende bor og i tilfælde af, at vedkommende bor i et relevant boligområde, informerer boligorganisationen?” spurgte Carl Andersen fra Liberal Alliance.

Det tætteste, ministrene kom på at besvare eller tage stilling til forslaget, var en kommentar fra Justitsminister Peter Hummelgaard om, at politiet ikke fulgte de enkelte sager gennem hele retsprocessen, idet de overdrages til anklagemyndigheden, når de skal for retten.

Værktøjer skal først afprøves

Begge ministre redegjorde for de initiativer, som skiftende regeringer gennem de seneste år har gennemført, som skal lette boligorganisationernes vej til ophævelse af lejemålet.

Herunder den såkaldte parallelsamfundslov fra 2018, der blandt andet anviser, under hvilke omstændigheder - og i forbindelse med hvilke lovovertrædelser - almene boligorganisationer kan ophæve et lejemål. Samt den såkaldte fast-track ordning gennem retssystemet for ophævelser, hvor fogedretten kan medvirke til en udsættelse efter en straffedom, selvom der sker anke af straffedommen.

Endelig blev der også henvist til, at der i 2023 blev givet domstolene et historisk højt og tiltrængt løft med i alt cirka 2,3 milliarder kroner. En donation, der skal fremme sagernes hastighed gennem retssystemet.

”Jeg ved godt, at der er interesse fra de almene boligorganisationer for at få yderligere værktøjer til at ophæve lejemålene for kriminelle lejere. Men jeg mener også, det er for tidligt at konkludere på de værktøjer, som allerede er vedtaget. Seneste lovgivning blev vedtaget så sent som i juni 2022. Det tager altid lidt tid fra lovgivning indføres, til at man kan se en effekt,” sagde Social- og boligminister, Sophie Hæstorp Andersen.

Hun fortsatte med at redegøre for, at de almene boligorganisationer, sideløbende med ophævelsesbestemmelsen i almenlejelovens § 90, der jo relaterer til en konkret dom, også har andre muligheder.

”Der er reglerne om god skik og orden i forbindelse med almenlejeloven. De sikrer, at hvis en lejer overskrider reglerne om god skik og orden, så kan boligorganisationen også ophæve kontrakten på den baggrund. Det kan være, hvis en lejer udøver vold eller truer med vold, er til fare for ejendommen eller på anden vis er til fare for personer i ejendommen,” forklarede ministeren.

Beviset for reel bopæl

De to ministre blev videre præsenteret for en anden mur, almene boligorganisationer ofte støder på, når det gælder udsættelse af kriminelle beboere.

”En af de konkrete ting, der efterlyses af boligorganisationerne, er muligheden for at kunne opsige lejemål, hvor den skyldige reelt bor, men ikke nødvendigvis har registreret sin adresse. Praksis med den nye lovgivning har vist, at domstolene først anerkender det bevist, at den kriminelle bor på adressen, hvis den, der har bor eller har boet i lejligheden, eller at den der har været vært for personen, erkender, at personen bor eller har boet der,” sagde Carl Andersen fra Liberal Alliance.

”Og det gør de meget sjældent, fordi de ved, at det kan føre til en ophævelse af lejemålet. Det her er et konkret hul, som vi i hvert fald mener, vi bør kigge på, og er ministeren åben over for det?” spurgte han ministrene.

Det var ministrene ikke umiddelbart.

”Der er mange måder, hvorpå en udlejer kan bevise, at en person bor i lejligheden. Det kan være med hjælp af vidner, dokumenter, straffesager ved domstolene,” forklarede Social- og boligminister, Sophie Hæstorp Andersen, der henviste til at sidstnævnte var anvendt i forbindelse med en sag ved Østre Landsret.

”Det er sådan set kun retten, der sætter en grænse for, hvad man kan føre som bevis,” fortsatte hun.

Små åbninger

Carl Andersen fra Liberal Alliance spurgte desuden ministrene, om den nuværende lovgivning kunne fungere bedre – f.eks. med en landsdækkende vejledning.

Idet boligorganisationer og BL forklarer, at samarbejdet mellem politiet og boligorganisationerne ikke fungerer optimalt, og at der er stor forskel på samarbejdet fra politikreds til politikreds.

Justitsminister Peter Hummelgaard responderede, at det ville han bringe med tilbage til Rigspolitiet.

