Beboere i udsatte områder klarer sig bedre

Fortsat flere beboere i boligafdelingerne, som regeringen hvert år noterer på diverse lister, er i arbejde og under uddannelse.

Generelt tjener beboerne mere og er blevet mindre kriminelle. Det fremgår af den årlige redegørelse om parallelsamfund, som regeringen offentliggjorde torsdag den 23. maj. 

Arbejder og tager uddannelse

Blandt flere tiltag har boligsociale initiativer og generelt gode konjunkturer medført, at andelen af personer i alderen fra 18 til 64 år uden for uddannelse og arbejdsmarkedet i de udsatte boligområder er faldet med 2,1 procentpoint fra 1. januar 2022 til samme dato i 2023.  

Den positive udvikling skyldes delvis til- og fraflytning til områderne og brugen af fleksibel udlejning – men overvejende (54 procent af ændringen), at flere af områdernes egne beboere er kommet i arbejde eller uddannelse.

Over tid er der ifølge redegørelsen også blevet færre beboere i de udsatte boligområder, der højest har en grundskoleuddannelse. 

”Den positive udvikling ses ikke alene i det seneste år, men har været konsekvent til stede i flere år i træk,” siger chefanalytiker ved BL – Danmarks Almene Boliger, Kristine Vasiljeva. 

Mindre kriminelle med højere indkomster

At beboere bliver bedre uddannet og i stigende antal kommer i arbejde er en del af baggrunden for, at beboernes gennemsnitlige bruttoindkomst i samme periode steg med 8.800 kroner.

Hvis man ser bort fra til- og fraflyttere, så er indkomsten steget med 18.400 kroner. Det er med andre ord de etablerede beboere, der tjener mere, mens til- og fraflyttere bidrager negativt.   

Også kriminaliteten blandt beboerne falder drastisk. Af regeringens redegørelse fremgår det, at andelen af beboere i områderne, der indenfor de seneste to år er dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer i løbet af 2022 er faldet med 0,2 procentpoint.

”Når udgangspunktet er, at det er lidt over to procent af beboerne, som i løbet af de to år har modtaget en dom, så svarer dette fald i domme for kriminalitet på et år til cirka 10 procent,” siger Kristine Vasiljeva.

Alligevel flere områder på lister

På trods af den positive udvikling i alle parametre, som er afgørende for boligområdernes optagelse på regeringens forskellige lister over udsatte boligområder, er der dog i samme periode kommet to områder mere på regeringens liste over udsatte boligområder og tilsvarende to områder mere på regeringens liste over parallelsamfund.

Et af områderne er Motalavej i Korsør, der den 1. december kom tilbage på listen over parallelsamfund.

Det er blandt andet sket, fordi boligområdet i 2022 havde en andel af beboere, der inden for de seneste to år var blevet dømt for overtrædelse straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer, som oversteg landsgennemsnittet mere end tre gange.

”Vi fik i 2022 en lokal politistation på Motalavej. I et tæt samarbejde med den lokale sociale helhedsplan, boligorganisation, beboerne og andre aktører har stationen og dens betjente været med til at skabe en helt anden tryghed i boligområdet,” siger Morten F. Nielsen, der er direktør hos BoligKorsør.

”Det er er klart, at vi, i takt med at politiet begyndte deres arbejde herude, var gennem en periode, hvor antallet af anholdelser og domme steg. Men det varede ikke længe. Allerede året efter faldt antallet af dømte beboere i området drastisk," fortsætter han.  

I 2020, hvor det blev vedtaget, at der skulle oprettes en politistation på  Motalavej, faldt der 70 domme for overtrædelse afstraffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer blandt beboere på Motalavej.

Efter en kontant og hurtig oprydning i områdets kriminelle miljø, faldt antallet af domme for ovennævnte forbrydelser allerede i 2023 til 40 domme.

”Det er ærgerligt for Motalavej og beboerne især, at en så positiv kraftanstrengelse for at nedbringe kriminaliteten medfører optagelse på en negativ liste – også selvom det er kortvarigt,” siger Morten F. Nielsen.

Beboerne på Motalavej har kvitteret for indsatsen ved at føle øget tryghed. Ifølge Justitsministeriets tryghedsmåling følte 68,9 procent af beboerne sig trygge i 2021. I 2022 var tallet steget til 74,8 procent.

Det lyder ikke umiddelbart af meget. Men tallene viser faktisk, at hver femte, der ikke følte sig tryg i 2021, følte sig tryg året efter – et niveau, der er fastholdt i målingen for 2023.

Prisen for at hjælpe

At Motalavej med ganske få mennesker oversteg kriteriegrænsen for beboere med baggrund fra ikke-vestlige lande og MENAPT-landene kan blandt andet tilskrives et optag af 109 ukrainske flygtninge.

”Både boligorganisation og beboerne på Motalavej er stolte af, at vi kunne hjælpe mennesker, der var i den yderste nød. Vi havde tomme boliger, der på grund af udviklingsplanen skal nedrives. Indtil det sker, er de blevet et godt hjem for de her mennesker, som er på flugt,” fortsætter han.

Kriterier modarbejder motivationen

Hos BL – Danmarks Almene Boliger finder man det utilfredsstillende, at den såkaldte parallelsamfundslov er så usmidig, at den ikke kan tage højde for – og dispensere for den situation, som Motalavej er havnet i på grund af vilje til at gøre op med områdets kriminelle og viljen til at hjælpe mennesker i nød. 

”Det er utroligt positivt, at udsatte boligområder generelt er i en positiv udvikling. Men frustrerende, at et lokalområdes vilje til at hjælpe mennesker i nød og gode initiativer, der skal mindske kriminel adfærd, bringer et boligområde på en liste, der kan have vidtgående konsekvenser for områdets fremtid. Det er ikke fremmende for motivationen,” siger viceadministrerende direktør for BL – Danmarks Almene Boliger, Solveig Råberg Tingey.