15. MAR. 2024 KL. 14:58
Nyt digitalt værktøj til registrering af tilgængelighed

Foto: Lars Græsborg Mathiasen
15. MAR. 2024 KL. 14:58
Landsbyggefonden lancerer et nyt digitalt værktøj, der skal hjælpe almene boligorganisationer med at registrere tilgængelighed.
Et spritnyt værktøj skal lette registreringen af tilgængelighed for boligorganisationerne.
Det er Landsbyggefonden, der har lanceret registreringsværktøjet ”Boliger for alle.”
Det er primært tænkt til ejendomsfunktionærer, driftschefer og praktikere, der har sin daglige gang i de enkelte boligafdelinger.
Det er ambitionen, at alle landets almene boliger skal registreres.
I det nye registreringsværktøj ”Boliger for alle” skal der registreres tilgængelighed på 7 kategorier. Konkret er registreringsværktøjet udviklet med en række screeningsspørgsmål. De har til formål at lave en indledende vurdering. Hvis boligen ikke opfylder visse grundlæggende behov, skal der ikke svares på de uddybende spørgsmål.
Lær det nye værktøj at kende
Med det nye registreringsværktøj er der udarbejdet en brugervejledning.
Landsbyggefonden inviterer i den forbindelse til kick-off- arrangementer i Aarhus og København. Den enkelte boligorganisation kan tilmelde de ejendomsfunktionærer, driftschefer og praktikere, som de forventer kommer til at foretage registreringerne.
Her vil fonden blandt andet gennemgå værktøjet, give tips og tricks til registreringer og tage imod spørgsmål. Der bliver afholdt følgende kick-off-arrangementer:
- 18. marts i Aarhus, kl. 11-13
- 21. marts i København, kl. 10-12
Arbedjsgruppens anbefalinger
I forlængelse af Grøn boligaftale 2020 blev der nedsat en arbejdsgruppe, som var forankret i det daværende Transport- og Boligministerium. Arbejdsgruppen havde blandt andet til formål at afklare behovet for tilgængelige boliger fremover, herunder en definition af tilgængelighed, som er tilstrækkeligt nuanceret og dermed kan rumme de mange forskellige behov fra bevægelseshandicap til kognitive behov og tryghed til ældre. Et nyt værktøj til registrering af tilgængelighed er en af arbejdsgruppens anbefalinger.
Læs senere artikler
Nyt partnerskab skal skabe mere inkluderende byudvikling
Om skribenten

Niklas Asp Nielsen er uddannet journalist. Han sidder som indholdsredaktør på Fagbladet Boligen, skriver om den almene sektor og er samtidig en del af presseteamet i BL.
Seneste Artikel
Flere tomme boliger i Skive: Direktører efterlyser midler til at vende udviklingenNiklas Asp Nielsen er uddannet journalist. Han sidder som indholdsredaktør på Fagbladet Boligen, skriver om den almene sektor og er samtidig en del af presseteamet i BL.
Seneste Artikel
Flere tomme boliger i Skive: Direktører efterlyser midler til at vende udviklingen