Kvinden der revolutionerede det almene køkken

Et piskeris måler 25 centimeter. Et vandglas 8 centimeter. Men hvor meget plads optager et ølglas, et vinglas eller en tallerken i et køkkenskab?

Midt i et beskedent alment køkken fra 1940’erne finder vi Ulla Tafdrup, ansat som køkkenkonsulent for Dansk Almennyttigt Boligselskab (DAB), i færd med at måle diverse køkkeninventar op. Opmålingerne foregår under overskriften: Rationalisering. Et køkken skulle indrettes funktionelt, så kvinderne havde tid til at gå på arbejde, samtidig med at de passede hjemmet.

Scenen fra Ulla Tafdrups arbejdsliv er beskrevet i bogen ”Ufortalte historier – om kvinder, køn og arkitektur i Danmark”, skrevet af blandt andet forsker og arkitekturhistoriker Jannie Rosenberg Bendsen.

Tafdrup kan med rette kaldes “moderen” bag det køkken-alrum, som mange danske hjem i dag er bygget op omkring. Hendes opmålinger var mere end blot en praktisk tilgang til design; de markerede starten på en revolution i indretningen af køkkenet og dermed kvinders rolle i hjemmet og på arbejdsmarkedet.

“Ulla Tafdrup tog forelæsninger på Kunstakademiets Arkitektskole i smug, fordi hun kedede sig som husmor. Hun var visionær og forud for sin tid. Hendes tanker om, hvordan man kunne indrette køkkenet, så familien kunne være sammen, har defineret den måde, vi lever på i dag,” fortæller Bendsen.

Starten på en revolution

I kølvandet på 2. verdenskrig var der massiv boligmangel i Danmark, og i slutningen af 1940’erne startede et enormt byggeboom over hele landet. Samtidig voksede fokus på at skabe gode boliger for familien.

”De almene boligselskaber havde enorm indflydelse på at tænke nye måder at bo og bygge på, og de spillede en meget stor rolle i udviklingen af det moderne velfærdssamfund. Sektoren ville højne kvaliteten for beboerne – skabe gode boliger, uanset indkomst,” siger Jannie Rosenberg Bendsen.

Landsdækkende boligundersøgelse

Det var særligt middelklassen, der boede alment, hvor kvinderne gik hjemme og passede børn og hjem. Og her voksede ønsket om gode arbejdsforhold i køkkenet, hvor man samtidig kunne være sammen med børnene.

Allerede i 1944 igangsatte Fællesorganisationen for Almennyttige Danske Boligselskaber, nu BL – Danmarks Almene Boliger, en landsdækkende boligundersøgelse.

”BL havde en kæmpe betydning for udviklingen, da de var med til at igangsætte flere konkurrencer samt en større boligundersøgelse i midten af 1940’erne under krigen. Fokus var på at standardisere og rationalisere køkkenet, som skulle hjælpe til at skabe en bedre livskvalitet og bedre boligstandarder for dem, der ikke havde ret mange penge. Sammen med kvinderne var BL en stor spiller i den her udvikling,” fortæller Bendsen.

Efter den omfattende boligundersøgelse pegede BL i en rapport på, at husmødrene fandt køkkenerne for små, og at de savnede en spiseplads i køkkenet, som kunne spare husmoderen en masse skridt, når hun samtidig skulle passe børn og hjælpe med lektielæsning.

”Det udsprang af et helt personligt ønske fra kvinderne om ikke at bruge ret lang tid i køkkenet, så kvinderne i stedet kunne gå på arbejde. Det handlede om, hvordan man rationaliserede husarbejdet i form af antal skridt og færre bevægelser, så man kunne lave maden hurtigere,” fastslår Bendsen.

Dovenskab i køkkenet driver værket

I 1950’erne blev der gjort en ihærdig indsats for at forbedre boligforholdene, og hertil kom indretningen og arbejdsgangene i køkkenet. Ulla Tafdrup arbejdede som køkkenkonsulent for DAB fra 1947, og den primære årsag til hendes interesse for indretning og brug af køkkenet var, ligesom husmødrene i det almene, at hun ikke gad at bruge tid i køkkenet – hun ville hellere arbejde.

Hun ville helst bevæge sig så lidt som muligt i køkkenet for at kunne lave mad i en fart. Eller som der står i bogen, “hun ønskede ikke at løbe fra Herodes til Pilatus”.

Dovenskab havde banet vejen for hende.

“Man sparer det evige Renderi til og fra Spisekammeret og kan nøjes med at række Armen ud”, som Ulla Tafdrup selv sagde det.

“Med udgangspunkt i data lavede Tafdrup grundige lister, hvor hun minutiøst tegnede oversigter over, hvilke madvarer og køkkenting der skulle være i hvilket køkkenskab. Oversigterne skulle instruere husmoderen, så arbejdsgangene blev nemmere,” fortæller Bendsen.

