25. MAJ. 2020 KL. 16:22

Opråb: Husk kulturarven i det almene, når der renoveres

bredalsparken.jpg

Helene Høyer Mikkelsen. Bredalsparken er Hvidovres flotteste og umiddelbart mest indbydende blokbebyggelse, opført 1949-1959. Tegnet af arkitekt Svenn Eske Kristensen.

I Danmark har vi en usædvanlig høj arkitektonisk kvalitet i det almene boligbyggeri. Husk det, når der skal renoveres, lyder det fra landsforening for bygningskultur.

De almene boliger har gennem historien haft nogle af landets fineste arkitekter til at slå stregerne. Bygninger, som fortæller en masse om dansk bygningskultur.  Og skal de bygninger renoveres, så følger der en helt særlig forpligtigelse med, for det er en del af Danmarkshistorien.

Det mener Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur.

”Der er helt store arkitekter som Kay Fisker, Arne Jacobsen, Sven Eske Kristensen og Niels J. Holm, der har tegnet mange boliger. Men også mindre kendte arkitekter har tegnet bygninger. Det følger en historisk og en kulturel forpligtigelse med, ikke mindst ude i kommunerne, når man skal til at renovere,” siger Karen Margrethe Olsen, formand for landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur, der arbejder for bevaring, udvikling af de arkitektonisk og kulturhistorisk værdifulde bygninger, landskaber og bymiljøer i Danmark.

Læs også: Stor bog om 'velfærdsarkitekten' Svend Eske Kristensen

Byggerier som Bredalsparken i Hvidovre, Søvangen i Aarhus, Ridderborgsparken i Nakskov og Syltholmparken i Rødby Havn er alle tegnet af nogle af de fremmeste arkitekter. Historisk er den almene sektor kendt for høj arkitektonisk kvalitet.

Karen Margrethe Olsen, Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur opfordrer til at passe på kulturhistorien. 

Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur bakker op om de mange renoveringer, som skal til at i gang rundt om i hele landet, men opfordrer til omtanke i forbindelse med renoveringerne.

Læs også: Læs om kulturarv i den almene sektor

”Vi siger: Husk kulturværdierne. Der er masser af kulturarv, arkitektur og Danmarkshistorie i de almene boligbygninger. Disse værdier skal bringes ind i fremtiden, uden at renovering ødelægger de bærende bevaringsværdier. Bevaring af historiske bymiljøer er til glæde for os alle, for fællesskabet og livet i hverdagen,” siger Karen Margrethe Olsen.

Om skribenten

Kristoffer
Kristoffer Friis Sørensen

Kristoffer skriver om ny arkitektur, byggeri, renoveringer, boligpolitik og fra livet i landets almene boligafdelinger.

Seneste Artikel

Almene mål sætter retning for de kommende to år

Kristoffer skriver om ny arkitektur, byggeri, renoveringer, boligpolitik og fra livet i landets almene boligafdelinger.

Seneste Artikel

Almene mål sætter retning for de kommende to år

Fik du

læst disse?

Oversigt Kbh BL-direktør: Der er brug for tryghed om ejendomsvurderingerne
Notech Ude Ålegræs i vinduerne: Beboere får bæredygtig isolering
Stinewadskaermunch01 Stine bygger bro og får flere udsatte børn og unge ind i foreningslivet
BL 04994 Ny BL-rapport: Flere vil bidrage til fællesskabet, men ved ikke hvordan
DSF9561 Ny hjemløsereform skal afskaffe langvarig hjemløshed
Se alle artikler ( 2887 )

0

Læseliste