Slutteligt i det over en time lange samråd, spurgte Danmarksdemokraternes Kristian Bøgsted, om Justitsministeren ikke ville udarbejde en omkostningsberegning på den administrative ekstrabyrde, som ministeren mener, det vil påføre politiet, hvis politiet får pligt til at oplyse boligorganisationerne om relevante kommende straffesager. Dette indvilligede Justitsministeren i. Ligesom han slutteligt gav følgende indrømmelse:

”Hvis vi pludselig finder en metode, hvor politiet kan indhente de nødvendige oplysninger uden manuelt at skulle gennemgå hver enkelt straffesag, så vil vi absolut bakke varmt op om, at de nødvendige oplysninger skal tilgå til boligorganisationerne. Men der er i vi ikke endnu,” sagde Peter Hummelgaard. 

”Lige nu vil det kræve en systematisk gennemgang, som vil tage politiressourcer fra andre politiopgaver,” understregede han.

Gældende regler

En almen boligorganisation kan anmode politiet om underretning, hvis der er rejst sigtelse eller falder straffedom mod en beboer efter overtrædelse af en eller flere af de bestemmelser, der er listet op i Almenlejelovens § 90 stk. 1 nr. 10.

Skønner politiet, at der er sandsynlighed for, at sigtelsen kan resultere i en dom, skal politiet på anmodningen underrette boligorganisationen om sigtelsen.

Det er ligeledes en betingelse for udlevering af oplysninger, at kriminaliteten skal være begået inden for en kilometer fra den sigtedes lejemål. Det er afgørende, om den sigtede bor i lejemålet. Vedkommende behøver ikke at være anført som lejer af boligen.

Endelig skal der i boligorganisationens anmodning fremgå en begrundelse, som blandt andet skal indeholde en beskrivelse af den episode, som boligorganisationen ønsker at udsætte på baggrund af.

 

Fast-track ordningen

Tilbage i juni 2022 blev reglerne ændret, så lejerne kun skal have modtaget en straffedom i første retsinstans, for at boligorganisationerne kan anmode retten om at sammenlægge straffedommen med en ophævelse af lejekontrakten. Det betyder, at udlejer ikke længere skal vente på, at der falder dom i en eventuel ankesag, før udlejeren kan ophæve lejekontrakten.

Får en almen boligorganisation oplysninger om en sag, der kan føre til domfældelse inden for bestemmelserne i § 90 stk. 1 nr. 10, kan boligorganisationen anmode politiet om, at etaten på boligorganisationens vegne i forlængelse af straffesagen skal anmode retten om at anmode fogedretten om udsættelse af lejeren. Fogedretten skal så behandle sagen inden for 14 dage, efter dommen er faldet i straffesagen.

 

§ 90 stk. 1. nr. 10

Udlejeren kan hæve lejeaftalen, når lejeren eller medlemmer af lejerens husstand er idømt en ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for overtrædelse af §§ 119, 134 a, 180, 181, 192 a, 216, 237 eller 244-246, § 252, stk. 1, §§ 260, 266, 276 a, 281 eller 288 eller § 291, stk. 2, i straffeloven eller i medfør af § 3 i lov om euforiserende stoffer for at have besiddet euforiserende stoffer med henblik på videreoverdragelse, og når overtrædelsen er begået inden for 1 km fra den ejendom, hvor lejemålet er beliggende.

Læs senere artikler

Ny lov virker: Boligselskab kan lettere ophæve lejemålet for kriminelle

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Om skribenten

Regnar 06111
Regnar M. Nielsen

Regnar M. Nielsen er journalist og skriver gerne om landets almene boliger med fokus på det boligpolitiske.

Seneste Artikel

Modstand mod parallelsamfundslovgivning

Regnar M. Nielsen er journalist og skriver gerne om landets almene boliger med fokus på det boligpolitiske.

Seneste Artikel

Modstand mod parallelsamfundslovgivning

Fik du

læst disse?

Oversigt Kbh BL-direktør: Der er brug for tryghed om ejendomsvurderingerne
Notech Ude Ålegræs i vinduerne: Beboere får bæredygtig isolering
Stinewadskaermunch01 Stine bygger bro og får flere udsatte børn og unge ind i foreningslivet
BL 04994 Ny BL-rapport: Flere vil bidrage til fællesskabet, men ved ikke hvordan
DSF9561 Ny hjemløsereform skal afskaffe langvarig hjemløshed
Se alle artikler ( 2995 )

0

Læseliste