På den måde revolutionerede hun køkkenets design ved at fokusere på effektivitet, funktionalitet og brugerens behov – specifikt t kvindekroppens ergonomi.

Fokus på kvindekroppen

I Fagbladet Boligen blev der i 1951 trykt det første eksempel på, hvordan køkkener i Danmark, ifølge Ulla Tafdrup, skulle begynde at tage udgangspunkt i en gennemsnitlig, dansk kvindekrop på 164 centimeter.

Hidtil var køkkenet slet ikke indrettet til kvindekroppen. Det var mandekroppen, der blev taget udgangspunkt i – blandt andet hos den modernistiske arkitekt Le Corbusier, der kun opererede ud fra en mandekrop på 175 centimeter.

Carlsro – et eksempel på innovation

Ulla Tafdrups store viden på området gjorde hende til en specialist, som mange brugte ved indretning af boliger i de kommende år. Blandt andet bidrog hun med sin specialiserede viden i udformningen af de nyopførte rækkehuse i Carlsro (1952–1953) i Rødovre, hvor køkkenet blev et centralt element i DAB’s nyopførte boligbebyggelse.

”I Carlsro var Ulla Tafdrup med til at finde ud af, hvordan husene skulle indrettes, så man tilgodeså forskellige måder at arbejde og være sammen på,” fortæller Jannie Rosenberg Bendsen.

I rækkehusbebyggelsen så man for første gang, at Tafdrup placerede køkkenet centralt i alle husene; enten i stuen eller med en direkte åbning ud til spisestuen. Køkkenets funktionalitet, som værende et lukket rum kun til madlavning, blev opblødt og mistede sin isolerede status.

Mange af indbyggerne i Carlsro kom fra kummerlige levekår i et tæt befolket København med usunde boliger – små københavnerlejligheder med toilet i gården. Så da efterkrigstidens boligområder blev udviklet i forstæderne, heriblandt Carlsro, var det med mulighed for at flytte  ud og få frisk luft i et grønt område med store lyse moderne boliger. Velfærdssamfundet havde set dagens lys.

Det var vildt for de nye indflyttere i Carlsro – både med så meget plads, og at køkkenet lå i åben forbindelse med spisestuen, som smeltede sammen med resten af huset. Det var et så tidligt eksempel på en moderne planløsning, at det må siges at have været et nybrud og vakte stor opstandelse i både arkitektkredse og blandt de nye beboere.

Som en husmor og beboer begejstret fortalte:

“Når man fik besøg i starten, sagde de jo nok ‘Guud – det er da noget underligt noget det køkken!’ – Men jeg syntes det var praktisk, det der med at man havde køkkenet uden dør, og så har man spisekrogen lige overfor. Man skulle ikke gå nogen steder, når man skulle servere maden, vel. Jeg syntes det var dejligt. De har været forud for deres tid, da de lavede det” (fra bogen “Ufortalte historier – om kvinder, køn og arkitektur i Danmark”).

Ulla Tafdrup udarbejdede sin lille manual til køkkenet “Alt paa sin rette Plads” for Rødovre Almene Boligselskab. Den fik beboere udleveret, når de flytttede ind i et af rækkehusene.

”Det var jo velment fra Ullas side, men på nogle punkter enormt grænseoverskridende for beboerne. Men man kender det jo godt fra sig selv, når man flyt er ind i et nyt køkken: Hvordan indretter man det? Hvor skal hvilke ting være i skabene, for at man får nogle gode vaner,” fortæller Bendsen og fortsætter:

 ”Når du først har sat tingene ind, så er det rigtig svært at bytte rundt. Så hos Tafdrup var rationalet, at hvis kvinderne fik den her indholdsfortegnelse, så fik de automatisk nogle gode vaner og kunne bruge køkkenet på den mest optimale måde.”

Køkken-alrummet i dag

Køkkenerne i Carlsro tog altså udgangspunkt i kvinders erfaringer samt i kvindekroppens proportioner og målestok. Kvinderne var nu en synlig del af familien, når de udførte deres huslige pligter. Ulla Tafdrup betonede, at husmoderen ikke skulle isoleres fra resten af familien, og at kvinden skulle have en større grad af frihed.

”Tafdrup tænkte på, hvordan kvinderne skulle få hverdagen til at hænge sammen, og hvordan familierne kunne leve et bedre liv. Den måde, vi bor på i dag, er et resultat af datidens køkkenrevolution,” siger hun og tilføjer:

”Og så er det superinteressant, at det netop var i den almene sektor, udviklingen skete. En udvikling, der hurtigt bredte sig til resten af samfundet.”