14. MAR. 2024 KL. 08:07

Storentreprenør konkurs: Rammer flere almene byggerier

Stock Nyhedsbrev (30)

Lige nu står flere almene byggepladser stille på grund af konkursen af storentreprenør Dansk Boligbyg. Foto: Canva

Entreprenør Dansk Boligbyg er gået konkurs og har efterladt en række almene boligprojekter, som nu skal finde nye løsninger, der kan bringe deres boligbyggeri i mål. Få et overblik over konkurs-sagen her.

Dansk Boligbyg – en stor spiller på det danske byggemarked – måtte den 26. februar kaste håndklædet i ringen og begære sig selv konkurs. Siden er de to datterselskaber i Dansk Boligbyg Øst og Vest også bukket under.

Kurator Henrik Steen Jensen, advokat og partner hos advokatfirmaet Holst, oplyser til TVsyd, at det er to store byggesager på Sjælland, som har kostet over 100 millioner kroner i tab, der har taget luften ud af entreprenørselskabet.

Når en storentreprenør som Dansk Boligbyg går konkurs, har det uundgåeligt konsekvenser for både de berørte bygherrer og underleverandørerne, som Boligbyg Danmark har hyret ind til at udføre opgaver på byggepladserne.

Bygherrerne bliver efterladt med byggeprojekter, som går i stå fra den ene dag til den anden, og de skal ud at finde andre entreprenører, som kan køre byggesagerne i mål. Det kan både give forsinkelser og ekstraudgifter, som ikke kan udredes fra konkursboet.

Fagbladet Boligen har tidligere skrevet en tjekliste til, hvordan boligorganisationer bedst sikrer sig, hvis entreprenøren går konkurs.

Licitationen var et af de første medier til at dække konkurssagen af Dansk Boligbyg. Vi giver her et overblik over, hvad vi ved lige nu:

Almene boliger i klemme

Det kræver ikke mange klik på nettet for at se antallet af aktive byggeprojekter, som Dansk Boligbyg er involveret i som hovedentreprenør. Projekter, som er en blanding af almene boliger, ejerboliger, plejeboliger og studieboliger, der alle bliver påvirket af konkursen – økonomisk og på tidshorisonten.

Alabu Bolig i Aalborg er en af de almene bygherrer, som er ramt af entreprenørkonkursen. De fortæller til Fagbladet Boligen, at de heldigvis kun lige var gået i gang med deres byggeprojekt i Aalborg Ø, som involverer nedrivning af 120 boliger, renovering af 19 boliger og nybyggeri af 182 boliger.

”Vi hører om konkursen på rygtebasis i weekenden, hvor det blev offentliggjort om mandagen. Og så begynder vi selv at undersøge sagen sammen med vores advokat og rådgiver, så det var da lidt specielt,” fortæller Klaus Ringgaard, direktør i Alabu Bolig.

De har nu sat jagten ind på at finde en ny entreprenør, som kan tage over for Dansk Boligbyg – og gerne hurtigt, så de ikke mister for meget tid i forhold til byggeplanen.

”Vores beboere er jo allerede genhuset, og dem vil vi selvfølgelig helst have hjem til planlagt tid,” siger boligdirektøren. Han bemærker, at de ikke kommer til at lide økonomisk tab ved konkursen – men man starter selvfølgelig forfra med at sætte en ny entreprenør ind sagen.

Artiklen fortsætter under citatet

"Vi hører om konkursen på rygtebasis i weekenden, hvor det blev offentliggjort om mandagen. Og så begynder vi selv at undersøge sagen sammen med vores advokat og rådgiver, så det var da lidt specielt."

Klaus Ringgaard, direktør i Alabu Bolig

Aktive almene byggeprojekter

Dagens Byggeri har lavet en beregning, som viser, at Dansk Boligbyg lige nu har gang i byggeriet af 1.365 boliger til mere end 2 milliarder kroner. Og der er mange flere byggeprojekter, som ligger klar til at gå i gang i nærmere fremtid – men med ny entreprenør.

Blandt de aktive byggepladser, som er i gang med at opføre almene boliger med Dansk Boligbyg som hovedentreprenør er blandt andre:

Boligselskabet Vores Bolig, administreret af Domea.dk, oplever nu for anden gang, at entreprenøren går konkurs på deres byggeprojekt i Vinge ved Frederikssund. Første gang var med konkursen af Adsbøll Entreprise, som gav store forsinkelser for byggeriet. Og nu et kollaps i Dansk Boligbyg, som i 2023 tog over på totalentreprisen for de i alt 198 almene boliger. 

”Konkurs er jo aldrig sjovt, men det er jo et vilkår, når man arbejder med byggeri. Nu har vi taget arbejdshandskerne på, og vi forventer, at vi nok skal få det til at lykkes med at komme i mål med byggeprojektet på en god måde – med de forudsætninger, der nu er,” fortæller Signe Sønderskov, direktør for Domeas byggeafdeling til Ejendomswatch.

Leverandørgæld

Ifølge Byrummonitor er 503 virksomheder kommet økonomisk i klemme hos Dansk Boligbyg. Det er lige fra køkkenleverandører til lokale håndværkere og ingeniører og arkitekter.

Da entreprenøren begærede sig konkurs den 26. marts, havde leverandører alene 169 millioner kroner til gode hos Dansk Boligbyg. Et tal, som kurator Henrik Steen Jensen mener vil løbe op i 500 millioner kroner.

Det store udestående skyldes ifølge Licitationen hovedsageligt, at mange underentreprenører og håndværkere på et byggeprojekt fakturerer med en måneds forskydning, i forhold til hvornår arbejdet er udført.

Hvordan sagen ender, og hvem der bliver de store tabere i konkurssagen, er endnu uvist.

Læs senere artikler

Pas på pengene, når konkursen står for døren

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Om skribenten

Anja Andersen BL
Anja Robstrup Andersen

Anja Andersen er journalist og skriver om drift, byggeri, renoveringer, personportrætter og livet i landets almene boligafdelinger.

Seneste Artikel

Kredsformand: "Vi skal sikre de rigtige boliger til de personer, der vil bo her”

Anja Andersen er journalist og skriver om drift, byggeri, renoveringer, personportrætter og livet i landets almene boligafdelinger.

Seneste Artikel

Kredsformand: "Vi skal sikre de rigtige boliger til de personer, der vil bo her”

Fik du

læst disse?

Oversigt Kbh BL-direktør: Der er brug for tryghed om ejendomsvurderingerne
Notech Ude Ålegræs i vinduerne: Beboere får bæredygtig isolering
Stinewadskaermunch01 Stine bygger bro og får flere udsatte børn og unge ind i foreningslivet
BL 04994 Ny BL-rapport: Flere vil bidrage til fællesskabet, men ved ikke hvordan
DSF9561 Ny hjemløsereform skal afskaffe langvarig hjemløshed
Se alle artikler ( 2887 )

0

Læseliste